Du falder også til ro

Massoud, du har skrevet en roman med titlen “Du falder også til ro”. Hvorfor har du valgt netop denne titel? Skal den læses som beroligelse, som trussel eller som advarsel?

Det er et godt spørgsmål. Den skal faktisk læses både som beroligelse, trussel, og som advarsel. Vedrørende det beroligende, har hovedpersonen brug for at falde til ro, fordi han var revolutionær, altid på vagt, og opmærksom på alt der foregår i politikkens verden. Også i Danmark såvel som Iran, og på et eller andet tidspunkt føler han sig træt og udbrændt.

Hovedpersonen Bahram opfatter samtidigt at når man falder til ro, så er man død som et aktivt menneske som gerne vil gøre noget stort og betydningsfuldt. Hvis han falder til ro, så er han ikke længere en mand med æren i behold.

Et centralt motiv i romanen er frygten – måske frygten for det ukendte. Hvorfor frygter romanens protagonist det ukendte? Hvilke oplevelser knytter sig til denne frygt?

Bahram har adskillige dårlige oplevelser i sit liv som flygtning. Da han har tilsluttet sig den revolution, som skulle gøre Iran til et demokratisk land, var alting klart for den unge mand. Men efter revolutionen i 1979, som blev til en islamisk revolution, blev han kastet ud i uvished, uklarhed, og blev konfronteret med det ukendte konstant. Han oplevede også magtesløsheden i fængsel og under sit ulovlige ophold i Tyrkiet, før han kommer til Danmark.

Du falder også til ro

At forlade sit hjemland betyder at opgive en grundlæggende fortrolighed med kulturen, hverdagen og kendte livsmønstre. Det gør man normalt ikke uden tvingende grunde. Kan man efter din mening, nogensinde genfinde denne fortrolighed?

Hovedpersonen kan ikke få den fortrolighed han søger, fordi han forlod sit land og sin kultur i sit voksenliv. Han er klemt mellem to kulturer. Han prøver at tilpasse sig den nye kultur og det nye liv, men i forhold til sin gamle kultur, som nu hører datiden til, bliver han nostalgisk. Den nye kultur betyder en evig kamp mellem de værdier, som var betydningsfulde for ham dengang, og de nye og anderledes værdier, der er gældende i det nye land.

Romanen fortæller om to generationer, hvis livsbaner og forventninger med livet fjerner sig fra hinanden. Opleves denne udvikling mere tydelig og skræmmende, når man er kommet til et andet land og/eller en anden kultur?

Det handler generelt mest om kontrasten mellem to generationer. Hovedpersonens problem er, at han lever 20 år tilbage i fortiden, når han tænker på sit land. Derfor er kontrasten mellem to generationer langt tydeligere for ham.

Bahram og hans kone deler livet med hinanden. Men deler hun også mange af hans bekymringer og hans nostalgiske syn på fortiden?

For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg ganske kort komme ind på romanens plot. Der er tre personer med vidt forskellige livsopfattelser, der fortæller historien: Bahram, hans kone Kati og fortælleren.

Under den blodigste demonstration, før Khomeini kommer til Iran fra eksil, bliver der pludselig banket på Bahrams dør. Han åbner og den smukke Kati kaster sig ind i hans hus. Hun er flygtet fra politiet, og hun er bange.

Bahram bliver forelsket i hende; de bliver gift og får et barn. Kort tid efter bliver den unge Kati nødt til at klare sig alene, med et barn under sin vinge. Hendes mand er havnet i fængsel. Det bliver starten på en indre kamp.

Kati er en stærk og selvstændig kvinde. Da de kommer til Danmark, kigger hun positivt på sin nye tilværelse. Hun er optimistisk og kigger fremad i modsætning til sin mand, som hele tiden kigger tilbage.

Bahram, som i sit oprindelige land havde en uddannelse, et job, en politisk karriere, et hjem og status i en mandsdomineret kultur, opfatter den nye kultur som trussel. Han elsker sin kone og sine to døtre. Han mangler ikke noget materielt, men føler sig fortabt. Han er utilfreds og kan ikke løsrive sig fra fortiden. Men Kati er så optaget af sin karriere og position i det nye land, at hun hverken kan se eller forstå Bahrams bekymringer.

Romanens fortælling handler om at komme til Danmark og at ankomme i Danmark. Er der særlige grunde til at du netop har valgt Danmark som scene for romanen?

Først og fremmest har fortælleren et dybere kendskab til Danmark end han har til de øvrige vestlige lande. Derudover er Danmark et eksemplarisk land, når det gælder – demokrati, ligestilling, og personlig frihed.

Henvender du dig med romanen til et bestemt publikum? Hvilke reaktioner forventer du hos dine læsere?

Jeg mener romanen har et meget bredt publikum uanset nationalitet. Et af hovedtemaerne er kontrasten mellem opfattelsen af familieliv med sloganet ”at leve sammen i medgang og modgang”, og de nye familieformer. Et andet tema er de udfordringer man møder, når man kommer fra et lukket land til et demokratisk og frit land, som bestræber sig meget på ligestilling. Fremmedhed, identitetsproblemer i eksil, og ensomhedsoplevelsen bliver også diskuteret.

Jeg håber, at læserne kan se en moderne roman med en anderledes fortælling af familieliv med fokus på helt banale, men grundlægende spørgsmål, som ikke har et klart svar. De kan se, at livet med andre mennesker kræver at gå på kompromis – uafbrudt.

Er der noget bestemt, du ønsker at opnå med udgivelsen af “Du falder også til ro”.

For det første ønsker jeg gerne, at læseren kan se, at det ikke kun er dem der har problemer, når de bor sammen med et andet individ, og der er ingen vej udenom at gå på kompromis, hvis man gerne vil bo sammen med andre menneske.

Bogen er udkommet på persisk. En iransk forfatter har udtalt: ”Uanset sprog og kultur, kan denne historie læses og forstås, og kan være spændende og interessant både på grund af selve historien, men også på grund af det, der kan læses imellem linjerne.”

På denne måde henvender bogen sig til et bredt publikum. Dernæst arbejder jeg også på, at den bliver oversat til dansk, så den etniske dansker får et indblik i ”vores” liv, selvom det er meget anderledes, er det alligevel baseret på samme eksistentielle problemstillinger. Derfor går vi i gang med at oversætte bogen.

Jeg regner med at bogen udkommer på dansk i sommeren 2016. Jeg håber, at vi kan få økonomisk støtte til dette formål et eller andet stede fra. Du må meget gerne hjælpe os, så vi kan nå vores mål.

Kunne du skrive nogle linjer om dig selv?

Massoud Kadkhodaee

Jeg er født i Iran i 1954. Jeg har haft mange forskellige jobs, blandt andet skolelærer. Min kone og jeg kom til Danmark i 1988 sammen med vores 5 årige søn.

Jeg tog bibliotekaruddannelsen, og startede med at arbejde som bibliotekar og sprogkonsulent. Romanen “Du falder også til ro” er min femte bog. Førhen har jeg udgivet en børnebog, en samling af anmeldelser, en novellesamling samt to oversættelser fra dansk til persisk. Mine anmeldelser, som bliver udgivet på nettet, har et bredt publikum, og er blevet linket på forskellige persiske hjemmesider.