Biblioteksformidling for læsesvage voksne: Idekatalog

Skiltning

Nøgleord: Synlighed!

• Skriv let læst
• Brug enkle ord
• Brug kontrastfarver, f. eks. hvid/sort eller hvid/stærk orange
• Brug overskueligt layout
• Brug læsevenlig typograf

Billeder

• Brug enkle billeder/ ikoner, som supplerer teksten godt

Placering

• Skilte placeres ved indgange og ved samlinger. Undgå yderområder. På reolgavle ser alle et skilt, der er anbragt i gennemsnitsøjenhøjde. Læsesvage kan også være kørestolsbrugere, så placer evt. et ekstra skilt forneden på en gavl.

Skrift

• Skriv med store og små bogstaver, ikke kun versaler. Læsesvage støtter læsningen på ”Ordbilleder”
• Undgå kursiv skrifttype
• Brug halvfed skriftype
• Brug 14-16 punkt skriftgrad
• Brug linjelængde svarende til almindeligt bogformat
• Hold ordmellemrum konstante

Sprog

• Brug alment kendte ord, undgå fremmedord, fagord, sammensatte ord og nydannede ord
• Brug korte, simple sætningskonstruktioner
• Undgå forkortelser
• Undgå orddelinger og lav dem ellers kun ved sammensatte ord, f.eks. læse-venlig, Lyd – bøger, Sprog – kurser, let at læse
• Angiv materialer til etniske borgere både på dansk og på originalsprog, f. eks på rumdelere.

Ideer

To forskellige eksempler på Piktogrammer:

☻Dewey Pictograms fra Californien: http://www.literacyworks.org/clls/resources/differences/dewey.html

☻Iconfish: http://www.iconfish.com/?google&gclid=CJDfkZPhuogCFQ4uZwodZmYSzw

pt tekst

pt tekst løser informationsopgaver for offentlige og private organisationer, der gerne vil nå ud til læsesvage grupper. Desuden udgiver vi avisen Overblik – på let dansk, som du kan læse mere om på avisens hjemmeside paaletdansk.dk. http://www.pttekst.dk/index.php/pt_tekst/C4/

 

Foldermateriale

Udformning: Anvend principperne fra ”skiltning” – tænk læselighed!

• Sæt teksten i overskuelige rammer
• Brug billeder/ikoner. Anvend samme på evt. skilte og på hjemmesiden

Skriv let læst

• Brug alment kendte ord, undgå fremmedord, fagord, sammensatte ord og nydannede ord.
• Brug korte, simple sætningskonstruktioner
• Marker sammenhæng i teksten med overskrifter og afsnit
• Undgå forkortelser
• Undgå orddelinger og lav dem ellers kun ved sammensatte ord, f.eks. ”læse-venlig”

Brug overskueligt layout

• Undgå tvivl om i hvilken rækkefølge tekststykker skal læses
• Lad alle tekststykker følge samme margen
• Brug handlingsanvisende tegninger og billeder, som supplerer teksten godt
• Lad baggrunden for tekst stå ensfarvet og ren for tegninger og billeder

Brug en læsevenlig typografi

• Undgå kursiv skrifttype
• Brug halvfed skrifttype
• Brug 14-16 punkt skriftgrad
• Brug linjelængde svarende til almindeligt bogformat
• Hold ordmellemrum konstante
• Brug sort tryk på hvidt

Ideer

☻I bogen ”Biblioteksbetjening af ordblinde”, anvises et eksempel fra Søllerød (Holte) Bibliotek på, hvordan en læsevenlig folder kan se ud, når teksten er læsebearbejdet, sat i overskuelige rammer og illustreret. (Skat Nielsen & Irvall; 2002)

☻Link til folder ”Læs og skriv med IT” fra Frederikssund Bibliotek: http://www.frederikssund-bibliotek.dk/userfiles/pdf/laesogskriv_mar_2006.pdf

☻På dette link kan forsiden på folderen, ”Har du svært ved at læse?” fra Horsens ses: http://www.bibliotek.horsens.dk/aktuelt/nytfrahb.asp

 

