Indledning
Med en fortid som voksenunderviser og læselærer har jeg gennem årene undervist mange læsesvage voksne og på nært hold oplevet de tyngende vanskeligheder, som både etniske danskere og etniske minoriteter har i forhold til at kunne klare sig mundtligt og skriftligt i hverdagen.
Små, praktiske opgaver, som vi ”læsende” ikke ser problemer i – at skrive en huskeseddel, følge en madopskrift, anvende en brugsanvisning, ringe til en annonce i lokalavisen eller finde en togtid – er for en stor gruppe læsesvage forbundet med uoverkommelige problemer. Mange klarer sig nogenlunde igennem en hverdag ved at optræne en imponerende hukommelse, opfinde små ”strategier” og få hjælp fra de nærmeste i familien eller på arbejdspladsen, men i et samfund, som konstant stiller krav til forandringsparathed og omstilling til nye arbejdsfunktioner, er det blevet vanskeligere end nogensinde at være læsesvag.
Førhen kunne man som ”uboglig” altid vælge et praktisk arbejde, men i dag er evnen til at kunne læse, skrive og tilegne sig information, blevet en ufravigelig del af et moderne liv. Som rengøringsassistent skal man kunne læse etiketter og kende forskel på dunke med gulvrens, som maskinarbejder skal man kunne håndtere avancerede computerstyrede anlæg og en social- og sundhedsassistent skal kunne skrive rapporter om patienterne, så også på arbejdspladsen er kravene til den enkeltes læsning og skrivning skærpet.
I mange år har læsesvaghed været et tabuiseret problem for den enkelte, men siden OECD-rapporten i 2000 fremlagde et alarmerende højt tal på læsesvage borgere i de Vesteuropæiske lande, (deriblandt Danmark), har der været stort politisk fokus på problemet. Staten har iværksat landsdækkende undervisningstilbud og uddannet undervisere specielt med henblik på læsesvages behov og sammen med mediernes store opmærksomhed, er der skabt en positiv åbenhed omkring de læsesvage, som aldrig set før. En påtrængende nødvendighed, når det anslås, at ca. 20 % af den danske befolkning i dag ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne erhverve sig en faglig uddannelse, på grund af at de læser og skriver for dårligt! (Undervisningsministeriet; 2006, 27. okt.)
Som underviser har man et basalt ønske om at kunne dele sin fundamentale glæde ved at læse og lære nyt med sine elever, men jeg har ofte syntes tilbuddet til de læsesvage var noget stedmoderligt på bibliotekerne. Derfor er det som kommende bibliotekar ikke svært at finde inspiration til at forsøge at bidrage til at styrke formidlingen til de læsesvage. For at kunne foreslå nye tiltag, er det imidlertid nødvendigt at se på hvad biblioteket konkret gør for de læsesvage, samt hvilken forpligtelse biblioteket har overfor gruppen. Med udgangspunkt i dette og som borger i Haderslev, har jeg valgt at sætte fokus på formidlingen til de læsesvage på Haderslev Bibliotek.
Læsesvage udgør en meget sammensat gruppe og bibliotekernes formidlingsopgave bliver ikke mindre af, at formidlingen også omfatter de læsesvage etniske minoriteter, som oplever meget store problemer i forhold til at mestre de sproglige krav som samfundet i dag stiller:
I bekendtgørelsen for sprogskolerne hedder det bl.a. at:
”..for at kunne klare sig som borger i det danske samfund og påtage sig erhvervsarbejde forudsættes, at indvandreren er i stand til at forstå dansk, herunder læse de hverdagstekster, man møder som borger i Danmark og meddele sig mundtligt og skriftligt.” (Undervisningsministeriet; 2006, 27. okt.)
I de seneste år har Biblioteksstyrelsen (BS) bevilget penge til forskellige udviklingsprojekter og faglige netværk, der skal bidrage til at styrke bibliotekernes rolle i forhold til integration og kulturmødet mellem danskere og nydanskere. Bl.a. har kampagnen, Biblioteket – Porten til det danske samfund, som BS, Statsbiblioteket og Integrationsministeriet satte i gang i efteråret 2003, været medvirkende til at gennemføre en række projekter for etniske minoriteter på mange biblioteker.
