Etniske kvinder og Folkebiblioteket

Brugen af folkebiblioteker blandt etniske kvinder — Mødet mellem faktiske tilbud til etniske kvinder på bibliotekerne i dag og deres ønsker til biblioteks rolle i deres hverdag.

Etniske kvinder [1] bruger folkebiblioteket i langt mindre grad både i forhold til lånere med dansk baggrund og i forhold til mænd, der tilhører etniske minoriteter. Denne artikel tager udgangspunkt i min undersøgelse hvor jeg undersøgte, hvilken betydning biblioteket har for etniske kvinder, og hvad biblioteket kan gøre for at flere kvinder benytter sig af biblioteket i højere grad og dermed bliver mønsterbrydere [2].

Biblioteket åbner for mange muligheder; det er gratis at komme der, det kan give svar på spørgsmål, det kan gøre mennesker bevidste om sig selv og om samfundet, det kan give viden som både den enkelte, dennes nære relationer f.eks. naboer og samfundet i almindelighed kan have gavn af. Derfor skal etniske kvinder også have glæde af det enestående tilbud, i lige så høj grad som alle andre.

Formålet ved undersøgelsen var, at den ville være i stand til at konkretisere grundene til underrepræsentationen af etniske kvinder på biblioteket. Endvidere forventede jeg, at undersøgelsen kunne lede hen til en konklusion af, hvilke tiltag, der er nødvendige for at få flere etniske kvinder til at bryde det traditionelle mønster.

Selv tilhører jeg en kultur som hører under begrebet “etniske minoriteter” og derudover er meget glad for biblioteket. Ikke kun fordi jeg arbejder der, men også fordi det er et spændende sted, hvor mennesker fra alle samfundslag – herunder også etniske minoriteter – kommer, men kvinder med etnisk baggrund er underrepræsenterede sammenlignet med lånere med dansk baggrund. Frirum til integration (2001) viser også den samme tendens.

Formålet med undersøgelsen, som blev lavet i April 2003, var hovedsagelig at klarlægge, hvorfor man ikke ser så mange etniske kvinder på biblioteket. Er det fordi de ikke har overskud, efter de er færdige med de almindelige rutiner, f.eks. arbejde/skole, indkøb, afhentning af børn, madlavning osv., eller er det, fordi de ikke må pga. deres traditionelle kultur? Eller også er det, fordi biblioteket ikke kan tilbyde det, de har brug for? Ligeledes er formålet med min opgave at undersøge de etniske kvinders ønsker og behov, som biblioteket kan tilbyde for at tiltrække og fastholde de nye lånere. Jeg har i undersøgelsen valgt at koncentrere mig om de etniske kvinder, som kan tale dansk, og som har gennemført eller er i gang med en uddannelse. Der findes mange forskellige slags etniske kvinder. For at sikre et kvalificeret bud på mine spørgsmål har jeg henvendt mig til den del af gruppen, som ved at biblioteket findes og selv er aktive, f.eks. kvinder på Kvindehøjskoler, Kvindecentre og på VUC. Jeg har fravalgt at spørge de kvinder som ikke kan tale dansk, ikke har arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse. De vil ikke være de første potentielle lånere, der vil komme på et bibliotek. Der er anvendt to tilgange til afdækning af de etniske kvinders brug af biblioteket. Det er en kombination af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ undersøgelse i form af interviews. Jeg har udarbejdet et spørgeskema for at indhente kvantitative primære data.

Resultatet af undersøgelsen

Hvem er de etniske kvinder, der er blevet udspurgt

Informanterne er mellem 20 og 45 år gamle, dog har 12 ud af de i alt 43 kvinder ikke oplyst deres alder. Informanternes gennemsnitsalder er omtrent 30 år. Alder betyder en del, fordi de fleste netop mellem 25 til 30 år, bliver gift, stifter familie og samtidig skal lære sprog og tilpasse sig til en anden kultur. Ca. halvdelen har været i Danmark mel-lem 6 til 10 år og går nu enten på sprogskole eller er under uddannelse. 63% af infor-manterne er kommet til Danmark, fordi de er blevet familiesammenført. 28% er flygt-ninge, og for de resterende 9% informanter forlægger der ikke nogle oplysninger. De kommer hovedsageligt fra Somalia, Pakistan og Tyrkiet. Alle informanterne er gift, og det er også det normale blandt etniske minoriteter.

