Firefelts-modellen er en kommunikativ model, som bruges internt i organisationen, når bibliotekets fremtidige udvikling skal analyseres, afstemmes og vurderes. Den bruges opadtil i den politisk-administrative kæde, når der skal forklares, udvælges og prioriteres. Der er tale om en samlet og komprimeret fortælling, der fortløbende kan korrigeres og synkroniseres. Alle kan få indsigt i bibliotekets udvikling, uanset hvor man befinder sig i det samlede system. Modellen skaber fokus på de særlige opmærksomhedspunker i en dynamisk og politisk styret udviklingsproces. Den tilgodeser og styrker ude-fra-og-ind og inde-fra-og-ud perspektivet. Og den hjælper med at begribe omverdenens kompleksitet og overskue det mylder af information om, hvor verden og institutionen bevæger sig hen.
Artikler