Hvordan kan der arbejdes med bibliotekernes image? – en gades fortælling

I foråret 2012 lavede vi en undersøgelse af skabelse og opretholdelse af image i en af Københavns mest kendte hashgader – Jægersborggade. Jægersborggade er i rivende udvikling som handelsgade, en udvikling som for alvor har taget fart de seneste to år. Kreative iværksættere er strømmet til, og i skrivende stund er der ikke mindre end 28 specialbutikker samt cafeer og prisvindende spisesteder lokaliseret på den brostensbelagte gade. Jægersborggade kaldes ”mini Berlin” i folkemunde og synes at have etableret sig som Nørrebros kreative og kvalitetsbevidste åndehul.

Vi finder i undersøgelsen frem til, at skabelsen og opretholdelsen af det spirende nye image overvejende sker i samspillet mellem beboere, erhvervsdrivende og de besøgende i gaden.

Jægersborggade (Kilde: Valdemarsro.dk)

Frontstage og backstage

I Jægersborggade spillede forskellige aktører en rolle i forandringen af gadens image og spiller forsat en rolle i opretholdelsen af det nye image. Centralt var og er, at aktørernes adfærd og deres forskellige aktiviteter i gaden understøtter Jægersborggade som en hyggelig, kreativ handelsgade, der oser af Berlin-stemning – altså det nye positive image.

Sociale situationer kan forstås ud fra sociologen Erving Goffmans (1959) begreber frontstage og backstage. På disse ”scener” udspiller der sig et sammenspil, hvor aktører spiller forskellige roller, afhængigt af hvem der kigger på samt hvilket budskab, der ønskes udtrykt.

Frontstage er scenen, som publikum eller offentligheden har adgang til. De kan altså følge med i, hvad der foregår. Her det vigtigt, at aktørerne har styr på, hvilket ansigt de vil vise publikum. Det ansigt, man vil vise udadtil, kan også kaldes for image.

Backstage er i modsætning til frontstage et område, der som regel er skjult for offentligheden. Det kan i princippet være alle private rum. Her er der ikke samme behov for kontrol med, hvad der bliver sagt eller gjort som frontstage, og der er plads til uenigheder aktørerne imellem.

Betragter man selve Jægersborggade som frontstage, kan man sige, at her kommer det ”skæve”, det hyggelige og det hippe til udtryk i form af den brostensbelagte gade, der rummer alt fra genbrugsbutikker som ”Ruben & Bobby”, en retro computerspils- og legetøjshandel, til Claus Meyers økobageri og ”Grød”, verdens måske eneste grødcafé. Både beboere, erhvervsdrivende og besøgende tager del i aktiviteterne frontstage, der i hvert fald på en lun forårsdag er præget af handel og hyggelige møder på trappesten, i butikker og ved cafebordene.

Af backstage-aktiviteter, der har betydning for skabelsen af Jægersborggades nye image, kan nævnes, at beboerne i andelsforeningen A/B Jæger skjult for offentligheden beslutter, hvem der får lov at åbne butikker i Jægersborggade – og dermed hvordan gaden skal tage sig ud frontstage. Desuden var det beboere, der satte gang i en stor og tiltrængt renovation af gadens bygninger, der har gjort, at gaden i dag tager sig markant mere indbydende ud end for få år siden.

Gaden Finder Vej: Et sigende skilt fra Jægersborggade (Kilde: www.gadenfindervej.dk)

Det er backstage, at den fortsatte udvikling af gaden diskuteres og besluttes, og det var antageligt også her, at et flertal af beboere blev enige om, at der skulle satses på handel i Jægersborggade – uden hash og pushere vel at mærke.

Det er altså ikke uvæsentligt at være opmærksom på, at imagearbejde foregår på flere ”scener” eller niveauer. Når et image skal forandres, er det vigtigt, at der backstage skabes enighed om, hvilket projekt man vil søsætte, og hvilke resultater det gerne skal have – heriblandt opmærksomhed på hvilket ansigt man ønsker at skabe udadtil. Der diskuteres ideer, planlægges og findes kompromiser backstage.

Frontstage føres ideerne og planerne ud i livet. Og her møder man sit publikum, der er med til at vurdere, om projektet er en succes. Frontstage skal vedligeholdes og udvikles efter behov, og roller skal ”spilles” som aftalt.

Vi mødes – vi udfordres – og opnår måske enighed om, hvad vi kommunikerer om?

Ved forståelseshorisonter og horisontsammensmeltning ses der på betydnings – og meningsdannelser. I korte og forsimplede træk kan forståelseshorisonter ses som den synsvinkel, individet ser verden ud fra. En horisontsammensmeltning opstår, når mennesker kommunikerer med hinanden og deres forståelseshorisonter udfordres. En horisontsammensmeltning kan altså godt opstå på baggrund af forskellige meninger og synspunkter, så længe der opnås en forståelse af hvad, der kommunikeres om.