Brug af biblioteket og hverdagsliv

I mine antagelser gik jeg ud fra at etniske kvinder, som enten arbejder eller går i skole, passer børn og husholdning måske ikke bruger biblioteket, fordi de ikke har overskud til det, eller også kommer de ikke på biblioteket på grund af deres traditionelle kultur. For at få svar på det, valgte jeg at spørge om indholdet af deres hverdagsliv og deres brug af biblioteket.

Der er en formodning om at folk med højere uddannelse bruger biblioteket mere. Der er en forskel på fem års uddannelse i gennemsnit fra brugere til ikke-brugere. Informanter som bruger biblioteket, har gennemsnitligt gået 9 år i skole, mens ikke-brugerne har gået i skole i gennemsnitligt 5 år. Det vil sige, at jo mere belæst man er, des mere bruger man biblioteket.

Fritidsaktiviteter betyder aktiviteter, der ligger udenfor hjemmet. Under fritidsaktiviteter har jeg spurgt om tre forskellige variabler; 1. generelle fritidsaktiviteter, 2. socialt samvær med danske veninder og 3. hvorvidt man går ud og morer sig: f.eks. en bytur med veninderne. Det viser sig, som man kan se på tabellen, at de, der bruger biblioteket, går meget mere i byen, har et netværk – måske også i form af danske veninder – og deltager tre gange så meget i fritidsaktiviteter, som de der ikke benytter biblioteket.

Det er meget vigtigt for dem at de kan få nogle danske veninder, men de, der er blevet interviewet, har ikke mange danske veninder — nogle har en enkelt.

Graf over informanternes fritidsliv

Svaret på, at hjemmegående kvinder ikke bruger biblioteket, på trods af at de har tid, må først og fremmest findes i deres opgaver i hjemmet og i forholdet i familien. De lever i en tilværelse, hvor deres hverdag er mere optaget af deres opgaver derhjemme, og selvom de har sat kryds i læsning som fritidsinteresse, har de et dårligt kendskab til biblioteket, og folkebiblioteket spiller ikke den samme rolle i hjemlandet, som det gør i Danmark. Derudover har de bøger på deres eget sprog derhjemme, som de bytter med hinanden.

Brug af biblioteket kontra arbejde/skole og familiens fordeling af opgaver i hjemmet

Svar, der omhandler denne variabel, viser, at hvis informanterne har arbejde eller går i skole, skulle det påvirke deres biblioteksbesøg, og det er dem, der besøger biblioteket mest. Det giver et klart billede af, at de, der er hjemmegående og derved har masser af tid slet ikke bruger biblioteket — stik modsat af min forventning. Min forventning var, at når man har mere tid bruger man den på mere udadvendte opgaver, har lidt mere socialliv og dermed kommer man også mere på biblioteket.

I min spørgeskemaundersøgelse er der kun tre informanter (7%), der har arbejde, men til gengæld er der 84%, der går i skole. Derfor har jeg sammenlignet det at gå i skole med det at arbejde. Grunden til, at jeg tog arbejde med, var, at jeg troede, at en del af kvindecenterets besøgende ville være erhvervsbeskæftigede.

Har de brugt biblioteket før, f.eks. i deres hjemland

Selvom der er 55% af de adspurgte, der bruger biblioteket, er der stadig 42%, som er ikke-brugere og de sidste 3% har ikke krydset af i denne rubrik. Mest spændende er, at af alle 18 ikke-brugere er der 78%, der gerne vil bruge biblioteket, og gerne vil komme der med deres børn – men hvorfor gør de det så ikke? Det gennemgående svar, jeg fik i alle interviews, var:

De kvalitative interviews viser, at det ikke er mange informanter, der har brugt biblioteket i deres hjemland. De bruger ikke biblioteket så meget, dels fordi i mange af de lande, som informanterne kommer fra, er bibliotekstilbud begrænset og især knyttet til skoler og universiteter. Bogmængden er også meget begrænset og slidt, der har ikke har været tradition for folkebiblioteker.

