Aktiviteter og udviklingsprojekter på lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle
Biblioteker associeres normalt med viden og kultur. Et sted, hvor der kan hentes viden og information om de emner, der optager befolkningen på et givent tidspunkt. Denne forestilling er og har været bibliotekernes grundlæggende byggesten siden tidernes morgen. Og det vil det altid være, så længe mennesker søger efter viden og information.
Samfundsudviklingen har – især med udviklingen af informationssamfundet samt en hastig vækst i informationsteknologiens muligheder – været medvirkende til, at søgning efter viden og information har ændret karakter.
Som konsekvens har bibliotekets rolle ændret sig fra en primært vidensbaseret institution til en velbesøgt offentlig institution, hvor det er muligt at benytte sig af forskellige faciliteter og tjenester. Eksempelvis hjælp til at søge skriftlige, visuelle og lydmæssige materialer, adgang til internettet, aviser og blade, og af mere samfundsrelaterede aktiviteter: debataftener, kulturelle arrangementer, mødested/ værested for forskellige samfundsgrupper og foreninger. Desuden står bibliotekerne for nye initiativer i form af projekter, der sigter mod at fremme borgernes brug af biblioteksfaciliteter alt efter deres ønsker og behov. Det sker via en afspejling af aktuelle politiske og samfundsmæssige spørgsmål som f.eks. integration og etniske minoriteter.
Som led i Århus Kommunes Bibliotekers (ÅKB) integrationsindsats1 er det planen at fremme etniske kvinder- og mænds muligheder i samfundet. Der er allerede mange spændende udviklingsprojekter og indsatser i gang. Blandt andet huser Gellerup Biblioteket/Community Center Gellerup i øjeblikket Sundhedshuset (bestående af jordemødre, sundhedsplejere og tandplejere), Folkeinformation (som tager sig af anonym almen rådgivning og vejledning), IT-guideforeningen (som giver grundlæggende computer undervisning) samt Jobhjørnet (giver mulighed for udarbejdelse af CV, gennemlæsning af ansøgninger osv.).
Lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle har desuden gennemført flere forskellige integrationsrelaterede projekter med succes. Heriblandt ”Liv i Herredsvang”2, ”Vagt- og servicemedarbejdere”3, ”IT-kompetenceløft i Urbanområdet”4, ”Læsehunger”5 samt forskellige kulturelle, politiske og sociale arrangementer herunder festlige sammenkomster, orientering- og informationsmøder, debataftner/dage.
I øjeblikket er lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle i gang med en række spændende projekter, som skal fremme både beboernes og medarbejdernes muligheder for en bedre service og betjening. Her kan nævnes Community Center Gellerup6, IT for folket7, Cirkel Computer Club8, Seniorstunder9, FINFO10, Biblioteker som Læringscentre i flerkulturelle lokalsamfund11 samt ”Snak med din minister”12. Lokalhistorie i Brabrand13, Lektieklubben Tusindfryd14, IT-guideforeningen15, Lektiehjælp Hasle16 samt frivillige oplæsere17 benytter Lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle’s lokaler som base for deres frivillige arbejde. I nedenstående figur illustreres de omtalte aktiviteter.
Lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle er under forandring og forvandling. Et demokratisk laboratorium med en bred vifte af tilbud, initiativer samt udviklingsmuligheder både for lokale beboere og medarbejderne. For beboerne i form af forskelligartede tilbud og services samt direkte inddragelse i realisering og gennemførelse af de forskellige initiativer og aktiviteter. For medarbejderne i form af nye kompetencer i en spændende og mangfoldig arbejdsplads.
Integration et foranderligt begreb – en rigdom af mangfoldighed
Lokalbibliotekerne har ligesom mange andre velfærdsinstitutioner formået at tage en proaktiv rolle i integrationsarbejde, og dermed bidrage til sin samfundsmæssige forpligtelse og ansvar. Som nævnt benyttes bibliotekets rum, faciliteter og dets ressourcer til at sætte konkrete initiativer i gang, især når det drejer sig om integrationsrelaterede projekter for udsatte grupper.
Begrebet ”Integration” er et foranderligt begreb, når der tales om udsatte grupper. Betydningen af ordet er ”sammensmeltning af dele til en helhed”, ”optagelse i et fællesskab” (Nudansk ordbog), mens fokus på, hvilken gruppe der tænkes på, ændres over tid. Bille August’ film: ”Pelle Erobreren”, Erik Clausen’ film: ”Den store badedag” eller Nils Malmros’ fortællinger er oplagte eksempler herpå.
