forkyndelse – Forbindelser

Gå ud og sig det – overskriften af dette bidrag indeholder et tydeligt og klart budskab: Folkekirken som kulturinstitution er ikke tjent med at skifte forkyndelse ud med formidling. Det potentiale, som forkyndelsesbegrebet rummer, og den tradition, som begrebet er indlejret i, skal der ikke gives afkald på, når kirkens kulturelle aktiviteter gøres mere synlige – gennem formidling og strategisk kommunikation. Det er den universelle tanke, der er grundlag for al forkyndelse. Tankens styrke og robusthed består således i at skabe samling på tværs af oplevet og faktisk forskellighed. Tab af en samlende rummelighed anses for et problem i hele samfundet. Er der ikke noget fælles, man kan trække på, som overskrider de forskelle, der giver sig til kende i den enkeltes livserfaringer? Hvordan giver fællesskabet plads og stemme til det partikulære uden at miste sig selv som fællesskab?

Artikler

Artiklens forfatter ser ret bekymret på den udefra kommende indflydelse og påvirkning, som kulturlivet og kulturinstitutioner i dag og i stigende grad er udsat for. Institutionernes gode hensigter bliver sat på prøve, når konkurrencestatens økonomiske og teknokratiske dagsorden rulles ud og begynder at dominere kulturpolitikken og institutionernes selvforståelse.

Denne bekymring er ikke et ukendt fænomen. Den tyske sociolog Georg Simmel f.eks. ytrer omkring 1910 en lignende tanke. Han peger på, at kulturen opløser sig i autonome værdisfærer og derved mister sin evne til at samle og integrere. Når grøften mellem den objektive kultur og den enkeltes livsverden næsten per automatik bliver større, så har vi ifølge Simmel med en tragisk udvikling at gøre – tragisk, fordi afstanden mellem objektiv og subjektiv kultur ikke en gang ved hjælp af god kulturformidling lader sig mindske i nævneværdigt omfang.

Artiklens forfatter plæderer for, at man i højere grad burde sætte følelserne i centrum for kulturformidlingen. Det er de følelsesmæssige aspekter i formidlingsprocessen, der for ham er med til at anlægge gangbare stige og veje i nutidens labyrintiske verden. Det levede og det levende liv fungerer som vidensbyrd og autentisk vejviser. Forkynderen og entreprenøren bruges som rollemodeller.

Artikler