Beskrivelserne og omtalen af etniske minoriteter i de danske medier er i det store hele ret skuffende. På trods af den kulturelle mangfoldighed og forskelle i race, religion samt social baggrund er forestillingerne om etniske minoriteter noget ensartede. I denne artikel analyseres, hvordan KVINFO præsenterer succesfulde etniske minoritetskvinders livshistorier – fordi man kan forvente, at denne præsentation vil føre til en mere nuanceret opfattelse af minoritetskvinder i det danske samfund. Derfor ser vi nærmere på, hvilken målestok der anvendes, når kvindernes succesrige livshistorier præsenteres.

Når børnebibliotekets hverdag bliver globaliseret, stilles der nye krav til oplysnings- og informationsvirksomheden. Samtale og fantasi kan blive vigtige værktøjer for personalet, når børn søger information om følsomme emner.

Den efterfølgende tekst er den skriftlige udgave af det foredrag, der blev holdt på åbningskonferencen i Vollsmose i efteråret 2007. Der gøres rede for de tanker og ideer, der er knyttet til folkebiblioteket som sted for praksislæring i kulturelt mangfoldige omgivelser. Hensigten med Eksperimentarium for Integration er at fremme det kreative entreprenørskab (Kupferberg) i bibliotekerne, hvad angår betjening af nydanskere. Jeg kommer ind på: 1. Bibliotek som læringsrum; 2. Kreativt entreprenørskab; 3. Hvad er nyt?; 4. Eksempler; 5. Den hermeneutisk bevidste aktør; 6. Sammenfatning.

Overskriften på denne artikel er en sætning, jeg tit hører fra voksne og børn – specielt fra forældre, der arbejder sammen med mig. De bruger ofte denne sætning til at berette om tilstanden i etniske familier. Jeg skriver denne artikel, fordi jeg gerne vil give mit bud på, hvordan etniske familier har det i dagens Danmark. Når jeg ser på den etniske familie, så sammenligner jeg idealtyper; den patriarkalske familie stilles over for den individualistiske; den unge generation ses i forhold til den ældre. Idealtyper gør det muligt at fokusere på det centrale; nuancerne træder derfor lidt i baggrunden.

En styrket formidling af bibliotekets materialesamling og af bibliotekets tilbud til målgruppen, vil bidrage til, at målgruppen af læsesvage i højere grad vil blive opmærksom på de muligheder biblioteket tilbyder. Idekataloget er tænkt som inspiration og er oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Haderslev Bibliotek.

Hvis biblioteket samtidig fokuserer på en større grad af opsøgende samarbejde med centrale, lokale foreninger og undervisningsinstitutioner, kan biblioteket medvirke til at få flere ikke-brugere ind på biblioteket, fordi målgruppen af læsesvage voksne vil opleve at de får et fornuftigt bibliotekstilbud på lige vilkår med bibliotekets øvrige brugere.

I mange år har læsesvaghed været et tabuiseret problem for den enkelte, men siden OECD-rapporten i 2000 fremlagde et alarmerende højt tal på læsesvage borgere i de Vesteuropæiske lande, (deriblandt Danmark), har der været stort politisk fokus på problemet.

Staten har iværksat landsdækkende undervisningstilbud og uddannet undervisere specielt med henblik på læsesvages behov. Biblioteker har, som vidensformidlende institution, en lovmæssig, demokratisk forpligtelse til at formidle overfor alle i det lokale samfund og det bør derfor tilbyde et varieret, bredt tilbud om formidling, vejledning og undervisning, så den enkelte borgers informationskompetence får mulighed for at forøges.

Forbindelser.dk udgiver to adskilte artikler: én om læsesvage voksne og én idekatalog til inspiration for biblioteker, der ønsker at øge den læsesvage brugers informationskompetence. Begge artikler er skrevet af Gitte Hørup.

Denne artikel omhandler, hvordan ordblinde biblioteksbetjenes af folke- og forskningsbiblioteker. Artiklen baserer sig på bacheloropgaven med ovenstående titel, som blev skrevet i foråret 2006 af Anja Nielsen og Pia Fuglsang Hansen. I artiklen gennemgås, hvad ordblindhed er, og hvad dette udmønter sig i set i forhold til ordblindes behov på bibliotekerne. Til sidst ser vi på, hvilke tiltag hhv. folke- og forskningsbibliotekerne har foretaget for at imødekomme de ordblindes behov, og hvad der yderligere kan gøres for at lette de ordblindes adgang til informationer.

Kombinationen af internetadgang og mange børn med anden etnisk baggrund end dansk, er en udfordring for det traditionelle børnebibliotek.

Som universel kultur- og vidensportal kan biblioteket bidrage med en særlig form for støtte og opmuntring i børnenes udviklingsproces. Men det kræver personalets aktive nærvær. Med udgangspunkt i Lonnie Borgstrøms coaching-model undersøges bibliotekets rolle og muligheder som coach.

Betjening af etniske minoriteter indgår i det daglige arbejde på mange af landets biblioteker, og gennem dette arbejde skabes løbende ny viden; viden som forbedrer betjeningen og bidrager til integrationen. Men hvis denne nye viden skal udnyttes optimalt vil det være en fordel, hvis den deles mellem de lokale biblioteker, hvor den skabes. Spørgsmålet er blot, hvilken form for viden, der vil blive delt. Vil man sikre en optimal udnyttelse af den nye viden er det væsentligt, at man får en øget bevidsthed om karakteren af denne viden, og hvordan videndelingen indrettes optimalt. Artiklen tager udgangspunkt i det netop afsluttede projekt Konsulenter for betjening af etniske minoriteter og beskæftiger sig først og fremmest med deling af den tavse viden.

Avislæsning som målgrupperelateret kulturarbejde

På baggrund af et konkret eksempel Vi læser avisen – SAMMEN gøres rede for, hvordan folkebibliotekerne kan støtte målgrupper med ringe informationskompetence i at finde rundt i det danske samfund. I centrum for vores redegørelse står to spørgsmål:

Hvordan ser et lærings- og tilegnelseskoncept ud, der – set med majoritetssamfundets øjne – formidler relevant kulturel viden?

Hvordan sikrer man, at de etniske minoritetsgrupper tilegner sig denne viden på deres egen måde og kobler den til deres specifikke erfaringsbaggrund?

Det er samspillet mellem viden, læring og kulturspecifikke tilegnelsesformer, vi ønsker at undersøge lidt nærmere.