Derudover har fire danske bibliotekarer, i egenskab af rollen som ”Etniske Konsulenter”, stået i spidsen for opbyggelse af landsdækkende faglige netværk, et arbejde som bl.a. har givet sig resultat i udarbejdelsen af hjemmesiden Biblioteket – Porten til det danske samfund. (Biblioteket – en port til det danske samfund. u.å) Her kan biblioteker, som ønsker at gå i gang med nye tiltag i forhold til den etniske gruppe, hente gode råd og vink fra de mange opnåede erfaringer.
Biblioteker har, som vidensformidlende institution, en lovmæssig, demokratisk forpligtelse til at formidle overfor alle i det lokale samfund og det bør derfor tilbyde et varieret, bredt tilbud om formidling, vejledning og undervisning, så den enkelte borgers informationskompetence får mulighed for at forøges.
En styrket formidling af bibliotekets materialesamling og af bibliotekets tilbud til målgruppen, vil bidrage til at målgruppen af læsesvage i højere grad vil blive opmærksom på de muligheder biblioteket tilbyder.
Hvis biblioteket samtidig fokuserer på en større grad af opsøgende samarbejde med centrale, lokale foreninger og undervisningsinstitutioner, kan biblioteket medvirke til at få flere ikke-brugere ind på biblioteket, fordi målgruppen af læsesvage voksne vil opleve at de får et fornuftigt bibliotekstilbud på lige vilkår med bibliotekets øvrige brugere. Samtidig vil det positivt kunne bidrage til at understrege bibliotekets betydning som vigtig aktør i lokalsamfundet.
Hvad kendetegner læsesvaghed, set i forhold til det danske sprog?
Med afsæt i OECD-rapporten år 2000, om Vesteuropæiske læseniveauer, indledes afsnittet med udsagn om de generelle problemer, som læsesvage kan opleve i dagligdagen. Derefter følger definitioner af begreberne læsning og læsehandicap. På baggrund af definitionerne og en kort redegørelse for Biblioteksforeningens ”Oplæg til handlingsplan for bibliotekssvage borgere”, afgrænses målgruppen og dens karakteristika.
Læsevanskeligheder eller ”læsesvaghed” skyldes mange forskellige årsager og i dagligsproget bruges tilfældige betegnelser som ”ordblind”, ”læsehandicappet” og ”læsesvag”, om personer, som i forskellig grad har problemer med læsning og/ eller skrivning af det danske sprog.
I 2000 udarbejdede OECD en international rapport over læseniveauet i 20 Vesteuropæiske lande hvoraf det fremgik, at 1 – 1 ½ million danskere mellem 18-67 år, ikke havde de nødvendige forudsætninger for at kunne erhverve sig en faglig uddannelse, på grund af for dårlige læse- og skrivefærdigheder. (Undervisningsministeriet (2006; 27. okt.) I 1996 skrev Carsten Elbro, professor indenfor dansk og international læseforskning:
Voksne med store læse- og stavevanskeligheder har daglige problemer: der kommer kryptiske beskeder fra offentlige myndigheder og institutioner, varedeklarationer er ulæselige, brugsanvisninger ubrugelige, arbejdssedler, kursusmaterialer og andre skriftlige materialer på arbejdet er store forhindringer, og det er svært at hjælpe børnene med lektierne. Det kan lade sig gøre at tilrettelægge et liv med et minimum af læsning, men det er sandelig ikke let, og faren for social udstødelse er reel. (Elbro 1996, s.23)
Her er altså tale om en meget stor gruppe danske borgere, som dagligt har besvær med at læse og forstå almindelige informationer og som derfor kan opleve store vanskeligheder ved at begå sig i et moderne informationssamfund.
Ser man specielt på voksne, fremmedsprogedes læsning, viste en undersøgelse fra 1995, at over 1/3 af de dansksprogligt bedst stillede testpersoner på Sprogskolernes udslusningsniveauer, havde vanskeligheder mht. at læse og forstå dagligdags tekster. (Dansk Videnscenter for Ordblindhed; 2006, 13. nov.)