I dagens Danmark forbindes begrebet ”Integration automatisk med indvandrere og flygtninge/folk med en anden etnisk baggrund end dansk som f. eks. kommer fra Asien, Mellemøsten og dele af Afrika. Hovedsagligt Pakistan, Tyrkiet, Somalia, Libanon/Palæstina, Irak, Iran, Vietnam osv.
Det betyder, at vi i Danmark har en mangfoldighed af etniske grupper, som adskiller sig fra den danske majoritet. Ikke blot i udseende, påklædning, hår og hudfarve, men også i form af forskellige religioner, kulturer, traditioner og sprog.
Desuden kommer de socioøkonomiske forskelle – familiebaggrund, uddannelsesbaggrund, socialstatus, køn osv. – både indbyrdes inden for den enkelte etniske gruppe men også mellem de forskellige etniske grupper.
Herudover spiller opholdsgrundlaget og opholdsvarighed i Danmark en særlig rolle for integrationsprocessen og kommunikationen. Om man er flygtning eller indvandrer, og i hvor langt tid man har opholdt sig i landet har en vis betydning for evnen til, at kunne sætte sig ind i danske samfundsforhold.
I forlængelse heraf kan man tale om graden af integrationsvillighed. Det er f. eks. almindelig kendt, at vietnameserne og iranere er mere integrationsvillige end andre etniske grupper.
Sidst og ikke mindst hænger graden af integration i samfundet blandt etniske folk sammen med forståelsen af det samfund/den sammenhæng, de fungerer i, samt benyttelsen af de ressourcer, som den enkelte besidder. Uanset etniske forhold omhandler det 4 grupper (se også figur 2):
- Dem, der har forstået og har haft muligheden for at bruge deres ressourcer i det nye Samfund (Rollemodeller
- Dem, der har forstået og har ressourcerne, men som ikke har haft muligheden for at bruge deres ressourcer i det nye samfund. (Potentiel gruppe 1 (PG1)
- Dem der hverken har forstået eller har haft muligheden for at benytte deres ressourcer i det nye samfund (Potentiel gruppe 2 (PG2)).
- Dem, der hverken har forstået eller har ressourcerne til at benytte sig af mulighederne i det nye samfund (Potentiel gruppe 3 (PG3)). *
Fælles for gruppe PG1&2: Deres ressourcer er ikke udnyttet optimalt/ Uudnyttede ressourcebærende, mens gruppe 4 (PG3) har brug for en ”capacity building”/opbygning af kompetencer for at aktivere forståelsen og ressourcerne.
Fokusset vil her være på alle 4 ovenstående grupper af borgere i lokalsamfundet. Dette betyder at vi som professionelle bliver nødt til at finde frem til nogle sammenhængende metoder. Således at folk alt efter deres motivation samt ressource-besiddelse, kan inddrages i det arbejde, som vedrører dem selv. Og dermed bidrager de aktiv til en forbedring af deres egne livskvalitet/livsvilkår – til gruppen som sådan samt til lokalområdet som helhed.
Med PG3 sigtes på de mennesker (mænd, kvinder og børn) som er marginaliserede og mangler den grundlæggende viden og kendskab til livet i lokalesamfundet og til Danmark generelt med sociale, kulturelle og sproglige barrierer. Med PG2 & PG1/Uudnyttede ressourcebærende sigtes der på mennesker (mænd og kvinder), som af en eller anden årsag ikke er inkluderet i lokalsamfundet eller arbejdsmarkedet, men har en uddannelse enten fra hjemlandet eller fra Danmark. Deres viden og kendskab til livet i lokalsamfundet og til Danmark generelt er på et rimeligt niveau, og som regel er de flersprogede. Med rollemodellerne sigtes der på mennesker, som evt. har job, uddannelse men ikke mindst er velintegreret og som sådan fungerer i samfundet.
Beskrivelserne ovenfor fortæller os om en rigdom af mangfoldighed, som vi bør værdsætte. Men samtidig skal vi være klar over, at denne mangfoldighed ikke er omkostningsfri. Og at sammenstød/konflikt mellem forskellige grupper indbyrdes, imellem grupperne og igen mellem minoritetsgrupperne og majoritetssamfundet, kan og vil forekomme. Det er næsten uundgåeligt. I denne sammenhæng er det vigtigt at kunne videreudvikle redskaber/tilgange som midler til at opnå den optimale integration og kommunikation. Hvilket efter min mening er, at have det godt i den sammenhæng, hvor man befinder sig.