Hjemmesiden

Nøgleord: Synlighed – Tilgængelighed – Brugervenlighed

☻ En god hjemmeside giver brugeren en vigtig mulighed for at forberede sig hjemmefra. Handicappede tager gerne imod hjælp, hvis de har brug for det, men de foretrækker at være selvhjulpne

☻ Tænk på ”motiverende design” og princippet om relevans. Den læsesvage bruger skal kunne finde indhold, som har hendes interesse og som bidrager med at opfylde det overordnede mål, hun har med at besøge hjemmesiden

Synlighed

• Er det let at få øje på, eller finde en oplysning?
• Synlig font i menupunkter. Også af hensyn til ældre og synssvækkede – tænk på kontrast mellem skriftfarve og baggrund
• Sæt ansigter og navne på arbejdsområder for at synliggøre personalet. Start med bibliotekets hjemmeside. Det er med til at gøre ”tærsklen” til biblioteket lavere

Brugervenlighed

• Er siden let at bruge, læse og huske?
• Er det let at navigere? Lav en ”brødkrummesti” på alle undersider, så det konstant er muligt at følge sin navigation og f. eks. hurtigt kunne vende tilbage til en tidligere side
• Angiv søgemuligheder til materialer for læsesvage i katalogen
• ”Give venlig besked” på hjemmesiden, hvis en søgemulighed mislykkes (som i katalogen, ”Der var desværre ingen fund, prøv…”) og giv en mulighed for at komme videre

Tilgængelighed

• Kan siden oplæses forståeligt med en skærmlæser (et oplæsningsprogram)? (ellers vil den ikke sige en læsesvag bruger noget)
• Er der anbragt alternative tekster på billeder og andet ikke-tekstligt, som fortæller skærmlæseren hvad billedet viser? (F. eks en lille tekst, som popper op, når curseren glider henover billedet)
• Er betegnelser på links unikke og konsistente? (Hvad er ”Inspiration” f.eks.?). Er der mulighed for at læse teksten i en større skrift?
• Vis på hjemmesiden ved hjælp af ord og kort, hvordan man finder biblioteket, og hvordan man kommer ind.
• Har siden oversættelsesmulighed?

Billeder

• Handlingsanvisende tegninger og billeder, som supplerer teksten godt, er en hjælp for læsesvage
• Beskriv og vis ved hjælp af kort, ord og ikoner på hjemmesiden, hvor de forskellige materialer står på biblioteket

Links

• Der skal være et synligt tilbud til læsesvage på forsiden. F. eks ”Brugergrupper”, ”Læse-svage” eller ”Ord-blinde”. Også gerne ”Fremmed-sprogede”.

Ikoner

• Ikon til selve fjernbetjeningen www.adgangforalle.dk bør ligge på forsiden. (Gratis tekstlæser)
• Ikon med et engelsk flag og en linktekst om at få siden oversat bør ligge på forsiden og på undersiderne
• Ikon med højttalerlink til forstørrelse af teksten bør ligge på forsiden og på undersiderne

Underside for etniske danskere

• Links til f. eks. E.17, Ordblindeforeningen, DBB, DVO (Dansk Videncenter for Ordblindhed), FVU-dansk og FVU-matematik på VUC og på AVU, KLO (Kultur- og litteraturoplysninger for Handicappede), Oplysninger fra kommunen, Oplysninger om relevante foredrag/ aktiviteter på biblioteket, Forbrugerinfo
• Link til en mulighed for at sende et spørgsmål, forslag eller en kommentar til siden. Link til lydavisen
• Link til Ordblindekonsulenten
• Link til Biblioteksorientering og/ eller ”Min bibliotekar”

Underside for etniske minoriteter

• De samme links som til danskere, samt links til Finfo.dk, kvinde.finfo.dk, KITAB (BiblioteksCenter for Integration), Library Press Display, Sprogskolen, VUC, lokale arrangementer
• Alfabetiske lister over materialer på fremmedsprog
• Opliste hvilke trykte aviser man kan læse på biblioteket

Ideer

☻DBBs webportal er opbygget udfra ønsket om at udarbejde en god hjemmeside. Har i 2005 fået 5 netkroner i ”Bedst på nettet”, i kategorien ”tværgående portaler”

☻På e.17 er der på dette link mulighed for at se små animationfilm om indholdet, DBBs biblioteksbetjening og om webtilgængelighed. http://www.e17.dk/portalen/hjem/omportalen.aspx?pid=animations-film_paa_e17.e17

☻Helsingør Biblioteks hjemmeside www.helsbib.dk blev topscorer i 2006 på ”Bedst på Nettet”. Her kan mange af eksemplerne fra disse råd ses. Hjemmesiden har gode undersider.