Elbro berører også dette:
Det er veldokumenteret, at der betydelig oftere er læsevanskeligheder blandt fremmedsprogede end blandt andre unge og voksne. Og sådan er det i øvrigt også i andre lande, som vi normalt sammenligner os med (f.eks. Holland). Også blandt børn født i Danmark i indvandrerfamilier er der flere med læsevanskeligheder end blandt andre børn. Selv om børnene kender rigtig mange danske ord, er det ikke sikkert, at de har så mangfoldige associationer til ordene eller så præcis en opfattelse af deres indhold. Eleverne har sværere end andre ved at finde relevant forhåndsviden frem, og opfattelsen af teksternes indhold bliver “tyndere”. Da læsefærdigheder i meget høj grad er medbestemmende for de unges personlige udvikling, deres uddannelse og erhvervsmuligheder, er de fremmedsprogedes læseproblemer af meget central betydning i skolen og uddannelserne. (Elbro; 1996, s.28)
Samme år som OECD udgav rapporten om læseniveauer, udgav Dansk Folkeoplysnings Samråd en bog med fire rundbordssamtaler om ”læseglæde.” Under overskriften ”Mødet med en ny kultur”, udtaler en af bogens bidragydere, bibliotekar og redaktør Nanna Gyldenkærne:
Et af problemerne for svage læsere er, at det er vanskeligt at finde passende læsestof, samt at bogmiljøerne kan virke skræmmende. Disse læsere ved for eksempel ikke, hvordan man skal begå sig på et bibliotek. Derfor må bibliotekarerne aldrig glemme, at de måske står overfor et menneske, der oplever sin første dag på et bibliotek. Hvis det bliver en negativ oplevelse, kommer vedkommende aldrig mere tilbage. (Gyldenkærne; 2000, s.19)
Udsagnet suppleres af Birgit Dilling Jandorf, audiologopæd og tidligere Centerleder ved DVO, Dansk Videnscenter for Ordblindhed. I forbindelse med undervisning af ordblinde, siger hun:
Vores deltagere er ofte frygtsomme og udrustede med en meget lav selvopfattelse. De møder os med en forestilling om, at det går skævt alt sammen, og de er bange for overhovedet at gå i gang. De mange læse- og stavefejl kunne måske siges at bekræfte den lave selvopfattelse, som de har sat på sig selv? Det fører til endnu flere fejltagelser, som fører til en endnu ringere selvopfattelse – et kredsløb, der forstærker sig selv… (Jandorf; 1993, s.28)
For at indhente erfaringer ang. formidling til målgruppen, har jeg i forbindelse med dette projekt interviewet fem personer fra den praktiske verden. To er bibliotekarer, på henholdsvis Lyngby – og Frederikssund bibliotek og tre er lokale undervisere i Haderslev. Alle underviserne har bl.a. en læsepædagogisk baggrund og har gennem en årrække dagligt formidlet til voksne læsesvage danskere og etniske minoriteter. Bibliotekarerne er udvalgt på baggrund af den erfaring, de har erhvervet gennem et livslangt engagement mht. formidling til målgruppen. Derudover har de begge, i forbindelse med projektarbejde til målgruppen, implementeret nye formidlingstilbud på deres biblioteker, bl.a. IT-kompenserende udstyr og målgrupperelateret formidling på hjemmesiden.
Samtlige interviewede har jeg spurgt om, hvad de forbinder med læsesvaghed i forhold til det danske sprog:
Helle, bibliotekar: ”Jeg opfatter det at være læsesvag, som noget, der forhindrer mig i at tage en uddannelse jeg gerne vil ha´, eller det kan være problemer jeg kan ha´ i forhold til et job, hvor jeg skal læse brugsanvisninger og har brug for efteruddannelse/ kurser. – Hvorimod, at være ordblind, så har jeg et ”læsehandicap” – bogstaverne flyver lidt rundt i luften for mig..”
Rigmor, bibliotekar: ”..nogen af dem kan jo faktisk godt læse, men de kan bare ikke forstå hvad de læser. De får ikke sammenhæng i indholdet med, også fordi de går i stå, når de støder på ord de ikke kender. Og fordi de ikke har kunnet læse, så kender de færre ord end mange andre gør. Til gengæld, når de så får læst op, (det er jo så dem der pludselig er begyndt at bruge lydbøger og lydavis),[ …] altså det er jo fantastisk! Så får de jo meget mere med”. ”De har bare brug for meget mere viden, end de selv kan tilegne sig med den læseevne de har.”