I skabelsen og opretholdelsen af Jægersborggades nuværende image viste det sig, at der var en overensstemmelse mellem aktørernes opfattelse af gaden både historisk, nutidigt og fremtidigt – dog varierede denne forståelse og bevidsthed hos aktørerne i graden (eksempelvis var beboerne mere berørte af gadens historie end de erhvervsdrivende og gadens besøgende). Med andre ord kan man sige, at aktiviteterne frontstage og backstage understøttede skabelsen og opretholdelse af gadens image, blandt andet også fordi alle aktørerne tillagde dem overensstemmende betydning og mening, hvormed der er foregået en horisontsammensmeltning.

Skabelse og opretholdelse af image på biblioteket – et par eksempler

Vi indledte artiklen med at henlede tanken på folkebibliotekets indadvendte image. Vi hverken tror på eller har belæg for at kunne påstå, at alle folkebiblioteker i Danmark bliver opfattet som indadvendte bogsamlinger, men der er uden tvivl nogle folkebiblioteker rundt omkring i landet, der fortsat kæmper med at gøre brugere, politikere eller samarbejdspartnere opmærksom på bibliotekets og bibliotekarens udadvendte, aktive og igangsættende sider.

Der er imidlertid også flere biblioteker, der arbejder målrettet på at få en bestemt profil og dermed også et bestemt image. For eksempel er der Blågårdens Bibliotek på Nørrebro, der søger at være ”profil-bibliotek for unge” i København. Her er der gjort noget ud af selve indretningen af biblioteket for at gøre stedet interessant for børn og unge, og udover at have engagerede bibliotekarer på gulvet, der møder besøgende med ”et stort smil, frisk dialog og spændende forslag” (http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/blaagaardens/om) gøres der meget ud af at lave arrangementer og aktiviteter tiltænkt børn og unge. Med andre ord er der både frontstage og backstage fokus på, at biblioteket skal opfattes som biblioteket for unge.

Et andet interessant eksempel er musikbiblioteket på Roskilde Bibliotek, der i skrivende stund har ambitiøse planer om at blive en del af det kommende rockmuseum i den kreative Musicon-bydel. Indtil rockmuseet står klar om et par år, har musikbiblioteket haft travlt med at ombygge selve biblioteksrummet med udgangspunkt i mottoet ”oplevelse mellem hylderne” frem for på hylderne. Mange materialer er kommet i kælderen for at skabe plads, og der testes nye formidlingsformer i det fysiske rum bl.a. med lytteposter, scene og et “backstage-område” med plads til fordybelse (http://www.roskildebib.dk/viden og kultur/musik/om rockbib.aspx).

Pige prøver lytteposten i musikbiblioteket (Kilde: Danmarks Rockmuseum.dk)

Ikke så overraskende har der været mange diskussioner om, hvad musikbiblioteket skal være og hvad der skal satses på fremadrettet. Kompromiser blev indgået, og i dag har musikbiblioteket en frontstage, der siger, at de vil være mere og andet end en materialesamling.

Det kan være en langvarig proces at ændre på et image. Ildsjæle må nogle gange kæmpe for, at deres ideer bliver hørt og ført ud i livet. Jægersborggades image blev heller ikke forandret på én dag, men fundamentet for forandringen blev lagt, da beboere og iværksættere begyndte at satse på at åbne butikker og cafeer – trods rockere og hashhandlen.

 At udfordre bibliotekets image som indadvendt kulturaktør

Ovenstående bibliotekseksempler peger på, at vores gængse forestilling om et sted (en person eller en genstand osv.) – i dette tilfælde biblioteket – kan udfordres.

At vores forestillinger udfordres indebærer, at vi har en forestilling af biblioteket historisk, som eksempel det indadvendte og lidt støvede sted. Initiativer som på Blågårdens Bibliotek og musikbiblioteket på Roskilde Bibliotek kan udfordre vores forståelse af biblioteket som et sted for bogelskere, avislæsere eller musikentusiaster med hang til det finkulturelle, fordi vores forforståelser udfordres. Vores syn bliver derfor suppleret og nuanceret af nye måder at tænke biblioteket på, og hvis disse nuancer og nye måder at tænke biblioteket på forgrener sig ud til flere (opleves nogen lunde ens af flere), kan man formode, at der sker en horisontsammensmeltning. Horisontsammensmeltningen vil dermed understøtte et eventuelt nyt eller ændret biblioteksimage.

