Biblioteksbetjening af etniske minoriteter er et komplekst område, indeholdende mange problemstillinger. Denne artikel opsamler resultater af en brugerundersøgelse fra et lille filialbibliotek i Gladsaxe Kommune. Undersøgelsen søgte bl.a. at afklare årsagen til den manglende dialog mellem de etniske biblioteksbrugere og personalet. Desuden sigtede undersøgelsen på at afklare brugergruppens vurdering af bibliotekets nuværende prioriteringer mht. materialer og ydelser, samt evt. fremtidige ønsker. Undersøgelsens konklusioner munder ud i anbefalinger vedr. bibliotekets fremtidige omprioriteringer mht. brugergruppen. 

Bibliotekerne Gellerup/Hasle i Århus har gennemført projektet ”Gratis IT for alle i Urban-området”. Til projektet har man rekrutteret ca. 20 frivillige mænd og kvinder med tosproglig baggrund. Disse frivillige skal tage ansvaret for at videreudvikle en IT-strategi i Urban-området. Nøglebegrebet er empowerment, dvs. myndiggørelse og hjælp til selvhjælp.

Forestil dig at biblioteket ikke kun er et sted, hvor mennesker møder op, når de søger information, oplysning, underholdning eller bare vil være sammen med andre. Forestil dig, at biblioteket ikke kun er en institution, der drager ud til andre, når de ikke selv formår at opsøge biblioteket. Forestil dig at biblioteket ikke kun er i kontakt med andre afdelinger i den offentlige forvaltning for at samordne hinandens arbejdsopgaver.

De danske folkebiblioteker er med til at understøtte flere forskellige indvandrergrupper og deres modersmål via udlån af tilsvarende materialer. Men enkelte sproggrupper behandles forskelligt. Hypotesen bag undersøgelsen er, at de danske folkebiblioteker ikke lever op til den russiske diasporas forventninger. For at bevise dette er der foretaget en række interview med repræsentanter fra den russiske diaspora og repræsentanter fra den danske bibliotekssektor. Den teoretiske viden bygger på teorier indenfor lingvistik, socio-og etnolingvistik, diskursen om nationalisme m. m. Både teorien og empirien beviser, at der er sammenhæng mellem modersmål, nationale litteratur og ens identitet. Hovedkonklusionen er, at selvom der sker store forandringer med ens identitet, når man immigrerer til et andet land, så bibeholder man som russer sin sproglig identitet bl. a. via modersmålslæsning. Men fordi folkebibliotekernes tilbud ikke er tilfredsstillende, må man benytte sig af andre alternativer (Internettet, udveksling af bøger i vennekredsen osv.).

I denne artikel argumenteres for at alle har brug for supervision. Supervision beskrives som en problemorienteret proces, hvor der kræves personlig stillingtagen fra både supervisoren og dem, der deltager i supervisionsforløbet. Kernen i supervisionskonceptet er, at konflikter altid er konkrete. Derfor kan sandheden også kun komme frem, når den enkelte er konkret i sine udsagn om, hvad han eller hun oplever som problem. Hensigten med supervisionen er at bane vejen for en fornuftig konfliktløsning, at skabe en dynamisk arbejdsplads og en god service for organisationens brugere.

Etniske kvinder bruger folkebiblioteket i langt mindre grad både i forhold til lånere med dansk baggrund og i forhold til mænd, der tilhører etniske minoriteter. Denne artikel tager udgangspunkt i min undersøgelse hvor jeg undersøgte, hvilken betydning biblioteket har for etniske kvinder, og hvad biblioteket kan gøre for at flere kvinder benytter sig af biblioteket i højere grad og dermed bliver mønsterbrydere .