“We should distinguish between two tendencies: an effect of dependency by integration and an effect of dependency by marginalization or exclusion. We have to combat both.”
Michel Foucault. 1988: Interviews 1977-1984
En homogeniserende og statisk forståelse af kultur har i den senere tid været årsagen til en heftig debat om mødomsoperationer. Der diskuteres, i hvilket omfang disse operationer er kvindeundertrykkende. Debatten er ikke den første af sin art i Danmark.[1]
Og Danmark er ikke det eneste land, hvor denne debat kører. I de store byer verden over er unge kvinder, uanset deres sociale, etniske eller religiøse baggrund, genstand for mange modstridende og radikale påvirkninger af enhver art. Derfor vil det også være urealistisk at forvente, at debatten skal forløbe roligt eller ende med et ensartet syn på fænomenet mødomsoperationer. Ligeledes er det urimeligt ikke at føre diskussionen. Man beskytter ikke selvbestemmende voksne mennesker, der tør eksperimentere med deres seksualitet, mod (kvinde)undertrykkende ideologier ved ikke at føre en nødvendig diskussion. Seksualitet blev gennem tiderne opfattet som en stor kraft; samfundene har udnyttet denne kendsgerning.
Seksualitet blev tæmmet og ofte genskabt i kulturens eget billede – i mange tilfælde med en enorm skadelig virkning for den enkelte. Jomfruelighed er måske den mest prominente måde at tæmme seksualitetens anarkistiske kraft på. Forskellige samfund har gennem historien været meget opfindsomme, når det gælder at bevare jomfrudom indtil ægteskabets indgåelse.
Den danske debat minder meget om en multikulturalistisk konsensus: på den ene side føres kampen mod racisme ud fra spørgsmålet om, hvordan man bedst bevarer etniske gruppers traditioner og kulturer; på den anden side ønsker man ikke at undersøge nærmere om gruppens kulturelle selvforståelse er i konflikt med universelle værdier. Derfor har den multikulturelle diskurs altid en tendens til at definere etniske minoritetsgrupper udfra en stereotyp forståelse af de andres kultur. Kultur bliver desuden ofte slået i hartkorn med religion.
Nærværende artikel ønsker at diskutere fænomenet mødomsoperationer ud fra et moderniseringsperspektiv. Her er seksualitet ikke længere underlagt traditionens dogmer eller religionens tabuer; den er blevet til en udfordring for den enkelte. Traditionen afløses af information, eksperiment og refleksion. Centralt for artiklen er spørgsmålet om modernitetens seksuelle udfordringer bliver til den kraft, der kan bryde kulturens dogmer.
I religionernes bakspejl
Religionshistoriske forklaringsmodeller er der mange af, men de ligger ikke langt fra hinanden, hvis man ser på deres fundamentale antagelser og logik.
Katolicisme, der definerer den seksuelle akt som syndig, medmindre der er tale om forplantning, har italesat mødommen som guddommeligt symbol. Andre kulturer har valgt andre legemsdele til at symbolisere konflikt, lidelse eller styrke: i nogle kulturer er det fødderne eller nakken, i andre kulturer kinderne eller klitoris, der er signalbærere. Legemsdelen i sig selv er ganske uskyldig og kan ikke gøre for den betydning, den har fået i en bestemt kultur. [Goddard: 1996]
Islam har fastlagt, at begge køn skal være kyske eller ubesmittede ved ægteskabets indgåelse. Dette viser, i hvor stort omfang dette bud hver eneste dag hånes af mænd, der påstår at overholde islamiske principper. Respekt for den religiøse lovgivning ville faktisk betyde en fundamental mentalitets- og personlighedsændring, og en komplet nyjustering af mændenes omgangsformer med det modsatte køn.
Mødommen har altid været et godt debatemne. Hvad der er nyt i den senmoderne debat er, at mødommen selv har mistet sin uskyld: den kan være kunstig. Revner og brister har således yderligere undermineret den labile magtbalance, der altid har eksisteret mellem kønnene. Men hvad betyder det, at kvinderne foretager mødomsoperationer? Er disse operationer kvindernes stiltiende accept af et patriarkalsk kønsrollemønster; eller er der tale om en ironi eller et spil med illusionen, der viser, at kvinderne allerede er ankommet i det senmoderne samfund, mens mændene – godt forankret i traditionen – ikke en gang har opdaget, at de er taget ved næsen.
