Integrationen af børn og unge med anden etnisk baggrund er ofte til diskussion blandt politikerne. I skolen og andre pædagogiske institutioner med børn og unge havde børnene i årene 1976 til 2002 mulighed for at blive undervist i deres modersmål uden for skolen, men i 2002 fjernede den borgerlige regering modersmålsundervisningen.
Anne Holmen, professor i parallelsproglighed ved Københavns universitet, er blandt dem, der kan fremvise forskningsresultater, der gør modersmålet til en væsentlig forudsætning for børns tilegnelse af et andet sprog, fx dansk.
I en udtalelse i Kristeligt Dagblad den 26.1.2013 citeres Anne Holmen for følgende: ”… Hun peger på, at store undersøgelser fra USA, Canada og Sverige helt entydigt viser, at en kvalificeret modersmålsundervisning styrker børnenes tilegnelse af sprog og andre faglige færdigheder, ligesom elevernes integration i samfundet styrkes..”
Mine mange års pædagogiske arbejde med tosprogede børn viser helt tydeligt, at børn på mange måder har meget svært ved at klare sig, hvis de ikke har haft mulighed for at lære deres eget sprog. Efter min mening er modersmålet en væsentlig faktor for børns personlige og faglige udvikling.
Personlig udvikling
Børn har naturligvis følelsesmæssige relationer til deres forældre og øvrig familie, men jeg har oplevet og oplever stadig mange børn og unge, der har svært ved at kommunikere. De mestrer hverken deres eget modersmål eller dansk.
Når tosprogede børn begynder i institution og skole, tilegner de sig det danske sprog. Ifølge min erfaring kommer tosprogede elever typisk fra 12-års-alderen i konflikt med forældrene, fordi de ikke behersker deres modersmål fuldt ud og nogle forældre ikke kender det konkrete dagligdags dansk. Derfor har de svært ved at kommunikere indbyrdes. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil starte et forsøg med undervisning i modersmål. Forsøget, som sættes i gang efter sommerferien, kan muligvis minimere konflikter mellem børn og forældre.
Når børn kan tilegne sig deres modersmål i skoletiden, får de også anerkendelse fra andre elever, og på den måde fungerer modersmålsundervisning både som støtte til det danske sprog og som brobygger mellem tosprogede og andre elever.
Via modersmålsundervisningen oplever eleverne følelsen af at tro på sig selv, hvilket er en væsentlig faktor for sund identitetsudvikling. Det står i modsætning til i dag, hvor jeg ofte ser tosprogede med identitetsforvirring. De kan ikke udtrykke sig og oplever, at omverdenen ikke anerkender dem, fordi de ikke behersker sproget.
Faglig udvikling
Når et barn ikke har haft mulighed for at tilegne sig sit modersmål samtidigt med at det tilegner sig dansk som parallelsprog, mener jeg, at både forældre, skole og det politiske system har forsømt at sikre de nødvendige forudsætninger for faglig og pædagogisk udvikling.
Ifølge regeringens vision for 0. til 4. klasse skulle der være mulighed for, at man i skoletiden støtter tosprogede børn på både deres modersmål og dansk. Denne udmelding hilser jeg velkommen.
For mig anerkender regeringen med denne udmelding de tosprogede børns eksistentielle ret til at blive fortrolige med deres modersmål. Blandt andet henviser Anne Holmen i sin udtalelse til udenlandske forskningsresultater, der med al tydelighed viser, at tosprogede børn klarer sig bedre i skolen og længere oppe i uddannelsessystemet.
I skolen er det min erfaring, at tosprogede børn ofte falder fra i 6. – 7. klasse og opefter. Jeg mener, dette bl.a. skyldes manglende sproglige kompetencer på dansk. Fra 0. til cirka 5. – 6. klasse er det anvendte sprog handlingsorienteret og konkret. Det knytter sig til noget, man kan se og føle. Fra 6. – 7. klasse ændrer sproget sig fra handlingsorienteret til abstrakt og intellektuelt, hvorefter en del både danske og tosprogede elever falder fra, fordi de ikke kan danne sig et billede af det abstrakte sprog.
I 8. eller 9. klasse kan man i dansktimerne have tema om demokrati. Eleverne får at vide, at de skal arbejde både teoretisk og konkret med demokrati, men nogle elever, tosprogede eller etnisk danske, kan ikke få støtte fra deres familier, når de skal møde i skolen og fremlægge deres opgave.
Tosprogede og danske elever uden støtte har ikke noget at fremlægge. I stedet bliver de ofte udspurgt af læreren, men disse eleveres reaktion er typisk aggressiv. De kan fx beskylde læreren for at være en racist, der ikke kan lide tosprogede. Reaktionen handler ikke om, hvorvidt læreren er racist, men om at den tosprogede elev ikke ved, hvad demokrati er. Ordet er abstrakt, og det er ikke noget, man kan se eller mærke. Hvis tosprogede på deres eget modersmål får forklaret fx demokrati, vil de have nemmere ved at arbejde med temaerne på lige fod med de andre elever.
Jeg håber, at regeringens initiativ kan støtte tosprogede elever i skolen, så de kan klare sig også efter 6. klasse. Her skal det lige siges, at en del tosprogede kommer fra familier, hvor modersmålet heller ikke er veludviklet i forhold til deres oprindelige land. De har ikke et stort ordforråd. Jeg går ud fra, at regeringen med det ny initiativ tager højde for, at nogle tosprogede børn kommer fra familier, hvor forældrene ikke har de nødvendige forudsætninger for at udvikle modersmålet. Det vil være en udfordring for både skoler og de lærere, der skal varetage modersmålsundervisningen.
En udfordring
Jeg håber, at regeringen i forbindelse med forsøget i modersmålsundervisning evaluerer lærernes faglige kompetencer. Jeg skal ikke generalisere, men frem til 2002 var der lærere, der underviste i modersmål uden at have de nødvendige faglige forudsætninger. Det medvirkede til, at børnene ikke fik det fulde udbytte af sprogindlæringen. Underviserne skal efter min mening ikke blot have en relevant sproguddannelse, men også en supplerende uddannelse i fremmedsprogpædagogik i Danmark for at kunne give en kvalificeret undervisning.
Modersmål er væsentligt, men
I tosprogede familier skal der også tages andre ting i betragtning, før modersmålet får den fulde effekt. Min erfaring viser, at der burde tages højde for følgende forhold , når forsøget sættes i gang:
- Forældrenes kompetencer og viden om børn og unge.
- Forældrenes ansvarsfølelse over for barnet.
- Bedre opvækst for børn og unge med henblik på sundhed og hjemmets psykiske miljø.
- Familiens bolig og økonomiske situation, fx kan en familie have 7- 8 børn og bo i en 3-værelses lejlighed
- Forældrenes helbred og psykiske tilstand.
For at modersmålsundervisningen kan have den fulde effekt, så skal myndighederne se på ovenstående forhold, idet nogle familier har svært ved at leve op til disse punkter. Vi er nødt til at arbejde ud fra helhedstænkning. Først samarbejdet mellem forskellige myndigheder sikrer det fælles mål; nemlig at skabe bedre vilkår for børn og unge i Danmark.
Visionen er: fremtidens samfundsborgere skal kunne fungere som selvstændige, ansvarlige og kompetente individer. Helhedstænkningen har også den sidegevinst, at den forebygger marginalisering af børn og unge og gør dem til en del af fællesskabet.
Skriv et svar