Henny, speciallærer og læsepædagog: ”Mange kursister kan afkode, men ikke uddrage oplysninger af det læste, og det hænger sammen med svag sprogforståelse. Man har ingen forforståelse og ingen begreber. Man kan ikke knytte læsesvaghed og ringe begavelse sammen, men vanskelighederne ses ofte i familier, hvor en eller begge forældre har læseproblemer. De etniske kursister er også uvante med den ”læsende kultur”, og det samme gør sig jo gældende for de læsesvage danskere.”
Lene, indvandrerlærer: ”..for at blive en god læser skal man have en præcis og hurtig afkodning, og […]en god sprogforståelse. Begge komponenter skal være tilstede, for at man kan tale om læsefærdighed.”
Hanne, FVU-underviser: ”Det er der hvor de kommer til at føle et handicap i forhold til at følge med i det daglige. Kan de følge med i fjernsynets undertekster– kan de læse ”Jyske Tidende” eller en anden landsdækkende avis, kan de og vil de kun læse ugeavisen, hvis det går højt?”. ”Selv i noget de andre på holdet let kan læse, render de ind i forståelsesproblemer.”. ” de har ikke overskud til at læse nogen lette bøger”[…]”selv de lette bøger kræver ofte en baggrundsforståelse.”
Essensen af disse udsagn – læsevanskeligheder, mangel på sammenhæng i det læste, uvanthed med læsning, mangel på overskud til at læse, svag sprogforståelse, ringe ordkendskab, mangel på viden, forforståelse og begreber – underbygger de ovenstående citater af Elbro. Men hvilken videnskabelig forklaring anføres på at have et læsehandicap og hvem omfatter gruppen af læsesvage? I forbindelse med at afgrænse målgruppen, er det nødvendigt at definere begreberne ”læsning” og ”læsehandicap”.
At kunne læse, omfatter grundlæggende at være i stand til at afkode en tekst og forstå det læste. To læseforskere beskriver dette som en kognitiv proces:
Afkodning er læsningens tekniske side, hvor det gælder om at udnytte skriftsprogets princip eller afkode for at komme frem til det ord, der står skrevet.”[…]”Forståelsesprocessen ved læsning kræver imidlertid arbejde på et højere mentalt niveau. Det er et spørgsmål om at knytte det, man læser til egne erfaringer og referencerammer, drage slutninger, fortolke osv.(Høien; 1992, s.33)
For at illustrere læsningens kognitive proces, har en læsepædagog opstillet en tredelt variant (Plohmann; 2003, s.19f) af Maslows behovspyramide:
I pyramidens nederste lag ligger 4 grundlæggende komponenter for indlæring: opmærksomhed – koncentration – hukommelse – energi.
I mellemste lag ligger analyse- og syntesearbejdet med ordene.
I øverste lag ligger den automatiserede læsning og skrivning, hvor den gode læser befinder sig.
En god læser lader øjnene glide hen over teksten og får meningen med uden at skulle stave. En ordblind og en læsesvag læser roder af forskellige årsager rundt i mellemlaget, på grund af problemer med at nå fra en analyse til en syntese af det læste. Fordi læseren undervejs skal bruge meget energi på dette arbejde, mistes opmærksomheden og koncentrationen og især den ordblinde ender ofte i bunden af pyramiden. Hvis den ordblinde og den læsesvage tilbydes hjælp, i form af læsekompenserende foranstaltninger, som kan klare det besværlige stavearbejde, f. eks. ved hjælp af læseprogrammer eller tekstoplæsning på computer, kan pyramiden billedligt talt vendes på hovedet. Hvilken betydning dette har for gruppen af læsesvage, uddybes nærmere i projektets tredje afsnit, om formidling til personer, der har problemer med at tilegne sig viden gennem skrift og symboler.
