Artiklen bygger på interviews foretaget med personalet fra folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, der er tilknyttet en uddannelsesinstitution. Af folkebiblioteker er følgende valgt: Søllerød Hovedbibliotek, Glostrup Folkebibliotek og Hvidovre Hovedbibliotek. Af forskningsbiblioteker er disse valgt: Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Kunstbibliotek og Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek. De specifikke folkebiblioteker er bl.a. valgt ud fra en forventning om at inddrage folkebiblioteker med forskellige serviceniveauer i forbindelse med ordblindhed. Forskningsbibliotekerne er bl.a. valgt, fordi de er tilknyttet uddannelsesinstitutioner, hvor der kan være ordblinde blandt de studerende og dermed brugere af bibliotekerne. Opgaven vil kun omfatte voksne ordblinde, dvs. brugere over 18 år. Den primære brugergruppe af forskningsbibliotekerne er studerende på videregående uddannelser, som primært er 18 eller ældre. For at have et ordentligt sammenligningsgrundlag har vi valgt at have den samme aldersafgrænsning for folkebibliotekerne.
Ordblindhed?
”Det er en demokratisk ret, at alle skal have lige adgang til kultur, litteratur og information – vel at mærke i en forståelig form. Det er af største betydning, at alle borgere bliver informeret om, hvad der foregår i samfundet. Hvis man skal kunne bruge sin demokratiske ret og dermed påvirke sit eget liv, er det nødvendigt at man er velinformeret.” (Danmarks Biblioteksforening, 2000)
Som man kan læse ud fra ovenstående, er det en demokratisk ret for alle at få lige adgang til information. Da bibliotekerne er bygget som institutioner for udbredelse af viden, har netop de et stort ansvar for at sikre denne lige adgang til information. Dette skal i høj grad ses i forhold til særlige grupper som ordblinde, der pga. et usynligt handicap er særligt hæmmede i deres adgang til informationer, hvis de ikke får hjælp til det. Sikringen af den lige adgang til information gælder både folkebiblioteker og forskningsbiblioteker tilknyttet en uddannelse. Begge institutionsformer skal udbrede viden og har dermed et stort ansvar for at sikre sine brugeres adgang til denne viden.
Hvad er ordblindhed så?
”Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften (…). Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingslappen. Disposition for ordblindhed er arvelig.” (Dansk Videnscenter for ordblindhed)
Ordblindhed kan udmønte sig på 3 måder: ”Fonologisk”, hvor ordblinde ikke kan skelne lydmæssigt mellem beslægtede bogstaver som b/p, d/t etc. ”Visuel”, hvor ordblinde ikke rent visuelt kan opfatte og genkende et ord i sin helhed og ”Blandet”, hvor både det fonologiske og visuelle spiller ind (Gillberg, 1996). Rent fysisk er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at kurere ordblindhed. Intensiv undervisning for ordblinde kan være en stor hjælp, men man kan og bør dog stadig stille hjælpemidler til rådighed for ordblinde, herunder på biblioteker. Hvis den ordblinde ikke ydes nogen form for hjælp, kan det blive meget svært at få adgang til informationer, viden og mange andre oplevelser, som man typisk får gennem læsning.
Hvilke IT-hjælpemidler findes der?
Der findes flere metoder og hjælpemidler, som bibliotekerne og deres personale kan gøre brug af for at lette de ordblindes adgang til information. Først og fremmest kan bibliotekerne benytte sig af de IT-hjælpemidler, der findes inden for området (Arendal,2003):
Oplæsningsværktøj og talesyntese:
Talesyntesen bruges gerne som et oplæsningsværktøj, herunder oplæsning af tekst, mens man skriver, oplæsning af menuer, stavekontrol osv. Der er mulighed for at få læst hele teksten op eller også kan værktøjet læse enkle ord eller sætninger. Samtidig kan man sætte hastighed på oplæsningen. Der eksisterer forskellige oplæsningsværktøjer, herunder Vital, som dog bl.a. kan have problemer med oplæsning af dokumenter fra Internettet og Pdf-filer. En ulempe er, at der kan være problemer med at udtale nogle enkeltord, som har samme udtale, selv om de ikke staves ens og ikke har samme betydning fx ”tjek” og ”check” (Arendal, 2003).
