Vil vi mennesker overleve vores uvidenhed om hinanden?
Det er et spørgsmål der fortjener samme opmærksomhed som vores bekymringer omkring klimaet. Krig, korruption og kærlighed har sendt mennesker på tværs af nationale grænser, og her i Danmark udfordrer den stigende mangfoldighed sammenhængskraften i vores samfund. Den igangværende omstrukturering af den internationale magtfordeling underminerer en allerede skrøbelig verdensorden. Den eskalerende krig i Ukraine og de forventelige storkrige i Øst Asien og Mellemøsten, som ulmer i baggrunden, er alvorlige påmindelser om den fremtrædende plads social bæredygtighed burde have i folkebibliotekernes arbejde med FN’s verdensmål.
Folkebibliotekerne arbejder intensivt og succesfuldt med FN’s verdensmål. Den kreativitet, gå-på-mod og evne til at engagere frivillige, store og små virksomheder samt lokale aktører på klimaområdet er intet mindre end fantastisk. Den bevidsthedsudbredelse om FN’s verdensmål samt den viden og de metoder, der bliver udviklet pt. i samarbejde med folkebibliotekerne, er et signifikant bidrag til at opretholde Danmark som en vigtig udbyder af ’Know How’ til resten af verden. Det ambitionsniveau, fokus og drive som vi oplever på klimaområdet vil i ligeså høj grad etablere Danmark som et foregangsland i forhold til social bæredygtighed. Verdensmål 11 har sociale bæredygtige samfund og byer som omdrejningspunkt. Her vil en specifik indsats gavne den sociale sammenhængskraft i Danmark og muligvis være til inspiration for andre lande. Under den dagsorden kan folkebibliotekerne mobilisere skønlitteraturens forunderlige verden til at udvide den enkelte borgers fællesmenneskelige bevidsthed. En potent metode til at opnå dette mål er, at gå litteraturpsykologisk til værks. Vi kan af litteraturpsykologiens veje lære at genkende os selv i de såkaldte ’andre’ og genkende de ’andre’ i os selv. Det spændende ved den litteraturpsykologiske tilgang er, at den på den ene side røber vores skyggesider og på den anden forbinder os med ’de andre’, som vi afgrænser os fra.
Den strategi vil ikke alene styrke litteraturformidlingen, som er en af folkebibliotekets kerneopgaver men også udbygge og udvide vores selvopfattelse. Et nærværende og nutidigt eksempel på magien og potentialet i den litterære tilgang er Ivan Z. Sørensens nyeste udgivelse fra 2022 under titlen ’ Albondocani, Blixen og islam’. Sørensen som er tidligere Museumsinspektør ved Karen Blixen Museum og en anerkendt autoritet i Blixens forfatterskab åbner vores øjne op for en hidtil ukendt side af Karen Blixens liv. I denne horisontudvidende bog får vi et indblik i Blixens åndelige, litterære og kunstneriske liv, der var særdeles præget af den Islam hun lærte at kende under sit langvarige ophold i Kenya. Mødet med hendes muslimske arbejdere, egnens teologistuderende og den arabisk-islamisk litteratur var rammesættende for de temaer og sproglige virkemidler, hun brugte i sit forfatterskab. Hendes sidste og ufuldendte roman ’Albondocani’ var dybt inspireret af eventyret om tusinde og en nat. Dette er en blandt tusindvis af eksempler på, hvordan litteratur og litteraturpsykologi kan skabe større forståelse for og anerkendelse af de ’andre’. Litteraturen kan, ifølge min tese, åbne op for det fællesmenneskelige perspektiv, som socialt bæredygtige samfund er dybt afhængige af. Det smukke ved litteraturen er, at den lever sit eget liv. Litteraturens autonomi vil styrke dens robusthed overfor ideologier, religioner eller nationale grænser. Dostojevskijs romaner vil formentlig overleve krigen i Ukraine og Blixens værker vil forsætte med at røre mennesker overalt i verden, selvom vi gerne vil gøre hende til ’vores egen’. Den libanesiske Khalil Gibran, som var en kristen forfatter, er stadig en af de mest læste forfattere i det muslimske Mellemøsten. Litteraturen sejrer, hvor vi andre fejler.
Udover arrangementer, der tydeliggør litteraturens enigmatisk eller uransagelig veje, er der andre fokuspunkter som folkebibliotekerne kan arbejde med, under den socialt bæredygtige dagsorden. Det fleste biblioteker har et ’verdenshjørne’ med bøger, der repræsenterer de mange minoritetssprog vi har i Danmark. Det er et faktum, at mange af disse ’verdenshjørner’ ofte er ’døde hjørner’, der samler støv og hvor formidlingen af deres indhold bliver oplevet som en ’øv-opgave’ af biblioteksansatte. Opgaven bliver ofte overbragt til den ’nye’ eller ’praktikanten’ medmindre der er en ansat, der brænder for formidlingen af ’verdenshjørnet’. Udfordringen opstår ikke pga. manglende lyst eller vilje til at formidle bøger på minoritetssprog men ganske enkelt pga. manglende kompetence på området. Den manglende kompetence afspejler i virkeligheden den svage repræsentation af etniske minoriteter i biblioteksvæsenet, herunder ansættelser, arrangementer og biblioteksmaterialer. Repræsentation af Danmarks kulturelle mangfoldighed er en afgørende faktor og betingelse for det socialt bæredygtige samfund – et område, der kræver en tiltrængt og målrettet biblioteksfaglig og politisk indsats.
Steen Hildebrandt er forfatter, foredragsholder og Ph.d. med speciale i organisationsteori og ledelse. Han er en af de mest anerkendte og indflydelsesrige fortalere for FN’s verdensmål i Danmark. Hildebrandt har i flere af sine oplæg og artikler understreget vigtigheden af følgende budskaber: selvom klimaet er et presserende arbejdsområde, så må verdensmålene som helhed ikke glide i baggrunden. Verdensmål er verdensmål og derfor ikke mål, vi kan nøjes med kun at opfylde i Danmark. Med andre ord, vores arbejde med verdensmålene skal omsættes til nationale mål uden at vi mister det internationale perspektiv i vores indsats. Inspireret af den tankegang kan danske folkebiblioteker under den socialt bæredygtige dagsorden etablere venskabelige relationer til lokale folkebiblioteker i Libanon, Cambodja, Uganda eller Argentina. Sagens utvetydige kerne er, at vi kun kan nå i mål med FN’s verdensmål, hvis vi ændrer vores perspektiv. Ifølge den danske filosof Peter Kemp’s argument i bogen ’Verdensborgeren, som pædagogiske ideal’, er det kun muligt at imødegå det 21 århundredes udfordringer, hvis vi frigør os fra den nationale spændetrøje og begynder at se verden igennem verdensborgerens øjne. Her spiller verdenslitteraturen en afgørende rolle fordi den kan lære os at se verden som mennesker først og derefter som danskere, arabere eller japanere.
Litteraturliste
Globale mål. Visionen om bæredygtig udvikling. DJØF Forlag. Steen Hildebrandt Sammen med Lars Josephsen (2018)
Verdensborgeren som pædagogisk ideal– Pædagogisk filosofi for det 21. Århundrede. Hans Reitzels Forlag. Peter Kemp (2007)
Albondocani – Blixen og islam. Upress. Ivan Z. Sørensen (2022)
Skriv et svar