Den tidligere artikel om Multidansk i ”forbindelser.dk” sluttede med udsigten til en indvielse i januar 2005. Denne spådom gik i opfyldelse, for den 19. januar 05 holdt vi den officielle indvielse, efter at sitet havde været i luften et par måneder.
Belært af andres dårlige erfaringer med teknik på kritiske tidspunkter havde vi sikret os ved at brænde siderne ned på en cd-rom, så præsentationen kunne afvikles selv om netforbindelsen skulle svigte. Denne cd-rom vakte en vis interesse hos flere af de tilstedeværende, og da det siden viste sig, at flere børnehaver klagede deres nød over manglende netadgang, så besluttede vi os til også at udgive en cd-rom med Multidansk.
Cd-rom udgivelse
Den første cd-rom var altså med siderne som de så ud på indvielsesdagen den 19. januar 2005, men denne udgave blev kun distribueret som præsentation til en begrænset kreds. At konvertere sitet til en cd-rom viste sig at være lidt sværere end vi først troede, så version 2 var først klar til salg den 1. marts. Cd-rommen blev sendt til anmeldelse i lærernes fagblad, Folkeskolen, og hos Dansk BiblioteksCenter. Begge steder fik den en venlig og mildt kritisk omtale. Hvor mange cd-rommer kunne vi sælge? Og til hvilken pris? Vi valgte at bruge både livrem og seler, så vi hjemmebrændte den i små serier og valgte en beskeden pris på lige under 150 kr. Her var der ikke plads til mellemhandleravance, hvilket i en vis forstand virker som en begrænsning på salget, da især bibliotekerne har vænnet sig til kun at bruge centrale distributører.
Sitet voksede eksplosivt i løbet af 2005, så ved efterårstide indstillede vi salget af cd-rommen, for at forberede en ny udgave. Denne, som fik betegnelsen version 3, var klar den 15. januar 2006, eller rettere sagt, vi troede, at den var klar, for i løbet af efteråret havde vi gjort en ret stor indsats for at tjekke siderne for fejl. Imidlertid havde vi samtidig lavet så mange og store masserettelser, at der var kommet alt for meget knas i systemet. Vi havde skiftet filformater både på billed- og lydsiden. Alle små illustrationer var fra begyndelsen giffer, men kvaliteten blev på den måde for ringe. Til sidst kunne vi ikke udholde at se Trines nydelige originaler forvandlet til små gnidrede billeder, så vi kastede os over at konvertere næsten tusind tegninger til jpg-formatet. Og for at gøre siderne med lyd mindre tunge konverterede vi ca. samme antal wav-filer til mp3. Disse masserettelser skabte en del problemer, som vi ikke fangede i første omgang, så efter at have solgt version 3 i en måneds tid måtte vi krybe til korset, skrotte restoplaget og sende erstatningscd’er ud til vores kunder.
Alt i alt har vi solgt 150 cd-rommer. Ikke noget fyrsteligt antal, men det har, som nævnt ovenfor, nok noget at gøre med vores salgsmetode.
Knas i og med lyden
Lyden har også voldt os nogle problemer. En ting er, at vi fik lettet lydsiderne ved at overgå til det mindre tunge mp3-format, noget andet er, at vores udstyr har været for beskedent, for nu ikke at sige helt utilstrækkeligt. Det har medført, at kvaliteten af de oprindelige optagelser ikke har været tilstrækkeligt gode, og så det har ikke hjulpet nok, at vi har kørt dem igennem et par filtre i det udmærkede gratisprogram Audacity. Det er faktisk først her i skrivende stund, at vi ved indkøb af en mixer og en kvalitetsmikrofon ser ud til at have fået styr på lydkvaliteten. Men – men, der skal en endog meget dyb indånding til, før man tager fat på at genindlæse en ubetydelighed af 2.000 lydfiler af varierende længde.
Personalet
2005 bragte os den skuffelse, at vi før tid måtte sige farvel til vores tegner, Trine Stilling. Hun blev nemlig arbejdsramt! Til alt held fik vi et samarbejde i stand med et lokalt projekt, Sprogintegr@tion, som skulle bruge nogle eventyrillustrationer. Penge fra dette projekt og fra bibliotekets sparebøsse samt endelig midler fra undervisningsministeriet gjorde, at vi i nogle måneder igen kunne ansætte Trine en dag om ugen.
Når vi i første halvdel af 2005 kunne holde et så højt produktionsniveau, skyldtes det, at vi havde Jane Wilkenschildt Jensen ansat som it-medarbejder. Udstyret med vores billedkatalog og nogle få direktiver og opgaveskabeloner, mangfoldiggjorde Jane opgaverne, så hver opgavetype fik mindst 10 sider. Det var også Jane, der havde det slidsomme arbejde med at konvertere filer og rense lydfilerne. Og endelig er det Jane (og undertegnede) som man hører på pianoet, når man går ind i vores sangbog, hvor der er midifiler af en snes gamle danske børnesange. Da der ikke var plads til et flygel på kontoret, måtte vi nøjes med programmet Noteworthy Composer til at indspille melodierne, eller rettere sagt indskrive melodierne, for hverken Jane eller jeg har nogenside lært at spille.
Multidansk – et permanent kursus!