Men hvordan kan man sikre, at nye tiltag og initiativer på biblioteket udmunder i en enighed om, hvad der kommunikeres om – nemlig at vi vil af med det indadvendte image? I tilfældet Jægersborggade har det overvejende været en styrke, at gadens historie er blevet fortalt, ikke kun i medierne, men også af beboere, erhvervsdrivende og besøgende – historien om beboernes kamp mod hashhandlen har cirkuleret og summet rundt omkring i København. Dette mener vi har styrket gadens mulighed for at skabe og opretholde et nyt image, blandt andet fordi aktørerne i deres bevidsthed har en forståelse af, hvor vi kommer fra, hvor vi befinder os og hvor vi vil hen. Styrken udgøres af, at aktørerne er bevidste om, at deres måder at anvende gaden på er alternativet til Jægersborggade som hashgade og dermed bliver aktørerne aktive i skabelsen og opretholdelsen af gadens image, hvilket også er med til at tillægge deres anvendelse af gaden betydning og mening.

Det handler derfor ikke kun om at igangsætte nye initiativer, der kan bryde med det aktuelle image. En væsentlig faktor kan også være at fortælle, at initiativerne sker, fordi biblioteket gerne vil være en aktiv del af kulturlivet, hvori fortællingen om, hvor vi kommer fra og hvor vi befinder os og hvor vi vil hen også tydeliggøres. Hermed kan bibliotekets forskellige aktører (måske taler vi i dette tilfælde primært om bibliotekaren og brugerne) tillægge deres måde at anvende og tænke biblioteket på betydning og mening i forhold til at skabe kulturtilbud i fællesskab. Med andre ord kan man sige, at det kan generere et tilhørsforhold, fordi det kan have en betydning, at aktørerne er bevidste om, at netop deres handlinger, adfærd og anvendelse også har en betydning for biblioteket og dets image.

Når image i den grad er afhængig af samspillet mellem aktørerne, mener vi, at det er væsentligt, at bibliotekerne og bibliotekarerne understøtter rammerne for en kultur, hvor brugerne bliver udfordret i deres måde at forstå biblioteket på. Denne kultur skal kunne rumme, at brugerne kan byde ind og sætte deres præg på biblioteket. Skabelse og opretholdelse af image er en on-going proces mellem aktørerne og har derfor også en socialkarakter. Man må som bibliotek og bibliotekarer være bevidst om, at man ikke kun opstiller rammerne for kulturelle og sociale tiltag – man er også en del af dem og kan påvirke dem.

Konklusion

Erfaringerne fra undersøgelsen af skabelse og opretholdelse af image i Jægersborggade kan bruges til at tydeliggøre, hvor stor betydning samspillet mellem forskellige aktører har. At være med i stedets, bydelens eller gadens fortælling er en aktiv form for imageskabelse. Overført til biblioteket og bibliotekarens arbejde kan man sige, at deres roller, aktiviteter og adfærd også influerer brugernes forståelser af biblioteket. Udfordres disse forståelser, hvis biblioteket i højere grad blev udadvendt (opsøgende), igangsættende og dynamisk i forhold til lokalmiljø og kulturliv, så ville det kunne generere en ændring af bibliotekernes mere indadvendte image og føre til en sammensmeltning med lokalsamfundets selvforståelse. Bibliotekets fortællinger indgår aktivt i byrummets fortællinger.

Baggrundslitteratur og – kilder

Arvin, Sanne (2011): Sæt biblioteket i scene. I: Perspektiv, nr. 5. Tilgængelig 16.11.2012 på: http://perspektiv.bf.dk/Bladet/2011/Perspektiv5

Goffman, Erving (1959, 1990): The Presentation of Self in Everyday Life. London. Penguin Books Ltd. Goffman, Erving (1967): On Face Work: An Analysis of Ritual Elements in Social Interaction. I: Interaction Ritual: Essays on Face-to-Face Behavior. New York. Anchor Books.

Hviid Jacobsen, Michael og Kristiansen, Søren (2002): Erving Goffman. Sociologien om det elementære livs sociale former. København. Hans Reitzels Forlag.

Højberg, Henriette (2003). Hermeneutik: Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne. I: Fuglsang, Lars; Bitsch Olsen, Poul (red): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag.

Nyrup Madsen, Tanja, Gade, Thomas, Sjølie, Marie Louise og Seerup, Agnete (2011): Nørrebros Pusherstreet. P1 Dokumentar. Radioudsendelse, 57 min., DR P1, 2011, 06.10 kl. 14.03. Tilgængelig 16.11.2012 på: http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2011/10/03114848.htm

Billede 1. Jægersborggade. (Kilde:http://www.valdemarsro.dk/grod-i-jaegersborgsgade/ )

Billede 2. Gaden Finder Vej: Et sigende skilt fra Jægersborggade. (Kilde: http://www.gadenfindervej.dk)

Billede 3. Pige prøver lytteposten i musikbiblioteket. (Kilde: http://www.danmarksrockmuseum.dk/)