☻God bog om motiverende design: Hofman Hansen, J. (2005). Motiverende design: Sådan ændrer du brugernes adfærd på hjemmesiden. Kbh.: Frydenlund.

☻Eksempel på Netformular på Århus Kommunes Bibliotekers hjemmeside, når man ønsker at bestille plads i ”Det talende værksted”: http://www.aakb.dk/sw1438.asp

 

Placering af materialer

Nøgleord: Synlighed – central placering – indbydende

• Det anbefales at de materialer, der henvender sig til handicappede, får en central og attraktiv placering i biblioteket og at området er indbydende. Vær desuden opmærksom på at ikke alle handicap er synlige! Mange læsesvage har lav selvopfattelse og er uvante med læsende miljøer. Udfra hensynet til synlighed og tryghed, bør materialerne placeres i nærheden af bibliotekarbordet. Så behøver brugeren ikke nødvendigvis at henvende sig, men bibliotekarerne har muligheden for at fornemme, om brugeren har brug for assistance.

Hylder

• Sørg for mange skråhylder eller karruseller, hvor materialer kan stå med forsiden udad. Alternativt kan der også være små, lave borde, hvor bøger kan ligge fremme

Rumdelere

• Tænk på tydelig kontrast mellem baggrund og skrift. Skriv sprognavne på dansk og på originalsprog på rumdelere til Indvandrerbøger

Ideer

☻Biblioteket kunne afprøve at placere udenlandsk materiale og bøger fra Indvandrerbiblioteket i nærheden af letlæsningsmaterialer og lydbøger. Undersøgelsesresultater har vist, at etniske minoriteter har stort udbytte af at læse bog + bånd og en samlet placering af materialerne kunne øge brugernes overblik, og måske inspirere flere fra hele målgruppen?

☻På biblioteket kunne det eksisterende hjørne til letlæsningsmaterialer indrettes til et hyggeligt sted, ved f.eks. at skråstille fritstående reoler, så hjørnet åbnes op. Den kolde loftbelysning bør gøres varmere og det ville give hygge at anbringe reolbelysning, samt placere et bord med 4 – 6 stole.

Alternativt kunne der være et par flotte, fastmonterede gulvlamper, samt nogle magelige stole/ to mindre sofaer i de nuværende røde/ blå farver, hvor man kan sidde hyggeligt og læse.

☻I Horsens har biblioteket placeret materialerne til den samlede læsesvage gruppe i nærheden af et indbydende læsehjørne med bløde sofaer Sofaerne er omkranset af tidsskriftkrybber med tegneserier, kulørte magasiner og bøger om mad og vin.

☻På Sundby bibliotek på Amager har de en mandshøj bogvogn/karrusel, som på begge sider har skråhylder til pjecer øverst, krybbe til cd´er i midten og hylde til videobånd nederst.

 

Materialesamling

Nøgleord: Indtænk muligheden for digitale tekstformater!

• Digitale tekstformater danner basis for en af de mest revolutionerende nye muligheder for bibliotekernes ydelser i forhold til borgere med læsevanskeligheder. Det er f. eks. grundlaget for computeroplæsning og gør det muligt at få enhver tekst oplæst på dansk af computeren med syntetisk tale efter læserens eget valg. Det er vigtigt for biblioteksbetjeningen af denne gruppe at støtte arbejdet med udbredelsen af syntetisk tale til alle borgere med læsevanskeligheder.