Lad os slå fast, at der ikke findes én facitliste, men at de bedste løsninger forekommer i den konkrete situation. Borgere, som benytter offentlige tilbud/institutioner, har krav på service. Derfor bliver vi som offentlig institution nødt til at servicere og facilitere borgerne på lige fod under hensyntagen til borgernes forskellighed, hvilket nødvendiggør service-differentiering. Her et spørgsmål om valg af metode samt af tilbud, der passer bedst til borgerne/brugerne. Under mødet er betingelsen: At møde folk dér, hvor de er, og IKKE dér, hvor man gerne vil have, de skal være. Gør vi det, kan vi være med til at sikre os en bedre integration, kommunikation, og hermed optimerer services.
Empowerment fællesnævner for langt de fleste initiativer på lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle
Lokalbibliotekernes rolle som offentlig kulturelt oplysende institution/organisation er under forandring hele tiden. Det er ikke noget nyt. Og det er heller ikke blot et spørgsmål om at fastholde dynamikken i organisationen. Men det handler også om at servicere og facilitere brugerne efter deres behov og ønsker samt at kunne formidle komplekse samfundsrelaterede forhold til alle på et niveau, hvor alle kan være med. Sidst men ikke mindst kræver den nye verdensorden, med særlig vægt på internationalisering og globalisering, nye former for kommunikation og services. Derfor kan ÅKB som pioner på området, være med til at præge samfundsudviklingen i en positiv retning. Det ser ud til at forudsætningerne for at kunne realisere ovenstående er til stede – også i forhold til at løse integrationsmæssige opgaver.
Begrebet ”empowerment” har været en fællesnævner for igangsatte initiativer på lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle, som dermed har bidraget til deres samfundsmæssige forpligtelse og ansvar. Idet bibliotekets rum og faciliteter bliver brugt af mange: ældre som unge, mænd som kvinder uanset deres socioøkonomiske baggrund, offentlige og private institutioner som foreninger/selvstyrende grupper osv.. Desuden har biblioteket et godt ry blandt brugerne som ikke magtudøvende institution, hvorved vi adskiller os fra det øvrige ”system Danmark”. I forlængelse heraf bliver biblioteket brugt frivilligt. Dette betyder, at folk/brugerne er der af deres egne fri vilje, hvilket gør kontakten mellem medarbejder og bruger lettere, og dermed bliver tilliden til institutionen og dens arbejde stor. Dette fører til troværdighed i det arbejde, der udføres. Herudover råder biblioteket over en del faciliteter, som tiltrækker brugere, blandt andet computere, lokaler, adgang til Internettet osv.. Det kan også benyttes til at sætte konkrete initiativer i gang, især når det drejer sig om empowerment af de grupper, som er mest udsatte.
Tilgangen empowerment, som betyder styrkelse, bemyndigelse, selvstændiggørelse (Gyldendals ordbog) har et sammenhængende bud på, hvordan borgerinddragelse burde/skal/kan ske i lokalområder i en bypolitisk kontekst. Empowerment som et kritisk paradigme er ved at vinde indpas i dansk socialarbejde og forskning indenfor storbyens rum18.
Udgangspunktet for en empowermentproces er respekt, værdsættelse og anerkendelse af individernes og gruppernes forskellighed. Det er forudsætningen for en varig forandringsproces, især hos underprivilegerede individer og sociale grupper i samfundet generelt og i lokalsamfundet specielt. Empowerment tager sit udgangspunkt i, hvor individer og grupper er, og ikke hvor man gerne vil, at de skal være. Empowerment ses19 derfor som en forbedring af underprivilegerede individers og sociale gruppers evne til at skabe og håndtere mentale, materielle, sociale, kulturelle og symbolsk relevante ressourcer. Dette kan foregå på alle samfundsniveauer: mikroniveau, individ-, mesoniveau, organisations- samt makroniveau, som er den overordnede samfundsstruktur og magtrelation. Med den forudsætning, at der er en skæv fordeling af værdier i forhold til samfundets overordnede struktur: Den økonomiske (markedet), den sociale (statushierarkiet) og den politiske orden.
