En styrket formidling af bibliotekets materialesamling og af bibliotekets tilbud til målgruppen, vil bidrage til, at målgruppen af læsesvage i højere grad vil blive opmærksom på de muligheder biblioteket tilbyder. Idekataloget er tænkt som inspiration og er oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Haderslev Bibliotek.

Hvis biblioteket samtidig fokuserer på en større grad af opsøgende samarbejde med centrale, lokale foreninger og undervisningsinstitutioner, kan biblioteket medvirke til at få flere ikke-brugere ind på biblioteket, fordi målgruppen af læsesvage voksne vil opleve at de får et fornuftigt bibliotekstilbud på lige vilkår med bibliotekets øvrige brugere.

I mange år har læsesvaghed været et tabuiseret problem for den enkelte, men siden OECD-rapporten i 2000 fremlagde et alarmerende højt tal på læsesvage borgere i de Vesteuropæiske lande, (deriblandt Danmark), har der været stort politisk fokus på problemet.

Staten har iværksat landsdækkende undervisningstilbud og uddannet undervisere specielt med henblik på læsesvages behov. Biblioteker har, som vidensformidlende institution, en lovmæssig, demokratisk forpligtelse til at formidle overfor alle i det lokale samfund og det bør derfor tilbyde et varieret, bredt tilbud om formidling, vejledning og undervisning, så den enkelte borgers informationskompetence får mulighed for at forøges.

Forbindelser.dk udgiver to adskilte artikler: én om læsesvage voksne og én idekatalog til inspiration for biblioteker, der ønsker at øge den læsesvage brugers informationskompetence. Begge artikler er skrevet af Gitte Hørup.

Denne artikel omhandler, hvordan ordblinde biblioteksbetjenes af folke- og forskningsbiblioteker. Artiklen baserer sig på bacheloropgaven med ovenstående titel, som blev skrevet i foråret 2006 af Anja Nielsen og Pia Fuglsang Hansen. I artiklen gennemgås, hvad ordblindhed er, og hvad dette udmønter sig i set i forhold til ordblindes behov på bibliotekerne. Til sidst ser vi på, hvilke tiltag hhv. folke- og forskningsbibliotekerne har foretaget for at imødekomme de ordblindes behov, og hvad der yderligere kan gøres for at lette de ordblindes adgang til informationer.

Kombinationen af internetadgang og mange børn med anden etnisk baggrund end dansk, er en udfordring for det traditionelle børnebibliotek.

Som universel kultur- og vidensportal kan biblioteket bidrage med en særlig form for støtte og opmuntring i børnenes udviklingsproces. Men det kræver personalets aktive nærvær. Med udgangspunkt i Lonnie Borgstrøms coaching-model undersøges bibliotekets rolle og muligheder som coach.

Betjening af etniske minoriteter indgår i det daglige arbejde på mange af landets biblioteker, og gennem dette arbejde skabes løbende ny viden; viden som forbedrer betjeningen og bidrager til integrationen. Men hvis denne nye viden skal udnyttes optimalt vil det være en fordel, hvis den deles mellem de lokale biblioteker, hvor den skabes. Spørgsmålet er blot, hvilken form for viden, der vil blive delt. Vil man sikre en optimal udnyttelse af den nye viden er det væsentligt, at man får en øget bevidsthed om karakteren af denne viden, og hvordan videndelingen indrettes optimalt. Artiklen tager udgangspunkt i det netop afsluttede projekt Konsulenter for betjening af etniske minoriteter og beskæftiger sig først og fremmest med deling af den tavse viden.

Avislæsning som målgrupperelateret kulturarbejde

På baggrund af et konkret eksempel Vi læser avisen – SAMMEN gøres rede for, hvordan folkebibliotekerne kan støtte målgrupper med ringe informationskompetence i at finde rundt i det danske samfund. I centrum for vores redegørelse står to spørgsmål:

Hvordan ser et lærings- og tilegnelseskoncept ud, der – set med majoritetssamfundets øjne – formidler relevant kulturel viden?

Hvordan sikrer man, at de etniske minoritetsgrupper tilegner sig denne viden på deres egen måde og kobler den til deres specifikke erfaringsbaggrund?

Det er samspillet mellem viden, læring og kulturspecifikke tilegnelsesformer, vi ønsker at undersøge lidt nærmere.

Biblioteksbetjening af etniske minoriteter er et komplekst område, indeholdende mange problemstillinger. Denne artikel opsamler resultater af en brugerundersøgelse fra et lille filialbibliotek i Gladsaxe Kommune. Undersøgelsen søgte bl.a. at afklare årsagen til den manglende dialog mellem de etniske biblioteksbrugere og personalet. Desuden sigtede undersøgelsen på at afklare brugergruppens vurdering af bibliotekets nuværende prioriteringer mht. materialer og ydelser, samt evt. fremtidige ønsker. Undersøgelsens konklusioner munder ud i anbefalinger vedr. bibliotekets fremtidige omprioriteringer mht. brugergruppen. 

Bibliotekerne Gellerup/Hasle i Århus har gennemført projektet ”Gratis IT for alle i Urban-området”. Til projektet har man rekrutteret ca. 20 frivillige mænd og kvinder med tosproglig baggrund. Disse frivillige skal tage ansvaret for at videreudvikle en IT-strategi i Urban-området. Nøglebegrebet er empowerment, dvs. myndiggørelse og hjælp til selvhjælp.

Forestil dig at biblioteket ikke kun er et sted, hvor mennesker møder op, når de søger information, oplysning, underholdning eller bare vil være sammen med andre. Forestil dig, at biblioteket ikke kun er en institution, der drager ud til andre, når de ikke selv formår at opsøge biblioteket. Forestil dig at biblioteket ikke kun er i kontakt med andre afdelinger i den offentlige forvaltning for at samordne hinandens arbejdsopgaver.

De danske folkebiblioteker er med til at understøtte flere forskellige indvandrergrupper og deres modersmål via udlån af tilsvarende materialer. Men enkelte sproggrupper behandles forskelligt. Hypotesen bag undersøgelsen er, at de danske folkebiblioteker ikke lever op til den russiske diasporas forventninger. For at bevise dette er der foretaget en række interview med repræsentanter fra den russiske diaspora og repræsentanter fra den danske bibliotekssektor. Den teoretiske viden bygger på teorier indenfor lingvistik, socio-og etnolingvistik, diskursen om nationalisme m. m. Både teorien og empirien beviser, at der er sammenhæng mellem modersmål, nationale litteratur og ens identitet. Hovedkonklusionen er, at selvom der sker store forandringer med ens identitet, når man immigrerer til et andet land, så bibeholder man som russer sin sproglig identitet bl. a. via modersmålslæsning. Men fordi folkebibliotekernes tilbud ikke er tilfredsstillende, må man benytte sig af andre alternativer (Internettet, udveksling af bøger i vennekredsen osv.).