I juni 2011 sker der en ændring i tilskuddet til tolkebistand ved lægekonsultationer, hvilket betyder, at der vil være en øget grad af brugerbetaling for den enkelte patient. Denne artikel skitserer baggrunden for beslutningen, og diskuterer nogle af de konsekvenser, som det kan medføre for både patient og sundhedsvæsen. Derudover beskrives den idealtypiske tolks sproglige og kulturelle kompetencer som et vigtigt redskab i konsultationen mellem sundhedspersonale og personale.

Denne artikel beskæftiger sig med selvskadende adfærd blandt etniske minoriteter. Udgangspunktet er et indslag i Danmarks Radio i efteråret 2010, hvor der berettes om en indvandrerkvinde, der flere gange har forsøgt sig med at tage eget liv. Motivet for hendes selvdestruktive handling har været at gøre opmærksom på hendes fortvivlende livssituation.

Hensigten med denne artikel er at tegne et nuanceret billede af fænomenet selvskadende adfærd. Vi vil se nærmere på, hvordan individuelle risikofaktorer, den sociokulturelle kontekst og beskyttende ressourcer spiller sammen og er til hinder for eller begunstiger selvskadende handlinger. I artiklen skelnes mellem sårbarhed og selvdestruktivitet; denne begrebslige skelnen giver os mulighed for at betragte selvskadende adfærd som en mulig, ikke som en nødvendig vej ud af en fortvivlende livssituation. Vi koncentrerer os om de 15 til 24-årige.

Artiklen består af to dele; i første del gengives og drøftes informationer om selvskadende adfærd generelt og i Danmark og forklaringen herom. I anden del ønsker vi at tager vi begrebet resiliens op og diskutere mulige koncepter for at mindske omfanget af selvskadende adfærd – også blandt etniske minoriteter. Her strejfer vi bibliotekets rolle i resiliensprocessen.

Beskrivelserne og omtalen af etniske minoriteter i de danske medier er i det store hele ret skuffende. På trods af den kulturelle mangfoldighed og forskelle i race, religion samt social baggrund er forestillingerne om etniske minoriteter noget ensartede. I denne artikel analyseres, hvordan KVINFO præsenterer succesfulde etniske minoritetskvinders livshistorier – fordi man kan forvente, at denne præsentation vil føre til en mere nuanceret opfattelse af minoritetskvinder i det danske samfund. Derfor ser vi nærmere på, hvilken målestok der anvendes, når kvindernes succesrige livshistorier præsenteres.

Når børnebibliotekets hverdag bliver globaliseret, stilles der nye krav til oplysnings- og informationsvirksomheden. Samtale og fantasi kan blive vigtige værktøjer for personalet, når børn søger information om følsomme emner.

Den efterfølgende tekst er den skriftlige udgave af det foredrag, der blev holdt på åbningskonferencen i Vollsmose i efteråret 2007. Der gøres rede for de tanker og ideer, der er knyttet til folkebiblioteket som sted for praksislæring i kulturelt mangfoldige omgivelser. Hensigten med Eksperimentarium for Integration er at fremme det kreative entreprenørskab (Kupferberg) i bibliotekerne, hvad angår betjening af nydanskere. Jeg kommer ind på: 1. Bibliotek som læringsrum; 2. Kreativt entreprenørskab; 3. Hvad er nyt?; 4. Eksempler; 5. Den hermeneutisk bevidste aktør; 6. Sammenfatning.

Overskriften på denne artikel er en sætning, jeg tit hører fra voksne og børn – specielt fra forældre, der arbejder sammen med mig. De bruger ofte denne sætning til at berette om tilstanden i etniske familier. Jeg skriver denne artikel, fordi jeg gerne vil give mit bud på, hvordan etniske familier har det i dagens Danmark. Når jeg ser på den etniske familie, så sammenligner jeg idealtyper; den patriarkalske familie stilles over for den individualistiske; den unge generation ses i forhold til den ældre. Idealtyper gør det muligt at fokusere på det centrale; nuancerne træder derfor lidt i baggrunden.

En styrket formidling af bibliotekets materialesamling og af bibliotekets tilbud til målgruppen, vil bidrage til, at målgruppen af læsesvage i højere grad vil blive opmærksom på de muligheder biblioteket tilbyder. Idekataloget er tænkt som inspiration og er oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Haderslev Bibliotek.

Hvis biblioteket samtidig fokuserer på en større grad af opsøgende samarbejde med centrale, lokale foreninger og undervisningsinstitutioner, kan biblioteket medvirke til at få flere ikke-brugere ind på biblioteket, fordi målgruppen af læsesvage voksne vil opleve at de får et fornuftigt bibliotekstilbud på lige vilkår med bibliotekets øvrige brugere.

I mange år har læsesvaghed været et tabuiseret problem for den enkelte, men siden OECD-rapporten i 2000 fremlagde et alarmerende højt tal på læsesvage borgere i de Vesteuropæiske lande, (deriblandt Danmark), har der været stort politisk fokus på problemet.

Staten har iværksat landsdækkende undervisningstilbud og uddannet undervisere specielt med henblik på læsesvages behov. Biblioteker har, som vidensformidlende institution, en lovmæssig, demokratisk forpligtelse til at formidle overfor alle i det lokale samfund og det bør derfor tilbyde et varieret, bredt tilbud om formidling, vejledning og undervisning, så den enkelte borgers informationskompetence får mulighed for at forøges.

Forbindelser.dk udgiver to adskilte artikler: én om læsesvage voksne og én idekatalog til inspiration for biblioteker, der ønsker at øge den læsesvage brugers informationskompetence. Begge artikler er skrevet af Gitte Hørup.

Denne artikel omhandler, hvordan ordblinde biblioteksbetjenes af folke- og forskningsbiblioteker. Artiklen baserer sig på bacheloropgaven med ovenstående titel, som blev skrevet i foråret 2006 af Anja Nielsen og Pia Fuglsang Hansen. I artiklen gennemgås, hvad ordblindhed er, og hvad dette udmønter sig i set i forhold til ordblindes behov på bibliotekerne. Til sidst ser vi på, hvilke tiltag hhv. folke- og forskningsbibliotekerne har foretaget for at imødekomme de ordblindes behov, og hvad der yderligere kan gøres for at lette de ordblindes adgang til informationer.

Kombinationen af internetadgang og mange børn med anden etnisk baggrund end dansk, er en udfordring for det traditionelle børnebibliotek.

Som universel kultur- og vidensportal kan biblioteket bidrage med en særlig form for støtte og opmuntring i børnenes udviklingsproces. Men det kræver personalets aktive nærvær. Med udgangspunkt i Lonnie Borgstrøms coaching-model undersøges bibliotekets rolle og muligheder som coach.