Af betydning for navigationen og en del af opgaverne var det, at jeg opdagede eksistensen af I-frames, d.v.s. sider i siderne. Det har vi gjort udstrakt brug af, bl.a. til at vise løsningen på de fleste opgaver.
Som ophavsmand til de fleste opgaver ville jeg selvfølgelig gerne fortsætte beskrivelsen af alle de nye opgaver side op og side ned, men min ærede læser kan jo bare gå ind på Multidansk og se for sig selv.
Generelt må det siges, at det er nemmere at konstruere opgaver, der indebærer læsning end opgaver af en art, som kan placeres i lytte – taleafsnittet, så af og til må man tvinge sig til at holde fokus på dette afsnit. Et andet, heldigvis begrænset problem har været de gange, hvor vores tosprogskonsulent har rømmet sig og sagt: ”Måske er det lidt for behavioristisk”. Opgaver, der får denne lidet smigrende betegnelse er nemlig også ret lette at lave.
At lave Multidansk er et permanent kursus. Under arbejdet har jeg haft gang i den første snes programmer, store og små. Da tosprogskonsulenten, Lisbeth Glerup, fik skaffet en pæn sum penge fra Undervisningsministeriet, blev en del af dem anvendt til tre små film af Christophe Rohart, så lige pludselig skulle vi skaffe os viden om videoformater og embedding af videofiler o.s.v. o.s.v. Når man har lært sig det, er det jo et overskueligt problem, men ved første konfrontation med opgaven er det som at stå ved foden af de Dolomitiske Alper. Tro mig, jeg har prøvet begge dele! Lige nu kæmper jeg med at få skrevet en vietnamesisk tekst ind med den syndflod af diakritiske tegn, som dette sprog udmærker sig ved.
Formidling til biblioteker, skoler og børnehaver
Reklamen for Multidansk har på landsplan været ret begrænset, men de lokale institutioner har helt fra starten været meget interesserede i at bruge sitet. Det har fungeret som et supplement til de øvrige forhåndenværende sprogstimuleringsmaterialer. I institutionerne har man været glade for at bruge computeren til at lave andre og mere spændende undervisningsforløb. Det har været en udfordring og en afveksling for både voksne pædagoger og de tosprogede børn.
Vi har deltaget i et par konferencer, på Klarskovgård og Eigtveds Pakhus, denne sidste konference var i Biblioteksstyrelsens regi, hvor integrationsministeren holdt åbningstalen. Ved denne lejlighed fik vi lejlighed til at forære Rikke Hvilshøj et eksemplar af cd-rommen, så hvis hendes børn ikke har lært at tale ordentligt dansk, så er det ikke vores skyld! Vores samarbejdspartner i skoleregi har også promoveret det glade budskab på nogle undervisningskonferencer og i en enkelt tidsskriftartikel.
Lokalt har vi, d.v.s. Lisbeth Glerup, som to-sprogskonsulent og Marianne Bjergøe fra biblioteket lavet små kurser i sitet til de pædagoger, der arbejder med de tosprogede børn. Også en række lærere har ønsket en sådan introduktion. En gruppe, som har været svær at nå, er forældrene, men her har biblioteket heldigvis fået et samarbejde i stand med den lokale sprogskole, så ad den kanal har vi vist forældrene, at de kan arbejde med Multidansk sammen med deres børn. At det faktisk sker, oplevede Marianne på et besøg på sprogskolen, hvor en dreng, der var med sin mor i skole, sad ved computeren i skolens bibliotek og arbejdede med Multidansk.
I øjeblikket står vi midt i en større evalueringsrunde, som Undervisningsministeriet har krævet til gengæld for deres rundhåndede støtte. Selv om evalueringen stadig pågår, kan vi med glæde notere os, at det ser ud til at Multidansk bruges og bringer sprogstimuleringen op på et nyt plan. I Horsens har tosprogskonsulenten været en god og flittig formidler, så der findes næppe den institution som er ubekendt med Multidansks velsignelser.
I tilknytning til Multidansk har Horsens bibliotek modtaget 224.000 kr. i støtte fra Biblioteksstyrelsen til projektet ”børnenes historier”, og her har det lokale kendskab til Multidansk gjort det let at få institutionerne til at indgå i et samarbejde om det nye projekt. Men det er en historie helt for sig selv.
Respons fra den store verden
Selvfølgelig har vi jævnligt googlet os selv og konstateret, at især børnebiblioteker har været venlige til at linke til os, men efterhånden er også undervisningssektoren kommet med. En af de mere morsomme linkninger stod den danske ambassade i Dublin for. Når vi har været i byen har vi fået mange venlige ord med os om projektet, og et par mails fra det store udland er det da også blevet til. Morsomst var nok den mail fra en dansk kvinde i England, der var britisk gift. Hendes børn hed næsten det samme som børnene i Multidansk: Malik og Cara, altså ikke Sara, men dog tæt nok på, til at være overraskende både for hende og for os.
Det er naturligvis herligt at få ros, men påpegninger af konkrete fejl er også rare at få. Det er for det meste sjovt at lave opgaver til Multidansk, selv om det også tit er meget rutinepræget. Kontroltjek af siderne er derimod dødens pølse, så tilbagemeldinger fra brugerne er guld værd.
Seneste udvikling er, at vi også er hoppet med på den omsiggribende weblog-trend. Går du ind på Multidansk webloggen, kan du følge os på den videre færd ud i verden.
Skriv et svar