I dagens verdensbillede
Debatten om mødom og om mødomsoperationer er verdensomspændende. Den lader sig heller ikke begrænse til religiøse problemstillinger (de muslimske kvinders problem) eller bygger på tiermondialistiske forklaringer (tredjelandskvinders problem).
I Kina og Japan lægger mænd de samme restriktioner på sig selv som dem, der pålægges unge kvinder. I disse lande følger begge køn således et fælles ”eksemplarisk” førægteskabelig seksuel adfærd (eller rettere sagt seksuelle tabuer).
I USA diskuterer man, i hvilket omfang ”below-the-belt surgery” er forsvarligt ud fra et lægeligt og etisk perspektiv. Nogle medicinske eksperter tager forbehold.
I Italien beretter sociolog Victoria Goddard (1989): “At gå i seng med en mand [i Napoli] kan være en ægteskabsforsikring – medmindre han overlister hende. Skulle dette ske, har hun hovedsageligt to udveje, enten at gå på gaden eller at få lavet en relativ ikke-kostbare operation for at etablere mødommen, da graviditet eller mangel på hymen er de eneste beviser på [seksuel] overskridelse i en storby som Napoli.”
I Danmark konstaterer gynækologer, at klientgruppen udover muslimske, ikke-vestlige kvinder omfatter kvinder fra Italien, Latinamerika og Armenien (Necef: 1996).
Hollywoodstjernen, danskfødt Connie Nielsen, tidligere medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (eller Mormonkirken), har udtalt sig til ”Eurowoman”: “Som erklæret mormon er der en del ritualer og regler, man forpligter sig til at leve efter. Bl.a. anses familien som en hellighed… Man forpligter sig også til at leve et moralsk liv og holde sit legeme sundt og rent for Gud.….(s.40) Det blev selvfølgelig endnu sværere, da jeg blev teenager og var den der pige, som gik rundt med tilknappede bluser og lange nederdele, og som altid skulle være hjemme klokken ti og hverken måtte ryge, drikke eller gå i seng med drengene.” (s.43)
Sagt på anden vis, debatten kan ikke reduceres til, at kvindeundertrykkelse er kommet til Danmark udefra, da mønstrene også findes i den inderste kerne af et åbent og frisindet samfund som det danske.
Kultursociologisk overblik
Et spørgsmål, man kunne stille sig, er: I hvilket omfang er de kvinder, der undergår mødomsoperation, traditionelle eller moderne?
På en ene side kunne man hævde, at de er moderne individer, og på den anden side kunne man sige, de stadig er traditionelle. Der skal dog understreges, at årsagen til denne type operation ikke består i, at kvinderne bliver tvunget til dem af deres familier. I forbindelse med min undersøgelse og i min analyse af andre undersøgelser er jeg ikke stødt på kvinder, der af deres familier blev presset til operationen. Mulighed kan dog ikke udelukkes.
Operationen er frivillig, og beslutningen træffes af pigen selv. Det er naturligvis problematisk at tale om total frihed og frivillighed, hvis pigen går ind for operationen for at imødekomme kulturens “mandlige krav”; I denne henseende handler hun under pres eller tvang.
Mødomsoperationen er efterhånden blevet til et almindeligt fænomen i (sen)moderniteten, hvor højteknologien står i individets tjeneste. I dette scenario betjener den højtudviklede lægeteknologi ældgamle imperativer fra det patriarkalske familiemønster. Her gælder det om, som den franske filosof Michael Foucault udtrykker det, “at regere det enkelte menneskes måde at regere sig selv på. Det drejer sig ikke om at styre udefra, men om styre det enkelte individs selvstyring.” [Foucault: 1988]
Senmoderniteten stritter i alle retninger, akkurat som den skal. Diametralt modsatrettede tendenser eksisterer side om side. I senmodernitetens rum hersker der ikke længere nogen overordnet seksualmoral, men derimod en hel række lokale forhandlingsmoraler. Hverken køn, alder, race eller social position er længere en uovervindelig barriere, når man ønsker at eksperimentere med seksualiteten. Den nydanske pige, der vælger en mødomsoperation, er bare én aktør blandt mange i senmodernitetens mangfoldige rum.