Hvordan er biblioteket vigtigt for informanterne

Ifølge informanternes svar er biblioteket vigtigt på følgende punkter:

Det danske sprog

Det er helt op til 86% af informanterne, der har lyst til at besøge biblioteket, selvom det kun er halvdelen af dem, der på nuværende tidspunkt er biblioteksbrugere. Helt op til 72% af ikke-brugerne, har et håb om, at biblioteket kan hjælpe dem med deres danskkundskaber.

Viden om det danske samfund og kultur

De etniske kvinder vil først og fremmest lære dansk, og den anden vigtige funktion, biblioteket kunne have ifølge informanterne, er, at det skal hjælpe til at forbedre deres viden, så de kan lære hvordan det danske samfund fungerer.

Mest markant imod mine antagelser er, at der kun er 16% af informanterne, der vil bruge biblioteket for at finde informationer om deres hjemland og egen kultur. Det gælder både for brugere og ikke-brugere. Det kunne hænge sammen med, at alle informanterne i undersøgelsen er kommet til Danmark som voksne, og kender det meste til deres kultur og rødder. Det er sikkert derfor, de sagde under interviews, at det er vigtigt for dem, at der er børnelitteratur om deres land og kultur, og også børnebøger på deres modersmål. Med henblik på at bruge biblioteket i forbindelse med uddannelsen er der kun 19% i alt, der har ønsket det. Det er meget naturligt, fordi det må være de informanter, der har planer om uddannelse.

Det sociale aspekt

De har et stort ønske om at møde danske kvinder, og de er overbevist om, at det blandt andet er på biblioteket, de kan møde dem og komme til at snakke med dem.

Det bedste bud på integrationsprocessen ifølge etniske kvinder er, at de skal snakke dansk med danskere, og biblioteket er et neutralt sted for dem at komme, uden at der vil være hindringer fra f.eks. deres familie. Ifølge dem er det ikke nok at lære dansk. Det handler også om at lære hinandens kultur at kende og vide, hvordan traditionerne er i de forskellige lande, så man ikke er nervøse og fremmede over for hinanden.

Biblioteket og børn

Biblioteket er i høj grad vigtigt for dem alle, når man snakker om børn. 91% af informanterne vil gerne have deres børn med på biblioteket. Dette gælder også ikke-brugere, hvor ikke en eneste har svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt de ville have deres børn med på biblioteket.

De vil selv helst låne danske bøger, men de vil gerne låne bøger på modersmålet til deres børn, så deres børn kan lære deres sprog og kende deres egen kulturelle baggrund. De er bekymrede for, at deres børn aldrig kommer til at læse og skrive modersmålet.

De ønsker også at være mønsterbrydere i deres moderrolle, hvor de gerne vil gøre nogle ting med og for deres børn, også nogle gange imod deres egne interesser. De ønsker det bedste for deres børn, og det bedste for deres børn, i deres øjne, er, at deres børn skal lære en hel masse og også deres eget sprog og egen kultur.

Det er meget vigtigt for dem, at deres børn lærer at komme på biblioteket lige fra starten side om side med danske børn. De vil gerne være eksemplariske over for deres børn, og derfor vil de gerne komme på biblioteket med dem, selvom de nogle gange ikke selv har lyst til at komme på biblioteket.

Hvad kan biblioteket gøre for at få flere etniske kvinder på biblioteket?

Informanterne stiller store krav til biblioteket som brobygger. Biblioteket som informationskilde, og et sted hvor de kan komme med deres børn. Det vil sige, at biblioteket både skal være et værested, hvor der foregår nogle aktiviteter for mødre og deres børn, hvor det ikke kun er sjov, men hvor de også skal lære noget af det. De er helt sikre på, at biblioteket skal have en stor rolle med henblik på integrationen, og det er også derfor, de helst vil låne danske bøger til sig selv og gerne vil mødes med danske kvinder på biblioteket.

