Hvordan det pludseligt blev sjovt at få ferie – netværkssamarbejde i Rødovre

Biblioteket – korte besøg eller opholdssted?

På Rødovre Hovedbibliotek er vi stolte over, at biblioteket er så velbesøgt af alle befolkningsgrupper. Det giver et godt liv på biblioteket… men desværre også nogle uroproblemer. Især børnebiblioteket har haft problemer med børn af anden etnisk herkomst, der opholdt sig for mange timer om dagen, for mange dage om ugen, uden andet at tage sig til, end at vente på en time på nettet. Problemet har især været markant i ferieperioderne.

I 2003 fik Rødovre Kommune sin egen Børnekulturpolitik og i arbejdet med denne, var integrationsspørgsmålet tit og ofte til debat. Hvorfor er det så vanskeligt at få børn og unge af anden etnisk herkomst til at deltage i organiserede fritidsaktiviteter og kulturtilbud? Så længe børnene er i daginstitution, skole og SFO går det fint – men når det bliver frivilligt, så er det straks meget vanskeligere.

Barrierer

En af de største barrierer findes hos forældrene. Mange kender slet ikke til kommunens fritidstilbud. Hvis de endelig hører om dem, opstår der usikkerhed og utryghed ved at lade deres børn deltage. Ligeledes har mange af forældrene heller ikke kendskab til den store personlige værdi, det har rent udviklingsmæssigt og venskabsmæssigt at opleve kunst og kultur. Oveni kommer de rent praktiske forhold omkring informationer om aktiviteter, tilmeldingssystemer og betaling. Tilsammen bevirker disse forhold, at børn af anden etnisk herkomst overvejende bruger det tilbud, der altid er åbent, trygt og gratis – nemlig biblioteket.

Uroproblemer i et udlån har både konsekvenser for brugere og personale. Det er belastende for arbejdsmiljøet, hvis konfrontationerne tager overhånd, og der ikke er konsensus i håndteringen af konflikter blandt personalet. For at imødegå denne situation blev der sat fokus på integrationsaspektet blandt andet i samarbejde med kommunens etniske konsulent.

Bud på en løsningsmodel

Tilbage til brugerne – hvordan kunne biblioteket gøres til det sekundære fritidstilbud og ikke det primære, som det rent faktisk var for en stor gruppe børn og unge. Rødovre Kommune har et godt netværkssamarbejde på tværs af institutioner og forvaltninger. Dette netværk blev kaldt sammen, og der blev i fællesskab lagt en plan for indsatsen. Et af tiltagene var at holde ”Børnemøder” – møder med børnene – for at blive klogere på dem. Dette skete i samarbejde mellem SSP, fritidskonsulenten og biblioteket, og i sommeren 2004 blev der gjort det første forsøg på at ”sluse” børnene ud i de eksisterende fritidsaktiviteter. Trods stor fleksibilitet hos samarbejdspartnerne havde tiltaget ikke den store gennemslagskraft.

I stedet blev forsøgt en mere direkte formidling, og i et samarbejde i netværket og med integrationsmedarbejder Ahmed Musse som opsøgende medarbejder blev der udarbejdet et decideret aktivitetsprogram for efterårsferien 2004. I ugen op til ferien tog Ahmed kontakt til børnene i børnebiblioteket, ligesom ”børnemøderne” fortsatte. Forældrene til de børn, der ønskede at deltage, blev kontaktet telefonisk, informeret om planerne og gav efterfølgende deres accept. Aktiviteterne var besøg i den lokale svømmehal, biograftur, udendørs fodbold, o.lign. Forsøget var en ubetinget succes.

I juleferien 2004, vinterferien 2005 og nu i sommerferien 2005 fortsætter aktiviteterne efter samme koncept. Samarbejdet i kommunen er yderligere udbygget således, at den medarbejder, der arbejder med overvægtige børn og unge, indgår med motionstilbud, ligesom en kvindelig medarbejder, der medvirker i et lektielæsningsprojekt, deltager. Ligeledes er der løbende kontakt til fritidskonsulenten, der står for de etablerede ferieaktiviteter. Overskriften for aktiviteterne er: lær din by at kende. Sport og motion er det gennemgående element, men gennem et samarbejde med Rødovre Skakklub er nu også skak kommet fast på programmet. Det er derfor blevet helt almindeligt, at se børn af anden etnisk herkomst sidde og spille skak i børnebiblioteket. Forældrene opfordres til at hente deres børn efter aktiviteterne og bliver også inviteret til at deltage, efterhånden med ganske pænt resultat. En lille solstrålehistorie fra udlånet beretter om to somaliske kvinder, der selv gik i gang med at arrangere en fælles tur til Tivoli, fordi de havde oplevet glæden ved at tage på tur med børnene.

Hvad er der opnået?

Med ganske få midler er børnenes kendskab til kommunens fritidstilbud blevet styrket, forældresamarbejdet er forbedret, og ganske mange barrierer er overvundet.

På trods af, at der langt fra er aktiviteter hver dag, har Rødovre Hovedbibliotek oplevet mange fredelige ferieperioder uden uroproblemer, og børnene… deres øjne stråler!

Efter ca.1½ års arbejde med uroproblemerne er det denne model, der arbejdes efter. Det er tanken, at arbejde videre med problemstillingen og lade løsningerne udvikle sig i takt med erfaring og netværk. Målet er, at børn og unge af anden etnisk herkomst deltager på lige fod sammen med de andre danske børn i kultur- og fritidstilbuddene.

Erfaringer til videregivelse:

· Forældresamarbejdet bør ligge hos de personer, der i forvejen har kontakten: skolen, SFO-en, daginstitutionn, SSP og integrationsafdelingen.

· Find og brug de stærke ressourcepersoner, der er i dit netværk.

· Planlæg kortsigtet og langsigtet.

· Højt og konstant informationsniveau internt.

· Afprøv utraditionelle løsninger i det små.

· Brug hele tiden de høstede erfaringer.

· Vær hurtig til at skifte kurs.

· Tag konstant vare på arbejdsmiljøet internt.

Projekter med perspektiver i forhold til borgere med anden etnisk baggrund på Rødovre Bibliotek:

”Træd nye stier” – alternativ biblioteksbetjening i Rødovre syd.

”Det musiske børnehavebibliotek”. Mælkevejens Børnehave. Rødovre syd.

”Kom og vær med”. Den somaliske kvindegruppe og deres børn i samarbejde med Bybjergets vuggestue. Rødovre syd.

Litteratur

Børn og Unge – en politik i Rødovre Kommune. Rødovre Kommune, 1997.

Børnekulturpolitik. Rødovre Kommune, 2003.