Ordforslagsprogrammer:
Disse programmer foreslår ord, men de er forskellige alt efter, hvilket program man gør brug af. Programmet fungerer ved, at man taster nogle få bogstaver ind, hvorefter programmet kommer med ordforslag ud fra de indtastede bogstaver. Disse programmer er særligt gode til at kompensere for de stavevanskeligheder, det begrænsede ordforråd og formindskede skrivehastighed, som de ordblinde kan have. Der findes flere forskellige programmer af denne type fx Vise Ord (Arendal, 2003).
OCR-programmer:
Et OCR-programs laver en billedkopi af dokumenter, der skannes ind. Herefter går pro-grammet ind og læser denne billedkopi, hvorefter man kan få læst dokumenter op af oplæsningsværktøjer med den syntetiske tale. Et af de mest kendte programmer på markedet er Finereader (Arendal,2003).
Andre oplæsningsprogrammer:
Der findes forskellige løsninger, som tilbyder at oplæse Websider for netop at gøre Webben tilgængelig for alle inkl. læsehandicappede af forskellig slags. Der sker hele tiden en stor udvikling inden for dette felt. Et meget brugt oplæsningsprogram er: www.adgangforalle.dk Som ovenstående viser findes der flere IT-hjælpemilder, som bibliotekerne kan benytte sig af, så de ordblinde får lettere adgang til selv at finde de relevante informationer. IT-hjælpemidler kan dog ikke gøre det hele. Også personalet på bibliotekerne har en rolle at spille.
Hvad kan personalet gøre?
Det er vigtigt, at bibliotekspersonalet har kendskab til ordblinde og deres specielle behov for at kunne hjælpe dem. For mennesker med læsehandicap, herunder ordblindhed, kan det være svært at møde op på biblioteket, især hvis de frygter personalets reaktion. Det er personalets ansvar at sikre de svage læsere så god en betjening som muligt ved et besøg på biblioteket. Her er det afgørende, hvordan den ordblindes første indtryk er af biblioteket og personalet. Netop det første møde, og ønsket om at brugerne vender tilbage, gør det essentielt, at personalet på biblioteket indtager en venlig og imødekommende holdning i mødet med disse lånere. Kun på den måde kan biblioteket håbe på, at få disse lånere til at føle sig trygge ved at komme på og benytte sig af biblioteket og dets tilbud (Broager, 1987). At opnå et positivt møde mellem læsehandicappede og personalet på biblioteket betyder, at bibliotekarerne er nødt til at lære, hvordan de bedst muligt betjener de ordblinde og andre læsesvage lånere fx via et kursus om emnet eller besøg af ordblinde. En mulighed, hvor personalet kan hjælpe ordblinde er, hvis personalet tilbyder ordblinde ”Min egen bibliotekar”. Dette dækker over en bibliotekar, som har et indgående kendskab til ordblinde og som er inde i, hvilke materialer, der eksisterer til ordblinde samt de IT-hjælpemidler, der er til rådighed. Derudover kan denne bibliotekar samtidig indgå i et samarbejde med evt. lokale ordblinde-organisationer, som i samarbejde kan optimere betjeningen af ordblinde på bibliotekerne (Skat Nielsen, 2002).
Hvad kan man i fællesskab gøre på biblioteket?
For at hjælpe de ordblinde til at føle sig mere trygge ved at komme på biblioteket, kan bibliotekerne vælge at skabe nogle behagelige omgivelser for de ordblinde ved evt. at samle materialerne, computer og andre tekniske hjælpemidler på et centralt sted på biblioteket. På denne måde vil de ordblinde kunne se, at der er mulighed for at finde materialer, som henvender sig til dem, uden at skulle spørge om det og dermed ”afsløre” deres handicap.
”Roger, 42, førtidspensionist: De fleste på biblioteket var unge. Jeg syntes ikke, de kiggede på mig, da jeg gik hen til lydbøgerne, som stod midt i rummet. Hvor var det let, at de stod lige midt i biblioteket. Nemme at finde frem til og slet ikke gemt væk i et mørkt hjørne. Hvis jeg havde stået i et mørkt hjørne, ville de have lagt mærke til mig. Hvorfor står han mon derhenne i hjørnet og roder i de dér bøger? Han ser jo helt normal ud, så hvorfor står han der? Men nu stod jeg midt i rummet lige som alle andre. jeg så ikke anderledes ud end nogen af de andre”. (Skat Nielsen, 2002 s. 31).