Overordnede behov

• Stærkt stigende behov for digitale udgaver af undervisning – og fagbøger, samt andet biblioteksmateriale der p.t. kun er fysisk tilgængeligt
• En internetportal som www.downlaan.dk, hvor brugere hjemmefra kan downloade fagbøger
• Læsebearbejdning af digitale – og fastformsdokumenter, så de er lettere at læse
• Multimediematerialer med enklere indhold.

Etniske minoriteter

På dansk: (elektronisk og fastform)

• Information om det danske samfund, kultur og normer på et let læseligt sprog, særligt tilrettelagt mhp. personer fra andre kulturer

På eget sprog:

Materialer der giver mulighed for kontakt til hjemlandets kultur og til at følge udviklingen, herunder nyhedsmedier

Blandede materialeforslag til læsesvage

Faglitteratur

• 89.6 Dansk Sprog
• 89.63 Danske Billedordbøger
• 89.699 Dansk for indvandrere
• 90 Historie
• Slangordbog
• Navnebøger

Bog + bånd

• I byen. (Tekst + øvebog)
• 89.699 Rødt & Hvidt 2
• Sprogkurser.

Lydbøger

• 13.17 Sorg
• 30.172 Frøkjær, C. Østrogenmuren
• 39.41 Møller, J. Borger i Chr. IV´s København m.fl.
• 41.04 H.C.Andersen. En digters basar
• 46.4 Lokalhistorie
• 47.77 Hansen, Th. Øer
• 93.13 Danske heltesagn
• 96.72 Hammerich, P. En Danmarkskrønike
• Rejselitteratur
• Eventyr
• Krimier

MagnaPrint

• Det Gamle testamente
• Udenlandske bøger

Tidsskrifter

• ”DANI” og ”Slobodna Bosna” (Bosnien, kulørte)
• ”SAYIDATY”, arabisk.
• GLORIA, serbisk.
• Al-Hawadeth
• båndindlæste tidsskrifter fra ”Pensionistkontakt”, ”Lyd og punkt” og ”Kristeligt arbejde blandt blinde”.

Film

• Nye udenlandske film som 7-dages lån
• Film om Danmark, f. eks. som ”Dengang i Danmark”
• Videoer om gamle danske lege, skikke, folkeliv etc

Pjecer

• Kommunale -, Stats – og Amtslige pjecer indtalt på bånd. Lagt i plastchartek sammen med fysisk pjece

Ideer

☻Landsforeningen af Læsepædagoger udsender hvert år ”Frilæsningslisten” (Landsforening af Læsepædagoger 2006, Frilæsningslisten 2005. Læsepædagogen) , som et særnummer af tidsskriftet ”Læsepædagogen”. Heri findes forslag til lette bøger til selvstændig læsning og en god, overskuelig oversigt over materialer til børn, unge og voksne

☻For at blive låner hos DBB, skal man i dag være indmeldt som bruger. På grund af forlagenes ophavsretslige begrænsninger kan kun personer med en lægeerklæring på et handicap, optages som brugere. Adgang gives til blinde, svagtseende, ordblinde, døve, hørehæmmede, motorisk – eller kognitivt funktionshæmmede (psykisk udviklingshæmmede eller personer med erhvervet hjerneskade)

☻e17.dk er et link til Dansk Blindebiblioteks landsdækkende biblioteksportal for syns- og læsehandicappede, som giver adgang til lån af elektroniske materialer, relevant litteratur og til at få information om biblioteksbetjening og om hjælpemidler. Har to formål: At være bibliotek for dem som ikke kan læse trykt tekst og at være arbejdsredskab for bibliotekarer, som også har været med i udviklingsarbejdet. Der er planer om at oprette en speciel toolbox, en målrettet indgang for bibliotekarer.

ALLE kan oprette en profil og søge efter bøger, men kun ”indmeldte brugere” kan blive lånere af Daisy-lydbøgerne og bestille dem via e17.dk Kun indmeldte kan abonnere på aviser og blade.

☻”Porten til det danske samfund” er en god hjemmeside/ erfaringsbank, udarbejdet af en af biblioteksstyrelsens etniske konsulenter. Kan ses på: http://www.portentildanmark.nu/side.asp

☻På Det Sønderjyske Landsbibliotek i Aabenraa, er ved siden af reolen med bøger fra Indvandrerbiblioteket, anbragt et par store plastkasser med børnebøger på originalsprog.