Som det vises i figur 3 bygger empowermenttilgangen også på den subjektive erfaring med hensyn til følelsen og oplevelsen af at kunne ”gøre en forskel”, og det at håndtere og forandre sin livssituation. Ligeledes drejer empowerment sig om den objektive virkeligheds muligheder, der består af samfundsmæssige magt- og ressourcefordelingssystemer, der påvirker forskellige individers og gruppers fremtidsudsigter og chancer. Grundlæggende handler det også om at ændre på de eksisterende magtrelationer og den skæve ressourceallokering i samfundet. Det vil sige, at der er samspil og dialektik mellem den subjektive og den objektive empowermentproces. En forandringsproces, der ikke blot tager højde for en forbedring af livsvilkår og livskvalitet hos det enkelte individ og sociale grupper, men også en ændring af magtrelationen og ressourcefordelingen i samfundet/lokalsamfundet som helhed. Derfor er det vigtigt, at forandringerne sker samtidigt. Desuden lægges der stor vægt på, at processen er transformativ. Det vil sige, at når empowerment opnås, så burde de, der har opnået empowerment, give den videre til andre individer eller grupper. Det kan være ens nære omgivelser såsom familie, nabolaget, foreninger, lokalområdet, eller det kan være fjerne omgivelser såsom organisatoriske repræsentationer: fagforeninger, samfundsmæssige og politiske institutioner. Samtidigt tilskrives processen at være styret nedefra (bottom up) og ikke oppefra (Top down). Det vil sige, at initiativerne mht. at sætte processen i gang skal komme fra underprivilegerede individer/grupper. Den korte procesbeskrivelse omhandler grundelementer i vellykkede empowermentprocesser.
Empowerment teoretikerne20 understreger også vigtigheden af at kunne ændre på horisontale21 og vertikale22 magtrelationer, når empowermentprocesser sættes i gang og skal forankres på sigt både lokalt og nationalt.
Som det ses i figur 4 tillægges en række demissioner/strategier ved en empowermentproces i lokalboligområder med sociale problemer samt dettes aktører. Under forudsætning af, at magt, status og ressourcer er ulige fordelt, vil det være vigtig i processen at kunne påvirke den overordnede struktur. Vi kan forskubbe processen med følgende empowermentdimensioner: identitetempowerment23, statusmæssig empowerment24, politisk eller demokratisk empowerment25 og institutionelt empowerment26.
Empowerment teoretikerne understreger også vigtigheden af at kunne ændre på horisontale28 og vertikale29 magtrelationer, når empowermentprocesser sættes i gang og skal forankres på sigt både lokalt og nationalt.
Dimensionerne hver for sig vil have forskellige effekt på lokalboligområder med sociale problemer. Ved at styrke en modstandsdygtig (forsvar – og angrebs) mekanisme hos aktørerne i det lokale boligområde med sociale og problemer vil områdets image samt dettes aktører styrkes i en positiv retning. Dette kan gøres ved at empowere aktørerne i lokalområdet via at lære og kende spillets regler samt deltagelse i det.
Når man har fået det på plads, så er det næste trin at kunne udvide spillets regler ved at sætte den dagsorden som aktørerne er mest interesseret i. Det sidste trin, som den ønskede tilstand i en empowermentproces er, at aktørerne kan ændre spillets regler ved at sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende forhold – som en aktiv medspiller.
Ovenstående teoretiske tilgang til begrebet empowerment forudsætter et ulig forhold, hvor borgeren føler afmagt uden indflydelse på sit eget liv, og den overordnede samfundsstruktur. Tilgangen beskriver og analyserer et tænkeligt forhold, hvor underprivilegerede grupper begynder at tage vare på deres eget liv og samtidig ændre på den skæve fordeling af værdier i samfundet. En vedvarende forandringsproces, som skal forankres ikke blot i individernes/ underprivilegerede gruppers bevidsthed (subjektive erfaringer) men også i den objektive virkeligheds muligheder. Vekselvirkningen mellem de subjektive erfaringer og den objektive virkeligheds muligheder skal være synligt, hvor individerne/grupperne kan se tydelige forbedringer i livsvilkår, der sker over tiden. Samtidigt lægges stor vægt på solidaritet i processen i form af at give empowerment videre til andre fremfor at beholde det for sig selv. Herudover tillægges en række strategier ved en empowermentproces i lokalboligområder med sociale problemer samt dettes aktører. Strategierne vil gøre det muligt at opnå en vellykket bevidstgørelsesproces.