En central placering af materialer og hjælpemidler betyder, at den ordblinde har meget nemmere ved selv at finde de materialer, som er relevante for dem. En central samling af materialerne og hjælpemidlerne kan også betyde, at de ordblinde og læsehandicappede ikke i lige så høj grad behøver at bede om hjælp til at finde de ønskede materialer. Generelt kan det være pinligt at bede om hjælp. For en ordblind kan det måske være ekstra svært at indrømme, at han eller hun ikke læser særlig godt og måske derfor også har svært ved at læse de skilte, der skulle hjælpe dem med at finde frem til materialerne etc. En central placering af materialerne gør dog ikke det hele. Selve materialerne må nødvendigvis være i stand til at møde de informationsbehov, som ordblinde kan have, hvis de overhovedet skal bruges til noget.
Materiale
Der eksisterer flere forskellige typer af materialer, som bibliotekerne kan stille til rådighed for deres brugere. Disse typer materialer henvender sig ikke kun til ordblinde, men også til blinde og andre læsesvage grupper. Først og fremmest findes der lydbøger, som er indlæste versioner af bøger. Tidligere har lydbøger primært bestået af kassettebånd, men siden er man begyndt at tilbyde lydbøger på Cd, og på nuværende tidspunkt arbejdes der på at gå over til nye medier som MP3 filer. Disse vil så kunne downloades fra en server (Dahl Rathje et al., 2006). En anden mulighed er ”Bog + lyd”, der kombinerer bearbejdede bøger og lydbånd (Broager, 1987). Yderligere findes der let læste materialer, der enten er en sproglig forarbejdning af en tekst, så teksten bliver lettere at læse, eller en omskrivning af teksten, der både gøre den lettere at læse og forstå (Danmarks Biblioteksforening, 2000). Derudover tilbyder visse folkebiblioteker også lydaviser, som indeholder lokalt avisstof og kommune- og lokalsamfundsinformation. Det er udvalgt stof og ikke en fuld gengivelse af alt. (Broager 1987). Bibliotekerne kan også tilbyde at indlæse breve og andre trykte meddelelser på lydmedier samt scanne tekster ind på computer, hvorefter det kan læses vha. syntetisk tale. Efterhånden som bibliotekerne stiller computere til rådighed med skannere og syntetisk tale, vil indlæsningstjenesten som sådan blive overflødig (Danmarks Biblioteksforening, 2002).
E17: www.e17.dk
Som læsehandicappet, herunder ordblinde, har man mulighed for at orienterer sig om mange af de ovennævnte tilbud via hjemmesiden E17, der er et virtuelt bibliotek. E17 er lavet specifikt med henblik på alle, der har vanskeligheder ved at læse. Hjemmesiden er udviklet af Danmarks Blindebibliotek sammen med folkebibliotekerne i Danmark. Som læsehandicappet har man mulighed for 24 timer i døgnet bl.a. at downloade e-bøger til ens egen computer, at få websider dynamisk oplæst etc. Visse dele af hjemmesiden er dog kun tilgængeligt, hvis man er tilmeldt som bruger på Danmarks Blindebibliotek (Danmarks Blindebibliotek).
Hvad tilbyder folkebibliotekerne så til ordblinde?
”Folkebibliotekernes centrale formål og værdier fremgår af formålsparagraffen:”
”Oplysning: Bibliotekerne skal være det demokratiske samfunds garant for den fri og lige adgang til information”. (Kulturministeriet, 2000).
Ud fra ovenstående kan man læse, at folkebibliotekerne i Danmark har en forpligtelse til at sikre lige adgang til information for alle. Dette omfatter så også ordblinde.
Ser man samlet på de folkebiblioteker, som indgået i undersøgelsen, er det meget forskelligt, hvordan det enkelte folkebibliotek står over for spørgsmålet om biblioteksbetjening af ordblinde. Som den ene yderlighed er der folkebiblioteker som Glostrup Folkebibliotek, der ikke har nogen reelle tilbud til ordblinde brugere, og som heller ikke har planer om at ændre praksis. Biblioteket har kun de nødvendige materialer så som lydbøger og letlæste bøger og så heller ikke mere. Faktisk er materialerne ikke engang samlet det samme sted. Der eksisterer ingen IT-hjælpemidler og personaler har ingen kompetencer til at håndtere biblioteksbetjening af ordblinde. På den ene side kan man sige, at biblioteket ikke har gjort noget for de ordblinde, da de ikke har oplevelsen af, at der kommer ordblinde på biblioteket. På den anden side kan man sige, at de ordblinde ikke har noget incitament for at besøge Glostrup, da biblioteket ikke har noget at tilbyde dem.