I ”Bogen om Læsning III ” beskriver neurologen, Mogens Dalby den sammensatte gruppe af personer, som af forskellige årsager har svært ved at mestre grundlæggende læseteknik. På trods af, at årsagerne til læsevanskeligheder ofte ses at gå på tværs af grupperinger, opdeler han læsehandicap i 5 grupper (Dalby; 1992, s. 15-44), med hver sine specifikke afkodnings- og forståelsesmæssige problemer, som her kort uddybes:
- Dyslektikere (ordblinde)
- Læseretarderede
- Læsesvage
- Funktionelle analfabeter
- Alektikere
Dyslektikere (ordblinde)
Betegnelse for en ret homogen gruppe personer med massive læsevanskeligheder, ofte arveligt betinget. Personerne har mangelfulde indre ”ordklangbilleder”, hvilket giver problemer med at arbejde med ordenes lydside – ”lyderingen”. Ordblinde er ofte ”rebuslæsere”, hvilket betyder vanskeligheder med at læse – at afkode ord i tekster og mobilisere ord, hvilket igen er forbundet med problemer med at lære alle bogstavernes navne. Evnen til at kunne afkode ord er ikke automatiseret og kræver så stor opmærksomhed, at forståelsen af det læste ødelægges.
Læseretarderede
Læseretardering er et sammensat, udviklingspsykologisk begreb, som mere alment betegner, at personen ikke er nået så langt i sin læseudvikling som forventet, fordi vedkommendes læsning af forskellige årsager udvikler sig langsomt. Årsagen kan ofte skyldes skader fra fødslen eller de første leveår, forstyrrelser i den motoriske udvikling, nedsat hukommelse eller auditiv skelneevne og kan give sig forskellige udslag, som f. eks. forståelsesvanskeligheder, tale- eller læsevanskeligheder og sen sproglig udvikling.
Læsesvage
Er personer med læsevanskeligheder på grund af ydre årsager, som f.eks. ”en generel mangelfuld, sproglig stimulering, der har ført til et ringere ordforråd og usikkerhed overfor ordbetydninger[…]Den læsesvage har ikke udprægede vanskeligheder ved afkodningen, men i højere grad vanskeligheder med at forstå de begreber, der håndteres i skolen og i barnets omverden…”. (s.32)
Funktionelle analfabeter
”..den gruppe af lidt større børn samt unge og voksne, der ikke læser godt nok til at kunne klare de læsekrav, samfundet stiller til alle borgere…[…]..har belastende svært ved i almindelighed at læse tekster, som det forventes at alle unge og voksne kan læse.” (s.38)
Alektikere
Personer, som har nedsat læsefærdighed på grund af en opstået hjerneskade. Herunder hører begrebet afasi, som overordnet underdeles i impressiv – (forståelsesmæssig) eller ekspressiv (udtryksmæssig) afasi, som generelt er udtryk for at tale- og sprogfærdigheder delvist er gået tabt.
Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO), anfører kort på hjemmesiden:
”Det kan være meget vanskeligt at afgøre, hvorvidt en person er ordblind, hvis vedkommende ikke har dansk som modersmål.[…]nyere forskning peger på at de fælles underliggende sproglige forudsætninger er de væsentligste parametre.” (Dansk Videnscenter for Ordblindhed; 2006, 27.okt.)
Da pålidelige forklaringer på sproglige vanskeligheder har betydning for, hvordan bibliotekerne kan agere overfor målgruppen, refereres her fra nogle senere undersøgelsesresultater.
DVOs hjemmeside indeholder en Vidensbank, med bl.a. referencer til nordisk forskning indenfor Læsesvaghed og Ordblindhed.