Kritiske succeskriterier
Vi ved af erfaringer fra det praktiske arbejde på biblioteket samt i det lokale miljø, at empowerment ikke sker her og nu. Og at bevidstgørelsesprocessen tager tid. Empowermentprocesser sker i små skridt i første omgang, især når det handler om de 3 grupper: PG 1-3. Dette hænger sammen med, hvilke ressource og kapacitet den enkelte besidder. Og hvor langt den enkelte er i sin integrationsudvikling. Herudover tager teorierne heller ikke højde for at boligområder med sociale og image problemer ikke har en fælles identitet og dagsorden, der kan samle folk under en paraply. Dette hænger sammen med den hyppige udskiftning af lejer, som igen har noget med den lette adgang til boliger i områderne at gøre. Ydermere eksisterer en mangfoldighed i beboersammensætningen – ikke kun etnisk mangfoldighed men også socioøkonomisk.
Derudover er der i nogle tilfælde flere boligforeninger i samme lokalområde, der gør samarbejde blandt bestyrelserne og eller lokale beboere vanskeligt. Endvidere findes der flere dagsordner og interesser end én, selv når det omhandler samme emne. Dertil kommer kritikken vedrørende teoriernes udelukkende fokus på lokalboligområder med sociale problemer uden at tage højde for omkringliggende samfund, medierne/politikernes rolle hertil. Vigtigste af alle elementer i en empowermentproces er, at den skal styres nedefra/bottom up. Her ses to overordnede udfordringer som gør, at det bliver en nødvendighed at sætte fokus på de professionelles rolle, kompetencer og egenskaber i processen. Den første udfordring er, hvordan sikres, at underprivilegerede individer/grupper i boligområder med sociale og image problemer har overskud til at tage initiativet for at sætte en empowermentproces i gang. Sådan en demokratisk tilgang har brug for en vis grundlæggende viden om samfundsforholdene og de demokratiske indflydelseskanaler. Den anden udfordring er, hvordan sikres, at den opnåede empowerment gives videre til de andre i lokalområder med sociale og image problemer. Med andre ord hvordan fastholdes solidariteten, da vi ved, at ressourcestærke beboere i disse områder fraflytter, når de har muligheden herfor. Sidst og ikke mindst mangler strategierne at sætte fokus på de sproglige og kulturelle barrierer – især boligområder med mangfoldighed i beboersammensætningen -, der kan forhindre en vellykket empowermentproces.
Ovenstående kritiske succeskriterier for en vellykket empowermentproces har sine rødder i det praktiske arbejde og observationer i Urbanområdet30. Der er meget der tyder på, at en vellykket empowerment- og bevidstgørelsesproces skal ses i sammenhæng med bl.a. de eksisterende strukturere og relationer i lokalområder med sociale og image problemer. Ikke blot i form af fakta og statistik men også livet i almindelighed samt relationerne mellem beboerne, foreningerne, myndighederne indbyrdes i særdeleshed. Ved hjælp af en beskrivelse/analyse af den virkelighed (”den herskende situation”), der hersker i områderne, kan empowerment tilgangen sættes i perspektiv med henblik på graden af opnåelse og tilblivelsen af empowerment. Ligeledes er det en god forudsætning at opstille en ”idealmodel”/ ”ønskede tilstandsplan” som alternativ til den herskende situation. I det følgende illustreres 2 modeller, som komplementerer en vellykket empowermentproces.
Figur 5 viser den herskende situation i boligområder med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen31, som er under lup udefra f. eks. fra medierne og/eller politikkerne samt andre aktører. I og med emnet ”integration og udlændingepolitikken” er meget diskuteret emne blandt almindelige mennesker, de professionelle, forskere samt ikke mindst blandt politikere og i medierne, får boligområderne med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen ekstra bevågenhed og opmærksomhed. Politikkernes interesse – såvel nationalt som lokalt – er dels at gennemføre politiske løsningsmodeller for at forbedre beboernes livsvilkår samt at sætte gang i beskæftigelsen i områderne, dels at markedsføre sig selv og deres parti på den politiske scene, dels at opnå en grad af samhørighed med deres vælgerkrops. I kraft af dette fokus har emnet været højt prioriteret på danske mediers dagsorden – og i nogle tilfælde er det set, at medierne sætter fokuset og politikkerne følger op. Emnet integration og udlændingepolitik har længe været et godt nyhedsstof, som tilsyneladende sælger godt. Samtidig opleves den politiske retorik og mediernes dækning af emnet samt områderne at være præget af stor grad af subjektivitet.