Som den anden yderlighed har vi biblioteker som Søllerød Hovedbibliotek og Hvidovre Hoved-bibliotek, som har gjort meget for at ordblinde også kan få adgang til informationer på lige fod med andre. Men også mellem Hvidovre og Søllerød er der stor forskel. Denne forskel udmønter sig i graden af respons fra de ordblinde, som er meget forskellig de 2 biblioteker imellem. Søllerød Hovedbibliotek har arbejdet meget for at sikre sig, at ordblinde også føler sig velkommen i biblioteket og har muligheden for at finde de ønskede materialer eller informationer. Dette har medført et specielt indrettet område med materialer og IT-hjælpemidler, der bredt dækker de ordblindes behov. Desværre kan man sige, at alt dette arbejde ikke rigtigt har båret frugt, da der ikke rigtig har været nogen respons fra de ordblindes side. Dette har så også medført, sammen med nedskæringer, at flere ydelser til de ordblinde er blevet skåret væk.
Helt modsat forholder det sig på Hvidovre Hovedbibliotek, der også har gjort meget for at de ordblindes behov blev opfyldt. Hvidovre tilbyder mange forskellige former for materialer og IT-hjælpemidler, der vil kunne hjælpe ordblinde. Modsat Søllerød har Hvidovre dog haft en helt anden respons på deres arbejde. Dette kan bl.a. skyldes, at biblioteket har en fast kontakt til de ordblinde i kommunen bl.a. via en brugergruppe tilknyttet lydavisen. Her har både ordblinde og Hvidovre mulighed for at udveksle oplysninger. Dermed har biblioteket også en oplagt mulighed for at tilrettelægge sin service, så den bedst muligt passer til de ordblindes behov. Eneste mangel handler mest om at materialer og computeren med IT-hjælpemidler til ordblinde ikke er samlet samme sted. Dette er dog noget Hvidovre arbejder på, så også dette er med til at gøre det lettere for ordblinde at få adgang til alle former for information.
Alt i alt kan man sige, at der er stor forskel på de tiltag som folkebibliotekerne har foretaget i forhold til ordblinde og deres behov. Ansvaret for at også ordblinde får adgang til informationer og får en god service ved besøg på bibliotekerne ligger både hos bibliotekerne og de ordblinde. På den ene side er de ordblinde nødt til at gøre opmærksom på deres behov for at bibliotekerne kan reagere på det. På den anden side må folkebibliotekerne også være mere målrettede, så de sikrer, at alle deres brugere få den samme og mest optimale betjening som muligt.
Hvad gør forskningsbibliotekerne for ordblinde?
Også forskningsbibliotekerne har et ansvar for at sikre adgang til viden. Forskningsbibliotekernes ansvar er dog ikke på samme måde koncentreret om den brede offentlighed, men mere over for de institutioner, de er tilknyttet, og de tilhørende ministerier. Samtidig er forskningsbibliotekerne en mere fragmenteret og isoleret gruppe, der har hvert deres fokus. Dette betyder, at der ikke er det samme samarbejde mht. deling af viden, som inden for folkebibliotekerne. Generelt kan man sige, at forskningsbibliotekerne har deres primære ansvar over for brugere, som forskere, studerende, undervisere og andre ansatte, der har forbindelse til det pågældende område.
Det, som folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne har til fælles, er et moralsk ansvar for, at deres brugere har lige adgang til informationerne uanset om disse har et handicap eller ej.
De 3 forskningsbiblioteker, der indgår i undersøgelsen, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Kunstbibliotek og Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek, er alle tilknyttet en uddan-nelsesinstitution, og har dermed studerende iblandt deres brugere. Ingen af forskningsbibliotekerne synes dog at have noget kendskab til, at der skulle være ordblinde studerende tilknyttet deres bibliotek. En baggrund for dette kan være, at personalet i bibliotekerne aldrig er blevet gjort opmærksom på, at der skulle være ordblinde brugere tilknyttet deres bibliotek, og at der derfor var behov for en ekstra servicering af denne brugergruppe. Det kan skyldes, at der ikke er nogen ordblinde blandt de studerende, eller at de evt. ordblinde studerende ikke har henvendt sig til personalet, så opmærksomheden derfor heller ikke er blevet henledt på problemet.