Hvor moderne er den traditionelle? – Et Beverly Hills fænomen
Den fremtrædende Beverly Hills gynækolog, Dr. David Matlock, beretter om de japanske kvinder, der strømmer ind til klinikken for at få en mødomsoperation: “Det er blevet helt almindeligt. De kommer til Staterne, går lidt i skole, er på ferie, og kommer til mig for at få en mødomsoperation og rejser hjem igen. For amerikanernes vedkommende kan man sige, at selv om det med at bevare mødommen indtil ægteskabet er et ikke-eksisterende spørgsmål, ser man alligevel en voksende gruppe amerikanske kvinder, som stræber efter den ”jomfru oplevelse” for at dele den med deres mænd. Jeg ser mere og mere af den slags; Kvinder, der kommer til mig, fordi de vil have denne ”jomfru oplevelse.” [Good Medicin]
Dr. Matlock er ikke alene om det; Dr. Linda Brubaker, overlæge på Uro-Gynecology and reconstructive pelvic surgery på Rush Medical College, og direktør for Female Pelvic Medicine & Reconstructive Surgery på Loyola University Medical Center, Chicago; Dr. Malcolm Lesavoy, professor i plastik kirurgi på University of California/Los Angeles og overlæge på Harbor-UCLA School of Medicin; Dr.Gary Alter i L.A. og Dr. Robert Stubbs i Toronto, Canada er blandt de læger, der tilbyder ”jomfruoplevelsen”.
Blandt David Matlock´s amerikanske patienter er Helena, som er finansanalytiker. Hun har valgt at ”forynge” sin vagina først ved ”laser Vaginal Rejuvenation” (skønhedsoperation af vagina og kønslæberne) og dernæst ved mødomsoperation. Helenas rekonvalescens har været hård. ”Fyldt med smerter og tårer, men jeg ville gå igennem den igen, hvis jeg var nødt til det,” siger hun og tilføjer: ”Det var den bedste ting, jeg nogensinde har gjort. Min mand var ekstatisk. Min mand og jeg ville have elsket det, hvis han havde været min første. Vores bryllupsdag nærmer sig, og vi fornyer vores ægteskabsløfter; Vi vil gerne få jomfruoplevelsen.” [C Health]
Er Helena kvindeundertrykt eller traditionalist? Giver hun efter for de patriarkalske kvindeundertrykkende magtstrukturer, der gør, at kvindekroppen bliver til et symbol for naturlig renhed? Her kunne man fremføre, at Helenas virkelighed ikke ligefrem er sammenlignelig med den virkelighed, den nydanske pige eller unge kvinde lever i. De omgivende magtstrukturer er givetvis ikke ens.
Men Helena og den nydanske kvinde har noget (og meget) til fælles: Begge skaber deres egen seksuelle virkelighed ved at rekonstruere deres krop. Begge gør sig umage for at opnå det resultat, som er bedst for dem. Begge handler og er derfor aktive. Men stadig kan strukturerne, som påvirker deres handling, være kvindeundertrykkende.
Den nydanske pige, der undergår en mødomsoperation, agerer som det forventes af et selvbestemt og selvreflekterende individ. Hun overskrider de traditionelle forbud, hvad angår førægteskabelig seksualitet ved at gå i seng med en mand, hun begærer og selv vælger. Hun frigør sit private seksuelle liv fra den traditionelle familiekontrol og de traditionelle familiebånd. Dog er hun bevidst om de potentielle konsekvenser, som en mistet mødom kan medføre. Hun indtager en instrumentel holdning til sin krop og til dele af den. Genetablering af mødommen er hendes måde at sikre sig symbolsk respekt i nærmiljøet. Ved at gennemgå en operation viser hun, at kroppen hverken kan reduceres til en natur eller kulturel artefakt. Hun har en refleksiv holdning til traditioner og kan afvige fra dem ved at handle som et individ med ret til privatliv. Selvbestemmelsen omfatter bl.a. store som små løgne, som hun holder for sig selv. Seksualiteten er hendes egen private affære og ikke et legitimeret interessefelt for familie, nærmiljø eller det omgivende samfund. Hun agerer på en “backstage” og “frontstage”, der på hver deres måde hører til livets mest intime nicher.