Den subjektive nyhedsformidling og den overvejende manglende kommunikation med det politiske system medfører en vejs kommunikation i forhold til boligområder med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen. Dette afspejler ikke nødvendigvis beboernes virkelighed og oplevelse af lokalområder, samt oplevelse af deres egen situation i samfundet som sådan. Ligesom oplever beboerne tiltag og igangsættelse af aktiviteter, der ikke er forankret i deres behov og ønsker. I empowerment-terminologien vil dette kaldes en ”top-down” styring. Ligeledes udgør forskelligheden i sammensætningen af enheder i lokalområder en udfordring i bestræbelserne på at etablere og opnå vellykket empowerment. Eksempler på de forskellige enheder (E) i sådanne boligområder kunne være: lokale myndigheder, organisationer, foreninger, kirker, kældermoskéer, afdelingsbestyrelser, fællesråd, enkelte ildsjæle osv.. Hertil kommer ”outsiderne”, som ikke er en integrerende del af den eksisterende struktur, men de er der og bidrager til lokalområdet med deres ressourcer. I og med de forskellige enheder eksisterer, så har de – logisk nok – forskellige interesser. Som regel har de flestes til hensigt ”at gøre en forskel” for beboerne i det lokale miljøer, som betragtes som ”det fattige Danmark”. Og det gør de så, hver for sig. I de fleste tilfælde er det svært at se den røde tråd. Der mangler etablering af et forum til sikring af samspil aktiviteterne/tilbudene imellem. Det gælder både internt i det enkelte boligområde og indbyrdes mellem de forskellige boligområder, der har samme karakteristika.
Som det også fremgår af figur 5 er det vanskeligt at spore en interaktion mellem det omkringliggende samfund (område x) – det kan f. eks. være Villa/Parcelhuskvarter/ andre lokalområder – og boligområder med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen.
Som alternativ til ovenstående kunne forstilles en mere dynamisk model (se figur 6), som er mere empowermentorienteret. En ønske situation hvor der vil være en ”vinder – vinder tilstand” for alle aktørerne i boligområderne alt efter, hvad deres interesse er. Uden at nogen føler sig forbi gået. En to vejs kommunikation som kan sikre en langsigtede bæredygtig udvikling i boligområder med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen.
En inkluderende model, hvor der er plads til alle og dog samtidigt mulighed for at finde frem til en fællesnævner og koordinering med en høj legitimitet i selve processen. Hvor alle aktører bliver set og hørt. Og hvor outsiderne kommer til at være en integreret del af de allerede værende systemer. Og hvor aktiviteterne for en forbedring af livsvilkårene i boligområderne defineres, beskrives og implementeres i samarbejde med beboerne – og ikke ”for beboerne”. Således oplever beboerne etablering af ejerskabsfølelsen helt fra starten af. Modellen ses at være en løsningsmodel der kan sikre en vedvarende empowermentprocess.
”Urbanprogrammet” og ”Community Center Gellerup” er soleklare eksempler på, at det er vejen frem. Det kræver åbenhed, dialog, kommunikation og interaktion aktørerne imellem samt en direkte inddragelse af beboerne i beslutning- og implementeringsprocessen, hvor de tydeligt kan genkende deres ”fingeraftryk” i resultaterne. Samtidig er en nødvendighed, at systemerne/myndighederne i boligområder med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen er mere modtagelige og fleksible i forhold til nye uafprøvede idéer og metoder.
Summa summarum må der siges, at tilgangen empowerment som et demokratisk redskab har vist sig at være et anvendelig og brugbar redskab i Gellerup/Hasle bibliotekerne, som er et demokratisk laboratorium med en bred vifte af tilbud. Når det omhandler boligområder med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen som f. eks. Urbanområdet, er det også vigtigt at se de forskellige aktører, aktiviteter og initiativer i sammenhæng og ikke blot som indelukkede konstante størrelser som forsvinder over tid.