 

Læsekompenserende støtte

Overordnet

Biblioteket bør stille oplæsnings – og skriveprogrammer til rådighed for læsesvage, som ønsker at søge information. På den måde kan biblioteket opfylde sit sektoransvar om at gøre det samlede tilbud tilgængeligt for alle. At kunne kombinere dansk tekst på en skærm med lyd, er en nem mulighed for viden. Det er vigtigt at kunne benytte dette tilbud et ugenert sted i biblioteket, men bibliotekets øvrige pc´er bør også være udstyret med en lettilgængelig oplæsnings- og skrivefunktion.

Ved at tegne licenser på de bedste oplæsnings- og skriveprogrammer og lægge dem ud som fjernbrugerservice i alle kommunens byer, vil det være en milepæl for læsesvages brug af biblioteket. Det signalerer bibliotekets vilje til at ligestille de læsesvage brugere med bibliotekets øvrige brugere.

I et samfund hvor der stille stadig højere krav til læsning, vil biblioteket kunne støtte de læsesvage under uddannelse og supplere den specialpædagogiske støtteordning (SPS), som skal sikre, at elever og studerende med en fysisk – eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.

Arbejdsplads: bør omfatte pc med lydkort og læseprogrammer (oplæsning mv.), samt en bordskanner. Der fås også læseprogrammer med udenlandkse stemmer, f. eks. tysk og engelsk. Mulighed for enten at låne skannepen og høretlf., eller anvende fastmonterede.

Give mulighed for at låne kassettebåndoptager.

På pc´en bør ligge de links som anbefales under ”Hjemmesiden”.

☻Forslag til relevante softwareprogrammer kan ses i den citerede kildes bilag 1.(Se Gentofte Bibliotekerne. Det faglige Netværk 2006; Det åbne bibliotek: Målrettet biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede).

☻Det anbefales at søge uvildige råd hos konsulenterne Erik Arendal fra Hjælpemiddelinstituttet i Århus eller fra Leif Petersen på Statens Ordblindeskole.

Ideer

☻Hjælpemiddelfirmaers produkter forbedres hele tiden, men det anbefales at tilbyde flere læseprogrammer, da der anvendes forskellige programmer i kommunen. Det er også en fordel, at læsesvage brugere kan se, at biblioteket har det de plejer at bruge, eller det, de lige har fået bevilget og venter på at få.

☻På Holte -, Lyngby- og Frederikssund Biblioteker har de stor erfaring med læsekompenserende udstyr. Frederikssund kan især anbefale programmer fra disse firmaer: ”Scandis”, ”Mikroværkstedet” og ”Skrivestøtte”.

☻Et godt tekstgenkendelsesprogram kunne for eksempel være ”FineReader” eller ”Omnipage”. Til skanning af enkeltsider anvendes en lille kombineret printer/ skanner/ kopimaskine, til linjer, en C-pen, som føres henover linjen, hvorefter den ønskede tekst oplæses. Eksempel på en ” C-Pen 20”, kan ses på dette link: http://data.mikrov.dk/Produkter/Andet/C-Pen/C-Pen_20/Produktblad/c-pen_20_produktblad.pdf

☻Eksempel på en bordskanner, her ”Vitex”, kan ses på dette link.

☻Firmaet ScanDis´ produkter kan ses på dette link: http://www.scandis.dk/ På siden kan klikkes rundt mellem de forskellige tilbud, Vital, ViseOrd, Vitex m.fl., hvorefter der vises et billede af de funktioner/ muligheder der kan vælges mellem. Synsproduktet ”Zoomtekst”, lægges ind på computeren og forstørrer tekst, kan fås som gratis demoprogram (CD) i 30 dage.