I den senmoderne iscenesættelse af seksualiteten har kroppen sit naturlige begær. Den permanente overskridelsen af kulturens tabuer for at tilfredsstille begæret, er en del af denne iscenesættelse. Men hverken kroppen eller begæret er udelukkende natur; der er tale om sociale konstruktioner, der skabes og formes gennem kulturens diskurs. Mødomsoperationer er et godt et eksempel på, at to modsatrettede diskurser støder sammen og kæmper om den kulturelle hegemoni: den restriktive og fornægtende diskurs og den selvrealiserende og lystbetonede. Mødomsoperationen er også et godt eksempel på individets behændighed til at undvige diskursernes imperativer.
Kvinden er sig bevidst om de traditionelle seksuelle restriktioner. Pigen, der undergår mødomsoperationen konspirerer mod disse restriktioner. Mødomsoperationer underminerer hele traditionen ved at sætte spørgsmålstegn ved mødommens autenticitet. Det hele bliver et kultursimulacrum: pigen simulerer mødommen, og manden simulerer defloreringen ved at træde i rollen som “the first and the only”. Kunne man forestille sig noget mere ironisk i senmoderniteten end mødommens autenticitet? Kernen af traditionelle værdier, kvindens mødom, er kommet under mistanke.
Globalisering og reorganisering af sociale rum
På grund af mødomsoperationer er mødommens bevarelse (eller beskyttelse) ikke længere socialgruppens opgave, men i stedet en personlig handling: en akt af personligt mod. I dette perspektiv er den kunstige mødom et interessant sociologisk fænomen: Hvorfor er der flere falske jomfruer end før? Fire faktorer medvirker til denne udvikling:
- Ændringer i rum og tid og reorganisering af rummet, i.e. globalisering, kernefamilie og kvinden som forsørgeren.
- Institutionelle ændringer, i.e. segregering af rum for kvinden svækkes.
- Ændringer i lovgivning og af økonomiske strukturer, i.e. liberal økonomi, nykapitalisme, profitorientering, forbrugersamfund, forbrugerindivid.
- Psykologiske ændringer, i.e. den moderne individs nye ego-forestillinger, hvor afstanden mellem kropsimage og selvimage vokser.
Etisk aspekt – en ”umoralsk” akt?
Michel Foucault påstår, at lægelig viden/praksis bliver umoralsk, når den fremkalder en etisk diskussion. Det er dette, vi oplever i den aktuelle danske debat om mødomsoperationer, og det samme kunne blive tilfældet i forbindelse med de følgende overvejelser.
Sagens oversete kerne er, at kunstig mødom eksisterer, fordi mænd kræver det umulige. Og nogle mænd kræver det umulige oftere end andre. De forlanger adgang til kvinden for kortvarige seksuelle episoder før ægteskabet. Men lige så snart de skal giftes, åbnes der en vild jagt efter jomfruer, som ingen andre mænd har ”forurenet”. Disse mænd er derfor oplagte ofre for penetrering stings, syet ind kvindens krop af dygtige gynækologer. Stingene er en slags ironi af den restriktive seksualmoral. Der sættes lapper på et kulturelt ideal, som er blevet skabt kun for at blive gennemhullet – af mænd. De mænd, der har forurenet” andre mænds døtre, søstre og kusiner, har ikke kun narret deres kønsfæller. De er også godt klare over at de narrer sig selv, ved at kræve det umulige: den uberørte og den seksuelle erfarne kvinde.
Patriarkalsk moral er et symptom på maskulin socialskizofreni. Mandens forestilling om den seksuelle akt er udtrykt for en skizofren transaktion: Kvinden gøres ”skyldig” for en akt, som nødvendigvis også involverer manden. Manden, som forestiller sig, at han ”forurener” sine partnere, er godt klar over at han faktisk er årsagen til denne forurening. Kvindens kropsimage møder mandens selvimage.
Manden transformerer sig selv til smuds for at tilsmudse sine partnere og forvandler den seksuelle akt til en handling bestående af skam og skyld. Den delflorerede jomfru bliver en tabt kvinde, mens manden, som den legendariske Føniks, genopstår som sejrsherre – mere viril og respekteret. I psykopatologisk terminologi er tilstanden kendt som skizofreni: en indre uoverensstemmelse så fuldkommen, så altomfattende, at dens benægtelse automatisk vil medføre til sammenbrud – af den enkelte eller samfundet.