Jørgen Christian Nielsen, Seniorforsker ved DPI (Danmarks Pædagogiske Institut), udførte i 1999 en undersøgelse af danske – og tyrkiske 5. og 6. klasse – elevers danskkundskaber, for bl.a. at få besvaret, om etniske, ordblinde tosprogede elever benytter andre læsestrategier end etniske danske elever. (Dansk Videnscenter for Ordblindhed; u.å.) På baggrund af undersøgelsen konkluderer han at,
Tyrkiske og danske elever har de samme læsemåder og de samme læsestrategier. Forskellene ligger ikke i, hvilke strategier der anvendes, men alene i, at svage elever oftere benytter sig af stavning og gentagelse. Dette gælder for både tyrkiske og danske elever. Resultaterne er i overensstemmelse med og bidrager derfor også til en styrkelse af den såkaldte “universalitetshypotese”, der går ud på, at der er grundlæggende fælles træk ved læseindlæring og læseudvikling samt i læseprocessen på alle skriftsprog. (refereret fra DVOs hjemmeside)
Den Europæiske Ordblindeforening, European Dyslexia Association, afholdt i juni 2002 i USA, konferencen “Multilingual and Cross-Cultural Perspectives on Dyslexia”. På konferencen fremlagde Usha Goswami, engelsk Professor v. Neurologisk Institut i Cambridge, sit konferencebidrag om et tværsprogligt perspektiv på ordblindhed, hvor hun argumenterede for følgende:
I will propose that the primary deficit in developmental dyslexia in all languages lies in representing speech sounds, and that this deficit manifests in somewhat different ways depending on orthography..[…].consequent literacy problems are greater for dyslectic children learning to read an inconsistent orthography (e.g., English) than a consistent orthography (e.g., Italian, German, Greek). Phonemic awareness and grapheme-phoneme recoding develops relatively efficiently in the latter groups, who show mainly speed-based literacy problems. Phonemic awareness and grapheme-phoneme recoding do not develop efficiently in the former groups, who show decrements in both speed and accuracy in diagnostic phonological and literacy tasks. (Goswami; 2002)
Selvom professoren understreger at der skal forskes mere indenfor området, kan denne viden bidrage til en større baggrundsforståelse for de ordblindes vanskeligheder. Ordblinde har, som refereret fra Dalby, problemer med at afkode- og omsætte lyd og ifølge denne redegørelse, vil en ordblind opleve større problemer med afkodning af ikke – lydrette sprog, som f. eks. engelsk, end af sprog med en lydret retstavning, som f. eks. tysk og græsk. Problemer, som grundet en mere besværet afkodning, giver sig udtryk i en langsommere læsning. Det vil føre vidt at gå ind i en længere udredning af problematikken, men da den danske udtale adskiller sig en del fra den danske retstavning, så kan professorens redegørelse måske hjælpe bibliotekspersonale med at være i stand til at kunne skelne mellem en utrænet tosproget læsers – og en ordblind tosproget læsers behov.
I 2002 udarbejdede Danmarks Biblioteksforening (BF), sammen med bl.a. Biblioteksstyrelsen, Hjælpemiddelinstituttet og Indvandrerbiblioteket, et oplæg til en handlingsplan for biblioteksbetjening af gruppen ”bibliotekssvage borgere”. (Danmarks Biblioteksforening ; 2006, 11. juni) Denne gruppe defineres som personer med en funktionsnedsættelse, som medfører et kompensationsbehov, for at kunne fungere på lige fod med andre i samfundet. Oplægget er en detaljeret gennemgang af den eksisterende biblioteksbetjening og forskellige handicapgruppers behov og ønsker, og understreger i sin indledning kraftigt ”sektoransvarlighedsprincippet”:
…at det påhviler enhver serviceudbyder i det danske samfund at sikre, at de ydelser og services, som man stiller til rådighed også er til rådighed til mennesker med et handicap.[…]Derfor er det også kommunens og det enkelte biblioteks opgave at sikre, at handicappede kan få samme biblioteksbetjening, som enhver anden af kommunens borgere.
Oplægget omfatter 5 handicapgrupper og under gruppe 3.”Ordblinde”, kan man i afsnittet ”Beskrivelsen af de enkelte målgrupper”, læse følgende:
Årsagerne til læsevanskelighederne er […]meget forskellige og individuelle, og afhænger dels af borgerens funktionsnedsættelse og dels af teksten og hvordan og i hvilken form den præsenteres for læseren. Derfor findes der heller ikke nogle enkle løsninger på hvordan bibliotekerne på bedst mulig vis kan tilgodese hele gruppen af borgere med læse- og skrivevanskeligheder […]Skal bibliotekerne tilgodese de forskellige behov, der findes hos alle […]med læse- og skrivevanskeligheder, skal der være adgang til et bredt spekter af materialer og ydelser.
Oplægget indeholder desuden et afsnit om gruppen af udlændinge, som ikke har dansk som modersmål og om nye indvandrere og flygtninge. På trods af, at denne gruppe er meget sammensat og ikke generelt kan betegnes som ”bibliotekssvage borgere”, er begrundelsen for at medtage denne gruppe i oplægget, funderet i gruppens ”særlige sproglige behov”.