Den generelle mangel på kendskab til ordblinde blandt de studerende har på nuværende tidspunkt betydet, at der ikke er blevet gjort noget for at imødekomme behovene hos evt. ordblinde blandt brugerne. Alle forskningsbibliotekerne har introduktioner til samlingerne, men disse er ikke indrettet til ordblinde. Mht. materialer til ordblinde, herunder lydbøger, indgår dette ikke i forsk-ningsbibliotekernes samling. Endvidere bliver samlingerne i disse biblioteker ikke anset som egnede til at blive overført til lyd, samtidig med at bibliotekerne også må tænke på copyright-problematikken. Det manglede kendskab til ordblindhed smitter også af på personalet i forskningsbibliotekerne, der ikke syntes at have kendskab til området og dermed heller ikke har kompetence til at betjene ordblinde brugere. Personalet er nødt til at sætte sig ind i, hvad ordblindhed er og ordblindes behov. Herudover kræves en viden om, hvilke materialer og IT-hjælpemidler, der kunne afhjælpe ordblindes behov, for at sikre en så optimal betjening som mulig. Derudover ville det være godt med en form for arbejdsplan, hvor der, for bibliotekarerne, var fastlagt regler for håndteringen af ordblinde. IT-hjælpemidler til ordblinde indgår heller ikke forskningsbibliotekernes tilbud. Samtidig har bibliotekerne heller ikke noget kendskab til IT-hjælpemidlerne, hvad de kan og ikke kan. Igen bunder det i, at bibliotekerne ikke har kendskab til, at der skulle eksistere et behov for sådanne IT-hjælpemidler. De er dog ikke afvisende over for tanken om anskaffelse af sådanne IT-hjælpemidler, såfremt de finder, at der er et behov for det blandt deres brugere.
Overordnet kan man sige, at det, der har været kendetegnende for forskningsbibliotekerne, er et manglende kendskab til ordblinde og deres behov. Det virker dog som om, at der i bibliotekerne er vilje til at sætte sig ind i området såfremt behovet eksisterer, og dermed anskaffe sig de midler, der skal til for at imødekomme de ordblindes behov. Uden et behov er der ikke nogen grund til at gå videre for bibliotekerne, men under alle omstændigheder burde bibliotekerne have en viden om et sådant behov eksisterer eller ej, for at sikre en optimal service til alle deres brugere.
Vurdering
Efter at have analyseret de enkelte folke- og forskningsbiblioteker og deres betjening af ordblinde brugere, kan det konstateres, at der er plads til visse forbedringer.
For det første bør det enkelte bibliotek, uanset om det er et folke- eller forskningsbibliotek, have en viden om, i hvor høj grad der er behov for at prioritere betjening af ordblinde.
For folkebibliotekerne vil den eneste mulighed for at få et overblik over, om der er ordblinde blandt brugerne, være en brugerundersøgelse. Dette vil være en omfattende opgave ikke mindst pga. den store population, der skal omfattes af en sådan brugerundersøgelse. Dog kan opgaven gøres lettere, hvis man fra bibliotekets side sikrede et samarbejde med de lokale ordblindeforeninger – hvis der er nogle – samt andre institutioner, organisationer etc. med viden inden for området. Hvis biblioteket ved, at der eksisterer et behov for fx IT-hjælpemidler blandt deres brugere, er der også et større incitament for at indføre dem samt for at uddanne personalet til at kunne instruere i brugen af dem.
Yderligere ville det på folkebibliotekerne være en fordel at fokusere noget mere på materialerne. Dette inkluderer bl.a., at man bør samle de materialer samt IT-hjælpemidler, som henvender sig til ordblinde på ét sted. En central placering af materialer etc. er vigtig for, at ordblinde og andre med læsevanskeligheder kan være mere selvhjulpne og ikke føle, at søgningen efter information bliver for uoverskuelig ved at de skal lede flere steder.
At få et overblik over, om der blandt bibliotekets brugere er ordblinde med specielle behov, ville for forskningsbibliotekerne bl.a. kunne løses via et samarbejde med studievejledningen på de uddannelser, som biblioteket er tilknyttet. Det er studievejledningen, som vil kunne oplyse, om der er nogen registrerede ordblinde på uddannelsen via SPS (Social Pædagogisk Støtte via SU-Styrelsen). Et samarbejde mellem bibliotek og studievejledning ville betyde, at biblioteket kunne få en konkret viden om, at der evt. var ordblinde blandt de studerende.
