For en antropolog handler feltarbejdet om at blive klogere på verden gennem nysgerrighed og evnen til at leve sig ind i andres livsverdener. Men hvad vil det mere præcist sige at tage på feltarbejde? Louise Vang Jensen beskriver i denne artikel, hvilke metoder antropologen benytter sig af i sit feltarbejde, hun forklarer, hvorfor det er vigtigt både at være engageret og distanceret i sin kommunikation og sine iagttagelser og endelig drøfter hun etiske spørgsmål i den etnografiske metode.

Denne artikel ser på, hvordan bibliotekerne og bibliotekarerne kan arbejde mere bevidst med deres image, og der gives et bud på, hvad imagearbejde kunne betyde for bibliotekerne. Artiklen peger på, at bibliotekerne i deres omgivelsers bevidsthed kunne blive mindre indadvendte og mere dynamiske og igangsættende ved i højere grad at rette fokus på samspillet mellem bibliotekets aktører og heri deres forskellige aktiviteter og roller.

I november 2011 afholdtes en interkulturel litteraturaften for kvinder i Københavns nordvestkvarter med et ønske om at undersøge litteraturens evne til at bygge bro mellem kvinder med divergerende kulturelle baggrunde. Denne artikel skitserer denne aften og tankerne bag den, inden jeg til sidst diskuterer aftenens udfald og de videre muligheder for lignende projekter.

Artiklen, der består af to dele, beskæftiger sig med selvskadende adfærd blandt etniske minoriteter. Udgangspunktet er et indslag i Danmarks Radio i efteråret 2010, hvor der berettes om en indvandrerkvinde, der flere gange har forsøgt sig med at tage eget liv. Hensigten med hele artiklen er at tegne et nuanceret billede af fænomenet selvskadende adfærd.

Vi sluttede første artikel med at konstatere, at risiko for selvskadende adfærd stiger, når personer, familier eller grupper oplever en omfattende kulturel transformationsproces. Vi vil efterfølgende drøfte en case, der viser, hvordan eksistentielle livskriser kan mestres og hvilke anstrengelser der er nødvendige for at hjælpe en sårbar person igennem krisen. Samtidigt viser casen også, at kulturbundne værdier og normer er relateret til specifikke sociale kontekster; deres beskyttende eller skadelige virkninger skal vurderes konkret og individuelt.

I juni 2011 sker der en ændring i tilskuddet til tolkebistand ved lægekonsultationer, hvilket betyder, at der vil være en øget grad af brugerbetaling for den enkelte patient. Denne artikel skitserer baggrunden for beslutningen, og diskuterer nogle af de konsekvenser, som det kan medføre for både patient og sundhedsvæsen. Derudover beskrives den idealtypiske tolks sproglige og kulturelle kompetencer som et vigtigt redskab i konsultationen mellem sundhedspersonale og personale.

Denne artikel beskæftiger sig med selvskadende adfærd blandt etniske minoriteter. Udgangspunktet er et indslag i Danmarks Radio i efteråret 2010, hvor der berettes om en indvandrerkvinde, der flere gange har forsøgt sig med at tage eget liv. Motivet for hendes selvdestruktive handling har været at gøre opmærksom på hendes fortvivlende livssituation.

Hensigten med denne artikel er at tegne et nuanceret billede af fænomenet selvskadende adfærd. Vi vil se nærmere på, hvordan individuelle risikofaktorer, den sociokulturelle kontekst og beskyttende ressourcer spiller sammen og er til hinder for eller begunstiger selvskadende handlinger. I artiklen skelnes mellem sårbarhed og selvdestruktivitet; denne begrebslige skelnen giver os mulighed for at betragte selvskadende adfærd som en mulig, ikke som en nødvendig vej ud af en fortvivlende livssituation. Vi koncentrerer os om de 15 til 24-årige.

Artiklen består af to dele; i første del gengives og drøftes informationer om selvskadende adfærd generelt og i Danmark og forklaringen herom. I anden del ønsker vi at tager vi begrebet resiliens op og diskutere mulige koncepter for at mindske omfanget af selvskadende adfærd – også blandt etniske minoriteter. Her strejfer vi bibliotekets rolle i resiliensprocessen.

Beskrivelserne og omtalen af etniske minoriteter i de danske medier er i det store hele ret skuffende. På trods af den kulturelle mangfoldighed og forskelle i race, religion samt social baggrund er forestillingerne om etniske minoriteter noget ensartede. I denne artikel analyseres, hvordan KVINFO præsenterer succesfulde etniske minoritetskvinders livshistorier – fordi man kan forvente, at denne præsentation vil føre til en mere nuanceret opfattelse af minoritetskvinder i det danske samfund. Derfor ser vi nærmere på, hvilken målestok der anvendes, når kvindernes succesrige livshistorier præsenteres.

Når børnebibliotekets hverdag bliver globaliseret, stilles der nye krav til oplysnings- og informationsvirksomheden. Samtale og fantasi kan blive vigtige værktøjer for personalet, når børn søger information om følsomme emner.

Den efterfølgende tekst er den skriftlige udgave af det foredrag, der blev holdt på åbningskonferencen i Vollsmose i efteråret 2007. Der gøres rede for de tanker og ideer, der er knyttet til folkebiblioteket som sted for praksislæring i kulturelt mangfoldige omgivelser. Hensigten med Eksperimentarium for Integration er at fremme det kreative entreprenørskab (Kupferberg) i bibliotekerne, hvad angår betjening af nydanskere. Jeg kommer ind på: 1. Bibliotek som læringsrum; 2. Kreativt entreprenørskab; 3. Hvad er nyt?; 4. Eksempler; 5. Den hermeneutisk bevidste aktør; 6. Sammenfatning.

Overskriften på denne artikel er en sætning, jeg tit hører fra voksne og børn – specielt fra forældre, der arbejder sammen med mig. De bruger ofte denne sætning til at berette om tilstanden i etniske familier. Jeg skriver denne artikel, fordi jeg gerne vil give mit bud på, hvordan etniske familier har det i dagens Danmark. Når jeg ser på den etniske familie, så sammenligner jeg idealtyper; den patriarkalske familie stilles over for den individualistiske; den unge generation ses i forhold til den ældre. Idealtyper gør det muligt at fokusere på det centrale; nuancerne træder derfor lidt i baggrunden.