☻Læseprodukter kan ses på: http://www.scandis.dk/index.php/produkter/laese-skrive

☻Tastatur: Webkoordinator Peter Jessen, SBCI , BiblioteksCenter for Integration, tilbyder telefonisk support mht. hjælp med opsætning af pc til Arabisk, Urdu mv. og til andre ikke-latinske skrifttyper. Peter Jessen – Afdeling: BiblioteksCenter for Integration Tlf.: 44734620, e-post: pj@statsbiblioteket.dk Mobiltlf.: 21653536

☻(„DICTUS“, et Talegenkendelsesprogram, kan ses i en præsentationsdemo på dette link: http://www.pdc.dk/dk/dictus )

 

Ideer til udadrettet samarbejde

Overordnede eksempler på lokalt samarbejde

☻Indbyd handicaporganisationerne, netværksgrupper og andre relevante grupperinger i lokalsamfundet til samarbejde.

☻Tilbyd grupperne mødefaciliteter. Ofte mangler grupperne et sted at mødes og samtidig lærer de biblioteket at kende.

☻Invitér ind på biblioteket, men tag også ud og fortæl om bibliotekets tilbud. Det er vigtigt at få sat ansigter på.

☻Afhold regelmæssige møder med handicaporganisationerne, gerne med deltagelse af bibliotekspersonalet.

☻Udfør udviklingsprojekter i samarbejde med handicaporganisationerne.

☻Lav fælles kampagner og fremstød for politikere og offentlighed.

☻Lav målrettede rundvisninger og introduktioner på biblioteket. F. eks. demonstration af egnet materiale, introduktion til bibliotekets kompenserende læseudstyr og til netbiblioteket e.17.dk

☻Lad kendte med et handicap fortælle hvad det medfører at leve med handicappet.

 

Råd fra bibliotekarer

Hvis kommunikationen svigter, så er det afsenderen der har problemet!

☻Vi skal ud og markedsføre os overfor de læsesvage, ha´ noget viden om dem. De kommer jo ikke af sig selv, vi skal ud og ha´ fat i dem. Slå på PR-siden. Signalere det vi kan og det vi har. Fortælle dem at biblioteket er andet end bøger! Bruge portalen www.e.17.dk, gøre tilbuddet til vores.

☻Det er vigtigt at gøre kollegerne opmærksomme på problematikken. ”Sparke opad” i organisationen, få problematikken med i handlingsplanerne. P.t. er der meget fokus på tilgængelighed og sektoransvarlighed, både politisk og ledelsesmæssigt. Pr. 1. 4. 2006 er der kommet regler om at alle kommuner skal ha´ et handicapråd.

☻Udover at tage en rundtur til institutionerne, vil det være en god idé at tage kontakt til kommunen, til arbejdsmarkedsafdelingen og til sundhedsplejerskerne. De kommer rundt til mødregrupper og er på den måde ”streetwalkere” og netværk til voksne læsesvage.

☻Besøge Jobcentret og PPR, den kommunale funktion, som bevilger til børn. Det er vigtigt at få folk til at mødes, men ikke en fast brugergruppe. Måske flere forskellige samarbejdsgrupper, indenfor de forskellige typer af kontakter, der vokser frem.

 

Råd fra undervisere

☻Det ville være en god idé at tale med en tosproget om ”hvor skoen trykker”, om hvordan personen var kommet i gang med at bruge biblioteket. Hvis biblioteket skal formidle materiale til personer, der har problemer med at tilegne sig viden gennem skrift og symboler, så er computeren vigtig. Man kunne godt ha´ et oplæsningsprogram på søgemaskinen, f.eks. ”www.adgangforalle.dk”. Men også bruge billeder, bruge et andet visuelt udtryk, når det er svært at læse skrift. Primært vil jeg sige en personlig kontakt. Et menneske man kan få hjælp hos, som man har tillid til. Mange læsesvage har jo aldrig været på biblioteket!

☻Biblioteket kunne lave et fremstød, hvor man fortalte om muligheden for at læse udenlandsk litteratur på kursisternes eget sprog. Så de fik mulighed for at læse nogle gode historier på deres eget sprog, der kan jo gå flere år, inden de kan læse god dansk litteratur. Biblioteket kunne gøre mere reklame og gøre materialerne mere synlige på biblioteket. Samle tingene mere, lave et hjørne, der var interessant for den målgruppe, selvom det jo heller ikke skal være en ”specialafdeling”.