Noget begge bibliotekstyper også kunne have fordel af at indføre, set fra ordblindes synspunkt, var mere handicapvenlige hjemmesider. For ordblinde vil et sådan tiltag omfatte, at teksten på hjemmesiden kan læses op. Ingen af de undersøgte forskningsbiblioteker havde dette tilbud, men det er noget, de bør have i deres overvejelser. Visse folkebiblioteker, herunder Hvidovre og Glostrup, har allerede dette tilbud, men det er noget, der bør være mere udbredt. Generelt bruges internettet meget mere, også til at søge efter informationer på bibliotekernes hjemmesider. Derfor bør ordblinde have den samme mulighed for at undersøge, hvad bibliotekerne har af tilbud, også selv om de ikke kan læse så godt.
Endnu en forbedring kunne være en udvidelse af personalets kompetencer inden for området. Det som bibliotekerne selv kan gøre er at invitere enten eksperter på området og/eller ordblinde ind på biblioteket, så personalet kunne få noget viden og måske høre nogle personlige erfaringer. At have en kompetent person på området, som de ordblinde kan henvende sig til, er kun en fordel. Risikoen er, hvis denne person ikke er til stede fx pga. sygdom. Derfor bør man på alle biblioteker sikre, at denne viden deles af flere blandt personalet, så der altid er kompetente personer til at betjene de ordblinde, der måtte være til stede på biblioteket.
Endelig kunne man diskutere noget, som bibliotekerne ikke på samme måde har nogen indflydelse på, nemlig Danmarks Biblioteksskoles rolle. Bibliotekarerne kunne med fordel, allerede under uddannelsen, stifte bekendtskab med betjeningen af særlige brugergrupper, herunder ordblinde. Som den nuværende studieordning er, så er det ikke noget der prioriteres fra skolens side (Danmarks Biblioteksskole, 2005). Hvis bibliotekarstuderende får bare en basal viden på området, ville de få et bedre grundlag at arbejde videre med senere (Skat Nielsen, 2002). Som det er nu, er det op til den enkelte at sikre sig viden om ordblindhed og andre særlige brugergrupper.
Opsummering
Man kan konstatere, at biblioteksbetjening af ordblinde ikke prioriteres lige højt overalt. Der er stor forskel mellem folke- og forskningsbibliotekerne, men også stor forskel de enkelte biblioteker imellem. Det handler om prioritering, både økonomisk, personalemæssigt og tidsmæssigt. Fra bibliotekernes side må man have en klar vision om, hvad man ønsker at gøre for ordblinde. En halvhjertet indsats vil ikke være til gavn for nogen.
Litteratur
Arendal, E. og Hansen, K. M. (2003). IT rygsæk til ordblinde. Århus: Hjælpemiddelinstituttet, Forlaget.
Broager, K. & Vitzansky, W. (1987). Læsehandicappede – bibliotekets nye lånere: Biblioteksbetjening af blinde og andre læsehandicappede i Danmark. Bibliotekstilsynet.
Dahl Rathje, B. et al. (2006). Det åbne bibliotek: Målrettet biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede. Lokaliseret den 27. april 2006 på World Wide Web: http://gentoftecentralbibliotek.dk/tekst/2006.03.03.%20Det%20åbne%20bibliotek.pdf
Danmarks Biblioteksforening (2002). I: Bilag B: Eksisterende materialer for mennesker med et læsehandicap. Oplæg til handlingsplan for udarbejdelse af en National Strategi for biblioteksbetjening af bibliotekssvage borgere. Lokaliseret den 22. februar 2006 på World Wide Web: http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=697
Danmarks Biblioteksforening (2000). Let læste tekster – nogle retningslinier. København: Danmarks Biblioteksforenings Forlag.
Danmarks Blindebibliotek (u.å.) Ny digital epoke. København: Danmarks Blindebibliotek.
Danmarks Biblioteksskole (2005). Studieordning for uddannelsen til bachelor og bibliotekar DB. Lokaliseret den 8. maj 2006 på World Wide Web: http://www.db.dk/binaries/Studieordning_BA_2002_rev2005.pdf
Dansk videnscenter for ordblindhed (1992). Dansk definition af ordblindhed. Lokaliseret den 22. februar 2006 på World Wide Web: http://www.dvo.dk/index.php?id=78
Gillberg, C. (1996). Dysleksi – hvad er det? København: Gyldendal Undervisning.
Kulturministeriet (2000). Lov om biblioteksvirksomhed. Lokaliseret den 2. marts 2006 på World Wide Web: http://www.kum.dk/sw2545.asp
Skat Nielsen, G. & Irvall, B. (2002). Biblioteksbetjening af ordblinde. København: Danmarks Biblioteksforening.
Skriv et svar