Tværtimod skal det opfattes som en dynamisk proces, der skal fastholdes og videreudvikles over tid. Ligeledes er det vigtigt at borgerinddragelse sker i takt med styrkelse af beboernes ressourcer og overskud. Som beskrevet ovenfor kan sproglige og kulturelle barrierer – ud over de sociale – forhindre flere beboere i at deltage i den demokratiske proces. Derfor er forventningen/forestillingen om automatisk deltagelse i beboerdemokratiet fra beboernes side i disse områder en illusion, som vi som professionelle bør gøre op med – ikke blot med os selv men også i forhold til det sociale arbejde. Endvidere er det af basal betydning, at beboerne/grupperne i lokalområdet har aktier i de forskellige aktiviteter og initiativer. Det gør processen mere legitimt med en bredere forankrings muligheder. Sidst og ikke mindst er der behov for et koordinerende organ, som kæder boligområderne samt diverse aktiviteter sammen. ”Urbanprogrammet/sekretariat” og ”Community Center Gellerup” er på hver sin vis eksempler herpå. I denne sammenhæng er det derfor mere end nogensinde brug for at sætte fokus på de professionelles rolle i empowermentorienterede strategier. Påstanden er, at de professionelles rolle har indflydelse på igangsættelse, vedligeholdelse, fastholdelse og videreudvikling af empowermentorienterede strategier i boligområder med sociale og image problemer samt mangfoldighed i beboersammensætningen. Derfor sættes – i næste artikel – de professionelles rolle i perspektiv med henblik på en vellykket empowermentproces samt den inkluderende model/ den ønskede tilstand.
Noter og litteratur
1 Bibliotekspolitik for Århus Kommune 2006-2009
2 Det overordnede formål med projektet: Formål: At give et samlet kulturelt og fritidsmæssigt løft for Herredsvang (1997-1999).
3 Et samarbejdsprojekt mellem Århus Kommunes socialforvaltning, Lokalbibliotekerne Gellerup/Hasle og ældreplejen: Formål: At uddanne de ressourcestærke, men arbejdsløse, mænd til vagt- og servicefunktionærer, og dernæst give dem job som vagter (2001-2002)
4 Et integrationsprojekt finansieret af ÅKB og Urbanprogrammet: Formål: At udbrede kendskabet til IT og samtidig øge borgerinddragelsen i Urbanområdet (Gellerup-Hasle-Herredsvang) via gratis og konkrete IT-aktiviteter i projektets løbetid (2003-2004)
5 Projektet har sat fokus på fortælling og højtlæsning for at give børn i området en oplevelse af magien i den gode historie i håb om at skabe læsehunger (2004-2005)
6 Et samarbejdsprojekt mellem Århus Kommunes Biblioteker (Gellerup biblioteket:http://www.aakb.dk/sw469.asp), Århus Kommunes Børn og unge magistrat (Sundhedshuset: http://www.aakb.dk/sw3440.asp ) samt Social- og beskæftigelse magistrat (Folkeinformation: http://www.aakb.dk/sw70698.asp): Formål: At udvikle og udvide folkebibliotekets løsning af informationsmæssige opgaver i et tæt samarbejde med andre institutioner, som har lokalefællesskab med Gellerup Bibliotek (2005-2006)
7 Et integrationsprojekt finansieret af ÅKB (Bill Gates Puljen) og Urbanprogrammet (http://www.aakb.dk/sw53854.asp): Formål: At videreudvikle grundlæggende IT-undervisning til beboerne samt kompetencerne hos IT-guiderne (2005-2007)
8 Et nyt startet projekt med involvering af 6 lokalebiblioteker Trige, Risskov, Hasle, Gellerup, Viby og Højbjerg (http://www.aakb.dk/sw53854.asp): Formål: Gennem et tværfagligt samarbejde at udvikle og understøtte et kvalificeret tilbud til børn og ungen mellem 10-13 år vedrørende udvikling af deres kompetencer og give dem mulighed for at bruge computeren kreativt. (2006-2007)
9 Et projekt for ældre beboer: Månedlige arrangementer for ældre beboer på Hasle og Gellerup Biblioteker (2005-2006)
10 http://www.finfo.dk er en informationsnetværk for sproglige minoriteter i Danmark: Formål: At styrke de sproglige minoriteter i Danmarks adgang til information.
11 Et samarbejdsprojekt mellem Odense Centralbibliotek (Læringscenter Vollsmose), Århus Kommunes Biblioteker (Gellerup og Hasle Biblioteker) og Københavns Kommunes Biblioteker (It-biblioteket Blågården): Formålet: ”At udarbejde en sammenlignende undersøgelse som beskriver, analyserer og vurderer de tre læringscentre i flerkulturelle lokalsamfund (2005-2006).
12 Århus Kommunes Biblioteker (ÅKB) Lokalbibliotekerne har arrangeret en række debatmøder med fokus på følgende emner (2005-2006): 1. “Etniske kvinder og isolation”: http://www.aakb.dk/sw80959.asp 2. “Frivilligt socialt arbejde i ghettoer”: http://www.aakb.dk/sw80965.asp. 3. “Familien og en meningsfuld dagligdag”: http://www.aakb.dk/sw85260.asp 4. “Væk med kriminalitet – ud i livet – den positive udvikling i Århus Vest”: http://www.aakb.dk/sw83253.asp
13 Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv (http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/brabrand) siden 1982.