Biblioteksforeningens oplæg omfatter en grundig handlingsplan for biblioteksformidling til de læsesvage, selvom det også pointeres, at der ikke findes enkle løsninger for at tilgodese alle. Hvad bibliotekerne især bør bemærke, er sektoransvarlighedsprincippet, samt formuleringen, ”der skal være adgang til et bredt spekter af materialer og ydelser.” (Danmarks Biblioteksforening; 2006, 5. andre grupper)
På baggrund af Dalbys – og handlingsplanens målgrupper, har jeg valgt at sætte fokus på fire grupper, ordblinde, læsesvage, funktionelle analfabeter og etniske minoriteter. Ordblindhed omfatter en sammensat gruppe, som i forhold til de tre øvrige grupper har betydelige afkodningsproblemer, men af hensyn til overskueligheden, vælger jeg at anvende betegnelsen ”Læsesvag”, som metabetegnelse for disse fire grupper.
I forbindelse med uddybningen af karakteristika ved målgruppen, er det vigtigt at betone, at litteraturen på området generelt fremhæver de læsesvages lave selvvurdering. Dalby skriver:
Ved alle former for læsehandicap er mangel på selvtillid en yderligere hæmsko for læsemotivationen. Den negative selvvurdering fører i værste fald til isolation, passivitet og depression – i en ond cirkel, der i sig selv blokerer for at overkomme læsehandicappet. (Dalby; 1992, s. 297)
To svenske forskere, en logopæd og en lingvist, refererer en rektor på et svensk gymnasium, som i 5 år havde undervist ordblinde elever efter et specielt samfundsvidenskabeligt program: ”Rektorn tyckte att elever med läs- och skrivsvårigheter ofta är ”hospitaliserade”, när de börjar på gymnasiet.[…]Det fanns en inlärd hjälplöshet hos många.” (Föhrer & Magnusson; 2003, s.45)
For specifikt at indhente konkrete ideer til en bedre formidling til læsesvage etniske minoriteter, kontaktede jeg et medlem af Haderslev Kommunes Integrationsråd, bosnieren Drazenka Dedic, som i det daglige arbejder som tolk. På spørgsmålet om hun kunne fortælle, hvor hun som nydansker oplever problemer i forhold til at læse dansk og begå sig sprogligt i hverdagen, svarede hun:
”… det er meget vigtigt at gå ud og få kontakt med andre mennesker. Ellers glemmes alt det man har lært. Og man kommer ind i en ond cirkel, får depression og udvikler psykiske problemer og også fysiske, fordi bekymringer giver ondt i maven. Går man ud og møder folk, så kan man klare mange ting, også sønderjysk dialekt!”
Mht. hvor hun generelt oplever nydanskere har sproglige problemer, svarede hun:
Dansk er et meget, meget svært sprog, fordi det ikke er lydret. De ord man læser, udtales helt anderledes. Jeg ved det, for jeg taler også italiensk og russisk og det er meget svært at høre hvad danskerne siger. Jeg siger altid, at de ”spiser” ordene – snupper endelserne af. Og vokalerne!! Det er meget vigtigt med en vilje til at lære sproget. (samtale med Drazenka Dcdic; Haderslev Kommunes Integrationsråd)
Opsummerende er det kendetegnende for læsesvage voksne, at gruppen har:
- Lav selvopfattelse og en vis frygtsomhed og hjælpeløshed.
- Uvanthed med læsning, læsende kultur og bogmiljøer.
- Svag sprogforståelse, som følge af mangel på forforståelse og begreber.
- Forskellige grader af afkodningsbesvær – at nå fra analyse til syntese.
- Daglige problemer med at læse og forstå almindelige informationer.
- Vanskeligheder med at følge med i det daglige og klare sig i informationssamfundet.
- Ringe overskud til at læse lette bøger.
Litteraturliste
Monografier
Dalby, M. (1992). Bogen om læsning III: Om læsehandicappede og læsehandicap. [Kbh.]: Munksgaard. Danmarks Pædagogiske Institut.
Elbro, C. (1996). Læs her: Om utilstrækkelige læsefærdigheder. København: Undervisningsministeriet.
Föhrer, U., Magnusson, E. (2003). Läsa och skriva fast man inte kan: Kompenserande hjälpmedel vid läs- och skrivsvårigheter. Lund: Studentlitteratur.
