Er biblioteket for alle? — Formidlingsmetoder afgør hvem biblioteket er til for

Er biblioteket for alle?

Formidlingsmetoder afgør hvem biblioteket er til for?

I Danmark har vi i mange år været stolte over, hvor åbne og brede bibliotekerne er — der er plads til alle, selv om vi også ved, at vi ikke har alle som brugere. Er det ikke godt nok? Behøver alle at skulle bruge biblioteket. Og betyder det noget, hvem der kommer på biblioteket? Til alle spørgsmål kunne man vælge at sige — Jamen det er fantastisk, at vi lever i et demokratisk samfund, hvor retten til oplysning, uddannelse og kultur er gældende. Det er fantastisk, at vi i Danmark har en bibliotekslov, hvis formål er: at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Men kender alle mulighederne i det samfund, de lever i? Og betyder det noget om borgerne gør det? Spørgsmålene er mange, men de bliver desværre alt for sjældent stillet i bibliotekerne. I princippet er det brugerne (de stærke) der lægger niveauet. Du går hen i den forretning, der har de varer, du efterspørger. Og har de ikke varerne, går du til en anden — eller opgiver.

Har det noget med kvalitet at gøre.? Noget med udvalget? Noget med service, formidling — altså personalet. Forskellen på forretningen og biblioteket er, at forretningen lukker ret hurtigt , hvis den ikke markedsfører/formidler produkterne. Hvis du gerne vil sælge varen til flest mulige kunder, må du finde på nye måder og gøre det forskelligt, alt afhængig af, hvem der skal købe. Egentlig er tankesættet ganske enkelt at overføre på bibliotekets formidlingsstrategi, hvis man har en sådan, Dette betyder, at du kan prioritere, hvor du vil placere fokus. Hvem vælger vi at gøre noget over for? Sker der et valg, en prioritering?

Vi må nok erkende, at det står lidt sløjt til. Retfærdigvis er der ved at ske noget, og det skyldes ganske enkelt, at nogen har sat livslang læring på dagsordenen, og at vi alle har fået flere indvandrere/flygtninge ind på bibliotekerne. Vi har fået en ny nødvendighed, og den kan ingen sidde overhørig.

Bibliotekerne kan her vælge om de vil tage handsken på og gå nye veje — ikke nøjes med at stille til rådighed — men at tage nogle chancer og risiko — turde træde i karakter. Den politiske bevågenhed på integrationsområdet har betydet en stor hjælp for det bibliotekspersonale, der ellers har stået svagt overfor kollegaerne, der hellere vil betjene de studerende eller andre bevidste borgere. Og det er der ikke noget galt i, men det er galt, hvis det er det eneste, der sker.

I Danmark er der en lang tradition for at arbejde opsøgende, men det har primært været på ældre– og børneområdet, hospitals– og fængselsområdet. Arbejdet har været opsøgende i den forstand, at man går ud af biblioteket og betjener de grupper af befolkningen, der ikke selv er i stand til at komme.

Hvad sker der, når samfundsudviklingen går i nye retninger. Når polariseringen i samfundet bliver mærkbar? Har det givet anledning til forandringer i formidlingsmetoden i bibliotekerne? Generelt set er bibliotekerne kørt ud af samme vej som hidtil. Biblioteksfaget sander langsomt til, mens udviklingen overhaler os indenom. I de senere år er der i Danmark sat ekstra fokus på bibliotekets betydning på flygtning/indvandrerområdet dels pga. Biblioteksstyrelsens valg af satsningsområdet og dels nogle bibliotekers evne til at udvikle nye strategier f.eks. med åbne læringscentre i Odense Centralbiblioteks lokalbibliotek Vollsmose, samt en generel introduktion til internettes muligheder.

Odense Centralbibliotek har bevidst valgt at lægge en strategi for arbejdet med flygtning/indvandrere og på livslang læring som en ny biblioteksopgave. Vi har været nødt til at vælge nye veje for at “overleve” og dette skal tages helt bogstaveligt. Jeg vælger at sige, at denne strategi har givet pote dels overfor brugerne, og dels overfor det image biblioteket har fået politisk. Vi har forsøgt at synliggøre en nytteværdi, og skabt grobund for en udvikling, hvor bibliotekaren spiller en ny aktiv rolle.

Arbejdet med livslang læring på flygtning/indvandrerområdet har haft afsmittende effekt på arbejdet overfor den lidt svagere borger — f.eks. læring om internettets muligheder, kvalitetsmærkning af informati-onsdatabaserne og formidling af sprogstimulerende materialer til børn og voksne. Det er en klar ledelsesopgave at prioritere, motivere og muliggøre handlinger, der fremmer de indsatser, der sætter biblioteket på den politiske dagsorden og sikrer, at den social og kulturelt svagest stillede borger får den viden, der kan få en afgørende indflydelse på de valg eller fravalg borgeren tager. I Danmark kender vi ikke til analfabetisme, men den er på vej pga. globaliseringen, og vi vil på bibliotekerne ikke blive spurgt om vi vil arbejde for dem. De vil være der, fordi bibliotekerne bliver det sidste åbne offentlige rum sammen med muligvis borgerservicecentre.

I Odense Centralbibliotek har den etniske konsulent sat avislæsning på programmet for 15 etniske kvinder repræsenterende fra analfabeten til den veluddannede — De læser den daglige avis sammen med bibliotekaren, vælger ugens overskrift, og hvad ønsker de: som alle andre borgere ønsker de at diskutere den almene virkelighed i samfundet, diskutere livsværdier, deres børns muligheder og hvorfor de ikke kan få et arbejde.

Her bliver bibliotekarens opgave at holde tungen lige i munden, kende sit eget værd og sin professions kompetencer — det er i dette sandhedens øjeblik, at bibliotekarrollen kommer på prøve.

Formålet med at ændre processer mere end stil er at borgerne skal føle, at det gør en forskel at bruge biblioteket — at få en menneskelig kontakt. Mødet med en kompetent person på biblioteket kan få betydning for borgerens liv. At “låne et menneske” for en kort stund er måske det, der gør forskellen.

Biblioteket er kun for alle, hvis formidlingen er forskellig. Biblioteket må prioritere og et godt motto er: at de stærke klarer sig uden ekstra hjælp, men de svageste står med de uskrevne behov. Brug den bibliotekariske professionalisme også her. Det vil lønne sig både overfor den enkelte borger, men vil også styrke bibliotekets platform i samfundet. Gør valget lettere for politikerne — og gør en forskel. Den offentlige service er til diskussion og hvem vil vinde?