Indkøb af materialer

Både de kvantitative og de kvalitative undersøgelser peger på, at biblioteket betyder meget for kvindernes indlæring af dansk. Ca. 60% af alle informanterne anvender biblioteket i deres proces i at lære bedre dansk, og det er meget slående at 72% af ikke-brugerne også gerne vil bruge biblioteket for at lære dansk! De vil gerne låne bøger, som er specielt købt til indvandrere, og som egner sig bedre til sprogindlæring. Derfor skal der sættes endnu mere fokus på at købe mere materiale for etniske kvinder, som kan hjælpe dem med at lære det danske sprog.

Der er ikke mange etniske kvinder, der vil låne blade og tidsskrifter, dog er der flere af ikke-brugerne, der vil komme på biblioteket for at låne tidsskrifter og blade i forhold til brugergruppen. Det er fordi uddannelsesniveauet er højere i brugergruppen. Tidsskrifter på modersmål er heller ikke særlig vigtige. Det er måske fordi, jeg har fat i den gruppe, som er indstillet på at blive en del af samfundet og derfor vil bruge biblioteket med hensigt på at blive integreret, og tidsskrifter på modersmålet er jo ikke integrationsfremmende. Musik, videoer og aviser er næsten ikke vigtige for kvinderne. Men alligevel vil det være en god ide at blive ved med at købe tidsskrifter på modersmålene, for at ikke-brugere kan blive brugere af biblioteket.

Med hensyn til børnelitteratur, er det vigtigt at købe børnebøger på modersmålet. For etniske kvinder er det, som nævnt meget vigtigt, at deres børn også lærer deres eget sprog og kender til deres eget land og den kultur, de stammer fra. Det er vigtigt for dem, at der blandt de arabiske bøger er repræsenteret flere forskellige arabiske lande. For at biblioteket skal købe gode bøger, foreslår kvinderne, at man samarbejder med forskellige etniske foreninger i Danmark.

Markedsføring af biblioteker og arrangementer

For etniske kvinder spiller biblioteket en stor rolle som socialt samlingssted, både for dem og for deres børn. De siger, at de ikke har så meget kendskab til, hvad der foregår på biblioteket, og så undrer de sig over, hvordan det er muligt for dem at finde ud af, hvad der sker på biblioteket.

De anbefaler, at biblioteket må samarbejde med vuggestuer og børnehavers personale, så de kan informere mødrene om, hvad der sker på biblioteket. At markedsføre biblioteket ved at dele sedler ud med post eller på gaden, det er de helt vilde med. Jeg tror, det er, fordi det så bliver mere legalt for dem at komme på biblioteket og bibliotekets rolle bliver mere synligt i deres families øjne.

De ønsker, at biblioteket laver kulturelle arrangementer, hvor man kan udveksle hinandens traditioner og blive integreret i landet.

Arrangementerne skal være sådan, at både moder og barn kan være sammen. Man skal helst kunne lære noget, der gør det nemmere at leve i et multikulturelt samfund.

Endvidere anbefaler de, at biblioteket må lave nogle arrangementer som f.eks. kan være sundhedsfremmende.

At ansætte flere mennesker med anden etnisk baggrund

Etniske medarbejdere på biblioteket vil overfor biblioteksbrugere sende et signal om respekt for forskellige kulturer og vil fremme integrations-processen. Kvinderne mener, at etniske medarbejdere i mange tilfælde vil være bedre i stand til at forstå dem, og derfor vil de bedre kunne forklare krav og regler.

Konklusion

Denne undersøgelse viser at dem der bruger biblioteket, og dem der vil bruge biblioteket, bruger og vil bruge det til tre forskellige ting:

• Den funktionelle integration.
• Mindre optaget af at låne materialler, som omhandler deres hjemland/kultur for dem selv, men mere for deres børn.
• De vil gerne møde danskere på biblioteket, og dermed få deres ønske opfyldt, ønsket om at få en dansk veninde.

Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse viser, at etniske kvinder, som er aktive og gør en indsats for at blive integreret, er de unge kvinder mellem 25 og 30 år. De adspurgte etniske kvinder kommer hovedsagelig fra Somalia, Tyrkiet og Pakistan. De er gift og har børn og deres hovedformål med brugen af biblioteket er, at blive en aktiv del af det danske samfund. Ikke kun for deres egen skyld, men også for deres børns skyld. De vil gerne vise dem, hvordan normerne er i det danske samfund.