Gyldenkærne, N. (2000). Læsning og kulturliv. I: Lau, J., Jandorf, B. Dilling, Dyrholm, I. M. (Red.) Det går ikke uden: Fire rundbordssamtaler om læsning. Kbh.: Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Høien, T. (1992). Dysleksi. [Kbh.]: Specialpædagogisk Forlag. 1. udg. 2. opl.
Jandorf, B. Dilling. (1993). Hvordan kan jeg undervise bedre?: Om undervisning af voksne ordblinde. [Dragør]: [Landsforeningen af læsepædagoger]. Den gule serie. Nr. 54. Pædagogiske forskningsrapporter.
Plohmann, O. (2003). Ibmotserne gond åser æberen rfguted: Om at knække læsekoden, projektet @lfatec og en indlæringspyramide for ordblinde: En indlæringspyramide for ordblinde. Ordblinde ved en korsvej. Aabenraa: Center for Hjælpemidler og Kommunikation.
Netdokumenter
Biblioteket: En port til det danske samfund. (u.å.). [Hjemmeside]. Lokaliseret den 1. december 2006 på World Wide Web: http://www.portentildanmark.nu/side.asp
BiblioteksCenter for Integration. (2006, 12. juni). [Hjemmeside]. Samlinger og lån. Lokaliseret den 1. december 2006 på World Wide Web: http://www.indvandrerbiblioteket.dk/samlinger
Center for ligebehandling af handicappede. (u.å.). 5 gode råd når du skal informere alle. I: Sådan informerer du alle!: En vejledning i at informere handicappede. Lokaliseret den 2. december 2006 på World Wide Web: http://www.clh.dk/index.php?id=885&type=98
Danmarks Biblioteksforening. (2006, 11. juni). Oplæg til handlingsplan for udarbejdelse af en National Strategi for biblioteksbetjening af bibliotekssvage borgere. Lokaliseret den 13. november 2006 på World Wide Web: http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=688
Dansk Videnscenter for Ordblindhed. (2006, 13. november). Danskernes Læsefærdigheder: En undersøgelse af 18-67-åriges læsning af dagligdags tekster. I: Elbro, C., Møller, S., Nielsen, E.M. Webreferencer. Lokaliseret den 13. november på World Wide Web:
http://tinyurl.com/3cqoh2
Dansk Videnscenter for Ordblindhed. (2006, 27. oktober). Ordblindhed og tosprogethed. Lokaliseret den 22. november 2006 på World Wide Web: http://www.dvo.dk/index.php?id=43
Dansk VidenCenter for Ordblindhed. (u.å.). Tosprogede elevers sprog og læsning på deres første- og andetsprog.: En undersøgelse af tyrkisksprogede elever. I: Nielsen, J. C. (1999). Vidensbank. Danmarks Pædagogiske Institut. Lokaliseret den 1. december på World Wide Web: http://www.dvo.dk/index.php?id=103
Dansk Videnscenter for Ordblindhed. (2006, 13. november). Voksne udlændinges læsefærdigheder. I: Vedel, H., Nielsen, G.Ø. Webreferencer. Lokaliseret den 13.november på World Wide Web:
http://tinyurl.com/2t332d
Goswami, U. (u.å.). Phonology, Reading Development and Dyslexia: A Cross-Linguistic Perspective. Paper presented at the Multilingual and Cross-Cultural Perspectives on Dyslexia Conference held by the European Dyslexia Association Washington. D.C., June 27. 2002. Lokaliseret den 1. december på World Wide Web: http://www.interdys.org/jsp/conference/handouts2002multi/usha-goswami.pdf
Undervisningsministeriet. (u.å.). [Hjemmeside]. Andetsprogslæsning og læseundervisning. I: Vedel, H. & Østergaard Nielsen, G. Lokaliseret den 1. december 2006 på World Wide Web: http://pub.uvm.dk/1998/faelmaal/7.htm
Undervisningsministeriet. (2006, 27. oktober). [Hjemmeside]. Danskernes læse-regne-færdigheder? I: Pilegaard Jensen, T. Uddannelse 5/ 2000. Lokaliseret den 27. oktober 2006 på World Wide Web: http://udd.uvm.dk/200005/udd05-2.htm?menuid=4515
Skriv et svar