☻Biblioteket skulle annoncere i lokalradioen ind imellem. Man fokuserer jo hele tiden på det skriftlige og nogen ser det egentlig ikke, fordi de har lukket den del af. De skal nås på en anden måde. Man kunne også bruge en billedserie eller et radiospot en gang imellem. Den enkelte læsesvage nås ikke altid, det skal gøres via øret eller øjet. Når der er kørt kampagner kommer der en reaktion.

☻Hvis man kunne finde personer der var interesseret i området, ville det gi´ det bedste resultat.

☻I forhold til Sprogskolen kunne det måske være skolens bibliotekar. Man kunne også forestille sig nogle af underviserne fra Studiecenteret, vores åbne studiemiljø.

☻På VUC er der en afdeling, der hedder ”Center for læsning”. Måske var der en interesseret underviser fra den lokale afdeling, som så kunne informere alle kollegerne i Center for Læsning. Så kunne man tage kontakt til det lokale bibliotek, hvis det var ønskeligt.

 

Supplerende viden om læsesvage

Det faglige Netværk v. Gentofte bibliotekerne har i 2005 udarbejdet rapporten ”Det åbne bibliotek” , om målrettet biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede. Rapporten er resultat af et samarbejde mellem folkebibliotekerne og DBB og giver et bud på, hvordan bibliotekernes formidling kan efterleve de læsesvages demokratiske rettigheder if. adgang til viden. S. 8 i rapporten findes en liste over organisationer og videncentre for læsesvage. (Se fodnote m. link).

☻Ordblinde/ Dysleksi Foreningen i Sønderjyllands Amt: http://www.ordblind-sja.dk

☻God linksamling fra Google: http://www.nbp.dk/links/ordblind/ordblind.php

Dansk forskning

På Dansk Videnscenter for Ordblindhed www.dvo.dk findes link til”Vidensbanken”, aktuel viden og information om ordblinde og læsesvage.

Center for læseforskning v. Københavns Universitet: http://www.cphling.dk/laes Her kan bl.a. læses om Projekt ”MELFO” (Mobil e- Læring for Ordblinde via håndholdt computer).

God netside om bøger, antologier og netdokumenter vedr. ordblindhed og læsesvage: http://www.handicapforskning.dk/hovedomraader/specialpaedagogik/dysleksiboeger.pdf

International forskning

IDA (International Dyslexia Organisation. http://www.interdys.org Et „On-line Community”, med et væld af oplysninger. (Også små demofilm).

IFLA (International federation of Library Associations and Institutes). Heruder findes undergruppen ”LSPD” (Libraries Serving Disadvantaged Persons), som den danske bibliotekar Gyda Skat Nielsen, er medlem af.

Tidsskrifter

• Annals of Dyslexia
• The Reading Teacher
• Reading Research Quarterly
• Journal of Adolescent & Adult Literacy
• Scandinavian Public Library Quarterly (SPLQ)
• Library & Information Science Research (LISA)

Supplerende viden om etniske minoriteter

☻Nydansker, hjemmeside for det multietniske Danmark: http://www.nydansker.dk/index.htm

☻Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk

☻Om Andetsprogslæsning og læseundervisning, artikel fra Undervisningsministeriets hjemmeside: http://pub.uvm.dk/1998/faelmaal/7.htm

Faglige fora:

☻KITAB – BiblioteksCenter for Integration/ Indvandrerbiblioteket: http://www.indvandrerbiblioteket.dk/kitab

☻Konsulenter for Biblioteksbetjening af Etniske minoriteter: http://www.etniskekonsulenter.dk

☻”Porten til Danmark”, hjemmeside med stor erfaringsbank for biblioteksansatte, udarbejdet af en af Biblioteksstyrelsens fire etniske konsulenter: http://www.portentildanmark.nu/side.asp

☻”Ordbron”, svensk hjemmeside for udbredelse af lige adgang til formidling på alle biblioteker: http://www.ordbron.nu

☻”Forbindelser”. Tidsskrift om kulturel mangfoldighed: http://www.forbindelser.dk