14 En forening af frivillige, der hjælper folk, der har flygtninge- og indvandrerbaggrund, med lektier og samtaletræning (http://www.tusindfryd.com) siden 1989.
15 En forening af frivillige borgere, der underviser borgere i det lokaleområde (http://www.it-guideforeningen.dk) siden 2004
6 En gruppe frivillige borgere, der hjælper børn og unge med anden etnisk baggrund med deres lektier i Hasle området, siden 1999.
7 En gruppe frivillige oplæsere, der oplæser/fortæller historier for børn og unge siden 2004.
18 1. Empowerment i storbyens rum: – et socialvidenskabeligt perspektiv, 2003: John Andersen m.fl. 2. Empowermentperspektivet – vejen frem for en kritisk handlingsorienteret socialforskning, Social Kritik 101, 2005: John Andersen 3. Empowerment på dansk af Maja Lundemark Andersen, Pernille Nørlund Brok, Henrik Mathiasen, 2000. 4. Empowerment i praksis: http://www.empowerment.dk/
9 Forskerseminar den 8. marts 2004: ”By- og integrationspolitik møder, Workshop 3: Demokratiformer i den moderne bydel, v. Professor John Andersen, Center for Bystudier, RUC: Afrapportering af forskerseminar” arrangeret af Bydel i bevægelse – Urbanprogrammet og Århus Kommune
20 ”Empowerment i lokalsamfund”, oplæg ved John Andresen: Vestbysamling den 11. marts 2006, Brabrand ved workshop: Etnisk mangfoldighed /Ethnic Diversity
21 Ibid. Horisontal empowerment drejer sig om at styrke handlekraftige netværk mellem aktører på sammen niveau f.eks. i klientgrupper i sammen situation eller grupper indenfor et stigmatiseret boligområde.
22 Ibid. Vertikal empowerment drejer sig om at grupperne eller hele lokalsamfundet styrkes i forhold til magtcentre og handlesammenhæng på højere niveauer i samfundet. Det kan f. eks. være i forhold til national lovgivning eller kommunens politiske og administrative prioriteringer eller i forhold til overordnede diskurser og politiske programmer. Med andre ord styrkelse af magtpositioner opad i forhold til de professionelle og systemerne.
23 Ibid. Identitetsempowerment: At ændre en negativ individuel ”taberidentitet” til en positiv kollektiv ”vinder eller modstandsidentitet”.
24 Statusmæssig empowerment: Har en tæt sammenhæng med identitetsempowerment. Evnen til at udfordre og ændre gruppers sociale anseelse, image, omdømme, fjendebilleder og den moralske stempling af grupper, som kollektiv tilskrives negative sociale værdier og egenskaber.
25 Politisk og demokratisk empowerment: Det er repræsentation, tilstedeværelse og opbygning af konkret handlingskapacitet i forhold til at få en stemme og kunne påvirke det politiske og forvaltningsmæssige system.
26 Institutionelt empowerment: Sikring af institutionelle forankring på flere niveauer og sektorer i samfundet således, at interessevaretagelsen ikke kun er afhængig af den frivillige mobilisering.
27 ”Empowerment i lokalsamfund”, oplæg ved John Andresen: Vestbysamling den 11. marts 2006, Brabrand ved workshop: Etnisk mangfoldighed /Ethnic Diversity
28 Ibid. Horisontal empowerment drejer sig om at styrke handlekraftige netværk mellem aktører på sammen niveau f.eks. i klientgrupper i sammen situation eller grupper indenfor et stigmatiseret boligområde.
29 Ibid. Vertikal empowerment drejer sig om at grupperne eller hele lokalsamfundet styrkes i forhold til magtcentre og handlesammenhæng på højere niveauer i samfundet. Det kan f. eks. være i forhold til national lovgivning eller kommunens politiske og administrative prioriteringer eller i forhold til overordnede diskurser og politiske programmer. Med andre ord styrkelse af magtpositioner opad i forhold til de professionelle og systemerne.
30 Gellerup-Hasle-Herredsvang er af EU udnævnt til Urbanområde i perioden 2002-2007. For yderligere oplysninger om Urbanprogrammet se: http://www.urbanbydel.dk
31 Her tænkes på f. eks. Urbanområdet: Gellerup-Hasle-Herredsvang: Den vestlige del af Århus
Skriv et svar