Omtrent halvdelen af informanterne bruger ikke biblioteket, fordi de ikke er vant til det fra deres hjemland, da bibliotekstilbudet her ofte er meget begrænset. Ikke alle af de etniske kvinder, der bruger biblioteket i Danmark, har haft større tradition for at bruge biblioteket i deres hjemland, men dog er de mere bevidste om bibliotekets eksistens, fordi de har gået i skole i flere år end de, der ikke bruger biblioteket. De har et mere udadvendt liv og går i skole og vil gerne kende den danske kultur og det danske samfund. De har også flere fritidsinteresser udover læsning, end ikke-brugerne har. Ikke-brugerne lever en mere isoleret tilværelse og et meget traditionelt liv.

Biblioteket har stor betydning for alle informanter både brugere og ikke-brugere. Etniske kvinder har store forventninger til, at biblioteket skal fungere som brobygger til at udvikle en gensidig integrationsproces, et sted hvor de kan lære at tale dansk med danskere og et sted, hvor de indbyrdes kan udveksle erfaringer om børnenormer og børneopdragelse i Danmark.

Biblioteket står overfor store udfordringer, hvor der skal gøres en større indsats i forhold til etniske kvinder, hvis man skal opfylde kvindernes behov på grund af deres begrænsede netværk udenfor familien og manglende danskkundskaber.

Alle informanter har lyst til at bruge biblioteket for deres egen skyld og lige så meget for deres børns skyld. Med hensyn til børn er der et særligt behov for at styrke den oprindelige kultur, fordi de vokser op mellem to kulturer. Derfor ønsker kvinderne, at biblioteket køber en større del børnelitteratur på modersmålet, så børnene kan udvikle kendskabet til deres hjemland og lære deres eget sprog. For at biblioteket skal købe gode bøger, foreslår kvinderne at man samarbejder med forskellige etniske foreninger i Danmark. Selv vil de gerne låne bøger på dansk, for at de kan blive bedre til dansk. Derfor skal biblioteket købe endnu mere letlæst dansk faglitteratur om samfundsforhold og sociale forhold samt letlæste romaner.

Til at fremme kreolisering – den gensidige integration -anbefaler etniske kvinder, at biblioteket holder nogle arrangementer for børn og mødre. Det kan være nogle debatmøder, foredrag med efterfølgende dialog, hvor både etniske og danske kvinder er inviteret, så der er mulighed for, at de kan udvide deres kontaktflade. Det vil være nødvendigt at afholde arrangementer kun for kvinder, for at sikre at etniske kvinder kan komme med accept fra deres mand og forældre/svigerforældre. Ved sådanne arrangementer vil etniske kvinder efter min mening ikke lære danske kvinder at kende på et personligt plan og danne venskaber. Men de vil kunne få lejlighed til at udveksle erfaringer, f.eks. om normer omkring børn med danske kvinder. Under alle omstændigheder, vil det kunne hjælpe dem i gang med at tilpasse sig det danske samfund.

Det er svært for kvinderne at finde ud af hvor, hvornår og hvad der sker på biblioteket, fordi de ikke kommer ud og ikke kender andre, f.eks. danskere, der går på biblioteket. Det vil være en rigtig god ide, hvis biblioteket samarbejdede med daginstitutioner. Via pædagogerne kunne de blive informeret om forskellige arrangementer, hvor de kunne komme og tage deres børn med. At dele sedler ud på gaden og med posten vil også være en god måde at markedsføre biblioteket på. Det vil betyde, at deres familie også vil blive bevidst om biblioteket.

I følge etniske kvinders synspunkt vil flere ansatte med anden etnisk baggrund på biblioteket gøre, at de vil få endnu mere lyst til at komme på biblioteket. Som jeg opfatter det, må det være kvindelige ansatte med anden etnisk baggrund frem for mandlige. De vil føle sig mere velkomne og have mere tillid til bibliotekets medarbejdere. Med etniske kvinder blandt de ansatte vil biblioteket give et positivt signal til andre etniske kvinder og deres omverden.