Det højteknologiske rum – gynækologer eller guruer?
Ud fra et socialt etisk perspektiv er der god grund til at argumentere for, at gynækologerne er primus motor i skabelsen af nye selvimages på bekostning af autentiske kropsimages. Gynækologer fremstår som frihedskæmpere eller ”nøglen” til nydannelser af selvimages. De allierer sig med pigerne i forhånelsen af kropsimages; de håner mandens seksuelle machiavellisme (virilitetsspil) og skaber nye magtstrukturer og magtbalancer.
Gynækologer giver pigen mulighed for at regere over sig selv. Derved handler de i overensstemmelse med den (sen)moderne styringsorden, der består i at styre det enkelte individs selvstyring. Det er præcist, hvad gynækologerne gør. De bliver til integrationens guruer, dvs. til drivkraften i fuldbyrdelsen af (tvær)etnisk seksuel tiltrækningskraft.
Ulighed eksisterer altid side om side med uærlighed, påskud, hykleri, og – indrømmet eller ej – viljen til hævn. Dette er også uundgåeligt i et magtforhold, der giver det ene men ikke det andet køn ret til flere partnere. Det er kvinden, der er trængt op i en krog. På den ene side er ønsket om tilfredsstillelse af personlig lyst og behov; på den anden side finder vi det kollektive krav om at følge det ydre normsæt. Irrational maskulin mentalitet, som selvisk skubber ansvaret for deflorering over på kvinden, svarer her til den irrationale og selviske respons fra kvinden: hun bedrager den, der har bedraget hende ved hjælp af falsk mødom.
Men hele debattens kerne er, at så længe der er tale om voksne mennesker, der træffer egne beslutninger om egen seksualitet og egen krop, kan der ikke være tale om et etisk spørgsmål. Hvis den unge kvinde mener, hun har de nødvendige ressourcer til at forsvare sine rettigheder, skal hun selvfølgelig opfordres til det. Men hvis hun ikke har disse ressourcer, så må vi respektere hendes strategier for at kunne manøvrere igennem restriktionerne i eget liv.
Noter
[1]: se bl.a. Henning Breinholt, Formanden for Dansk Socialrådgiverforeningen i ”Ekstra Bladet”, 22. marts 2004; LOKKs udtalelser i ”Weekendavisen”, 17. september 2004; Anna Libaks interviewartikel i Weekendavisen, 3. september 2004; Nur Beier. 2004: ”Mødomme”. Weekendavisen 12-18. november 2004; opinionsindlæg v. Lone Nørgaard i Politiken, 14. august 2004; Interview med gynækolog Christine Felding: “Jomfru igen igen” i Gentofte Kommunens lokalavis “Villabyerne “, 3. april 2001; Mehmet Ümit Necef. 1996: Ph.d. Dissertation ”Ethnic Identity and Language Shift among Young Turks in Denmark”
Kilder:
C Health: ”Designer Vaginas available in Toronto”. http://www.caldercup.com/Health9902/05_makeover3.html
Derrick, Lisa. Genital Landscaping, Labia Remodelling and Vestal Vagina: Female Genital Mutilation or Female Genital CosmeticSurgery. I: Jenda: A Journal of Culture and African Women Studies (ISSN: 1530-585.5686). Copyright 2001 African Ressource Center, Inc.
Forsberg, Annette. Jomfru igen og igen.. I: Gentofte lokalavisen Villabyerne, 3. april 2001
Foucault, Michel. Interviews 1977-1984. London: Routledge, 1988
Goddard, Victoria: Honor and Shame: The Control og Women´s Sexuality and Group Identity in Naples I: P. Caplan (ed.): The Cultural Construction of Sexuality, London: Routledge, 1996
Good Medicine chat room: Conversations with Dr. David Matlock Ilkkaracan, Pinar. Women and Sexuality in Muslim Societies. Istanbul: A Publication of Women for Women´s Human Rights (WWHR), 2000
Mørch, Tonie Ide: Made in Denmark. I: ”Eurowoman”, august 2004; vol. 77; s. 38 – 47
Necef, Mehmet Ümit. Ph.D.Dissertation Ethnic Identity and Language Shift among Young Turks in Denmark, 1996
Skriv et svar