Forbindelser

Et tidsskrift om tværkulturelle samtaler

  • Litteratur
  • Kulturdebat
  • Notitser
  • Portrætter
  • Arkiv
  • Om
  • Kontakt
  • Redaktionelt
Du er her: Forside / Arkiv for Litteratur

Litteratur

Opmuntrende tanker ved afgrundens rand

12. marts 2026

af Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent) og Hans Elbeshausen (Redaktør, Forbindelser.dk)

Forestil dig, at du hver tredje uge over en længere periode får et brev – enten med posten eller i din mailboks. I hver eneste af de mange breve bliver du tiltalt med: Kære fremmede og afsenderen signerer hvert af sine breve med E. Hvordan vil du reagere på den henvendelse? Forstil dig desuden, at der allerede er mange fremmede i dag; i 2070 regnes med 3,5 milliarder mennesker, der har måttet forlade deres hjemsted. Frygter du, at du vil være fremmed i dit eget hjem, i dit hjemland? Forstil dig også, at der ikke længere findes sikre steder, hvor du kan krybe i skjul for alle verdens kriser. Hvordan ønsker du at leve livet under disse vilkår? Ece Temelkurans breve er et visionært udspil til en etik for en verden i krise og for et anderledes syn på, hvad det vil sige at føle sig hjemme.

Vores omtale af Nation of Strangers blev udgivet af den tyrkisk-danske online-avis https://gazetedk.online/ den 11.marts 2026.

Skrevet i: Litteratur Tags: etik, flygtning, fremmede, nation, Temelkuran

Alexander Kluges Krigsfibel 2023

19. december 2024

af Hans Elbeshausen (Redaktør, Forbindelser.dk)

Har vores tid brug for en elementær lærebog om krige, om deres uberegnelighed, uforudsigelighed eller genvordigheder? Det mener Alexander Kluge, og derfor har han skrevet en “Krigsfibel”. Dens grundtanke er, at krige drømmer om deres perfektion, de vil altid stræbe efter at kunne udfolde deres absolutte destruktionskraft.  Er de først sluppet løs, lader de sig hverken tæmme eller tøjle. Kluges personlige erfaringer og den konsekvente kritik af krige som målrationelle handlinger fører ham til den indsigt, at krigens modbegreb ikke er fred, men anti-krig og at det er børnene, der er krigens oprigtige sandhedsvidner.

Skrevet i: Litteratur Tags: Alexander Kluge, Anti-krig, Krig, Krigens tåge, Krigsfibel

At leve er at kunne starte forfra – igen og igen

14. juni 2024

af Hans Elbeshausen (Redaktør, Forbindelser.dk)

Betty Rosenfeld – mellem Davidsstjerne og Rødt Flag er livshistorien om den tysk fødte sygeplejerske Betty Rosenfeld, der kæmpede mod nazismen, der emigrerede til Palæstina, der aktivt deltog i den spanske borgerkrig, der blev interneret i Frankrig og der endte sine dage i de tyske KZ-lejre. Biografien er skrevet af Michael Uhl. I denne omtale har jeg valgt overskriften At leve er at kunne starte forfra – igen og igen for at sætte fokus på overgange og afgørende vendepunkter i Betty Rosenfelds liv. Psykologisk spænder livshistorien fra et dybt politisk engagement og levende erfaringer til eksistentiel forladthed og erfaringsmæssig tomhed.

Skrevet i: Artikler, Litteratur Tags: Betty Rosenfeld, forladthed, livshistorie, spansk borgerkrig

Aydin – erindringer om et nægtet liv

3. december 2023

af Hans Elbeshausen (Redaktør, Forbindelser.dk) og Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)

I øjeblikket afholder Immigrant-museet i Farum en udstilling om gæstearbejdernes ankomst til Danmark og tilpasning til den danske levevis og arbejdskultur. Arbejdsindvandring startede omkring 1965 ikke kun i Danmark, men stort set i resten af Vesteuropa. Behovet for fremmed arbejdskraft var stort, men velkomstkulturen var ikke altid venlig og arbejdslivet var hårdt.

Med reference til udstillingen om gæstearbejdernes ankomst til Danmark genudgives en anmeldelse hhv. omtale af ”Aydin – erindring om et nægtet liv”. Bogen er en biografi, ikke en personlig beretning; med lidt vemod og patos blev Aydins nægtede liv genfortalt af Mesut Bayraktar, protagonistens nevø.

Bogen udkom i Unrast Verlag; 1. Edition (30. September 2021/26. Mai 2022); til denne omtale har vi brugt den elektroniske Kindle-version, som er på 193 sider. Anmeldelsen blev første gang offentliggjort i netavisen Danturk.com i begyndelsen af året.

Skrevet i: Artikler, Litteratur Tags: Arbejdsmigration, Biografi, Tyskland

Følg Forbindelser.dk

NYHEDSBREV:
Du modtager automatisk en mail, når der er nyt indhold.


RSS-feed:

Seneste artikler

  • Den bortkomne hymne 13. april 2026
  • Opmuntrende tanker ved afgrundens rand 12. marts 2026
  • Varian Fry – Den gode amerikaner i Marseille 28. december 2025

Seneste kommentarer

  • Stine Lindhardt til Forbindelser – fra multikulturel mangfoldighed til tværkulturel dialog
  • Lone til Fanget i en hadkultur?
  • Lotte Tøstesen til Tilslutningsadfærd i praksis – behov for nye rammer
  • Peter Holm Rasmussen til En ny forretningsmodel for offentlig ledelse med afsæt i folkebiblioteket – knaphed og idegrundlag
  • Mikkel Fabritius Sørensen til En ny forretningsmodel for offentlig ledelse med afsæt i folkebiblioteket – knaphed og idegrundlag

Til toppen | Kontakt
Ansvarshavende redaktør: Hans Elbeshausen
ISSN: 1603-3493