Afslutningsvis vil jeg sige, at de adspurgte informanter giver indtryk af, at der generelt er brug for en speciel indsats for at hjælpe etniske kvinder i deres integrationsproces til at blive kreoliserede mennesker. Det indebærer, at der skal hjælp til at lære dansk, til at få et socialt netværk og til at blive mønsterbrydere i deres rolle som mødre. Hvis biblioteket anerkender de specielle behov etniske kvinder har, og prøver at gøre en indsats, på den måde som kvinderne ønsker eller beder om det, kunne biblioteket spille en meget større rolle i samfundets udvikling. En rolle som ingen andre institutioner i det danske samfund har mulighed for at spille.

Fremtidsperspektiver

Der er ingen tvivl om, at biblioteket kan spille en stor rolle i at integrere etniske kvinder og gøre dem til aktive samfundsborgere. Det er ikke lysten, der mangler hos dem, men viden og et socialt netværk, som kan give dem tryghed og tillid til at tage udfordringen op. Da de er i stand til at stille krav og ønsker en gensidig integration, må vi starte der, hvor de er.

I det danske samfund møder man folk og bliver venner på aftenskoler eller i sportsforeninger og man er selv aktiv og søgende. Men for de etniske kvinder, som er mellem 25 og 30 år og lever efter de traditionelle mønstre, er biblioteket et offentligt rum, hvor de håber, at møde danskere og få kendskab til den danske kultur. Biblioteket er jo en velkendt og anerkendt kulturinstitution og hvis bibliotekerne i fremtiden sætter mere fokus på arrangementer, som er relateret til de etniske kvinder, ville det være mere legitimt for kvinderne og deres familie at acceptere det.

På forsiden af undersøgelsen “Frirum til integration” – en undersøgelse af de etniske minoriteters brug af biblioteker, marts 2001 – ser man en invandrer, der sidder og læser sin avis – formentlig på modersmålet, og på et andet billede sidder der en gruppe kun af unge med anden etnisk baggrund og spiller computer. Der er ingen danske venner i denne gruppe, og der er ingen kontakt med nogle andre lånere med dansk baggrund. Sådan har jeg selv oplevet det, da jeg var ansat på Tingbjerg Bibliotek i København. Derfor mener jeg, at biblioteket ikke lever helt op til at give frirum til den gensidige integration, som er så nødvendig for at muliggøre kreolisering.

Derfor er det meget vigtigt, at bibliotekets ansatte gør en bevidst indsats for at muliggøre gensidig integration og kulturudveksling. Kan dette lade sig gøre ved at ansætte flere med en anden etnisk baggrund? Vil flere ansatte med en anden etnisk baggrund modvirke den kulturelle og sociale isolation, mange etniske kvinder lever i? Med nogle debatmøder og arrangementer med foredrag kunne man fortælle om dansk kultur og de krav, det danske samfund stiller til de etniske kvinder, hvis de vil integreres, og det vil de jo hellere end gerne. Her kunne man så informere dem om, hvilke muligheder de har, f.eks. foreningsliv i Danmark, hvor de kan gå hen og finde danske veninder, som de i den grad ønsker at have.

Men dette kræver selvfølgelig en ekstra indsats og brug af nogle ressourcer på nogle opgaver, som ikke traditionelt hører under bibliotekets kerneydelser. Men resultatet af det vil blive, at kerneydelserne vil blive meget mere eftertragtede, når biblioteket bevidst giver plads til kreolisering.

Etniske kvinder skal lære at stille krav til deres egen familie, men for at gøre dette skal de kende deres egne muligheder og rettigheder. De danske kvinder, som de etniske kvinder vil komme i kontakt med til et biblioteks-arrangement, kunne være behjælpelige med at støtte dem i deres integrationsproces.

[1] Integration og retsstilling i Danmark, delbetænkning II, betænkning nr. 1359 afgivet af det af indenrigsministeren nedsatte Kvindeudvalg i 1998, er etniske minoriteter en fællesbetegnelse for flygtninge og indvandrere.

[2] Når et menneske bryder de traditionelle normer og regler inden for den givne kultur.