Artiklen, der består af to dele, beskæftiger sig med selvskadende adfærd blandt etniske minoriteter. Udgangspunktet er et indslag i Danmarks Radio i efteråret 2010, hvor der berettes om en indvandrerkvinde, der flere gange har forsøgt sig med at tage eget liv. Hensigten med hele artiklen er at tegne et nuanceret billede af fænomenet selvskadende adfærd.

Vi sluttede første artikel med at konstatere, at risiko for selvskadende adfærd stiger, når personer, familier eller grupper oplever en omfattende kulturel transformationsproces. Vi vil efterfølgende drøfte en case, der viser, hvordan eksistentielle livskriser kan mestres og hvilke anstrengelser der er nødvendige for at hjælpe en sårbar person igennem krisen. Samtidigt viser casen også, at kulturbundne værdier og normer er relateret til specifikke sociale kontekster; deres beskyttende eller skadelige virkninger skal vurderes konkret og individuelt.

Artikler

Denne artikel beskæftiger sig med selvskadende adfærd blandt etniske minoriteter. Udgangspunktet er et indslag i Danmarks Radio i efteråret 2010, hvor der berettes om en indvandrerkvinde, der flere gange har forsøgt sig med at tage eget liv. Motivet for hendes selvdestruktive handling har været at gøre opmærksom på hendes fortvivlende livssituation.

Hensigten med denne artikel er at tegne et nuanceret billede af fænomenet selvskadende adfærd. Vi vil se nærmere på, hvordan individuelle risikofaktorer, den sociokulturelle kontekst og beskyttende ressourcer spiller sammen og er til hinder for eller begunstiger selvskadende handlinger. I artiklen skelnes mellem sårbarhed og selvdestruktivitet; denne begrebslige skelnen giver os mulighed for at betragte selvskadende adfærd som en mulig, ikke som en nødvendig vej ud af en fortvivlende livssituation. Vi koncentrerer os om de 15 til 24-årige.

Artiklen består af to dele; i første del gengives og drøftes informationer om selvskadende adfærd generelt og i Danmark og forklaringen herom. I anden del ønsker vi at tager vi begrebet resiliens op og diskutere mulige koncepter for at mindske omfanget af selvskadende adfærd – også blandt etniske minoriteter. Her strejfer vi bibliotekets rolle i resiliensprocessen.

Artikler

I dette debatoplæg ønsker jeg at se nærmere på, hvad fagfolk mener om modstand mod nytænkning og forandring i forbindelse med deres terapeutiske arbejde. Jeg spørger tit mig selv, om modstand og lukkethed kan være et udtryk for manglende tillid til behandlersystemet. Det er for nemt, når oplevet modstand kun forklares med brugernes sociale, kulturelle og klassemæssige forskelle. Vores brugere har ofte gode grunde til at være afventende. Dem burde vi lytte til – for at undgå professionel vanetænkning.

Debat

Statens Institut for Folkesundhed har i 2007 udgivet rapporten Psykisk Trivsel. Psykisk Sygdom – Etniske forskelle blandt unge i Danmark. Rapporten bygger blandt andet på en større undersøgelse, som Videnscenter for Transkulturel Psykiatri medvirkede i. Hensigten med undersøgelsen var at fremme forebyggelse af psykisk sygdom og trivselsproblemer blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen viser, at unge indvandrere oftere er psykisk syge end unge etniske danskere.

Hvad kan bibliotekerne gøre? Bibliotekarstøtte i form af oplysning er en nødvendighed – også når det gælder psykiske sygdomme blandt unge med indvandrebaggrund.Oplysning og information kan fremme viden om, indsigt i og forståelse for, hvordan psykiske syge med indvandrerbaggrund trives i Danmark. Men det er ikke nok med pjecer om eksisterende behandlingstilbud. Tillid skabes gennem dialog, og den skabes i de miljøer, som den informationssøgende – de pårørende eller den syge – er knyttet til. Derfor burde bibliotekarens arbejde være opsøgende.

Debat

Overskriften på denne artikel er en sætning, jeg tit hører fra voksne og børn – specielt fra forældre, der arbejder sammen med mig. De bruger ofte denne sætning til at berette om tilstanden i etniske familier. Jeg skriver denne artikel, fordi jeg gerne vil give mit bud på, hvordan etniske familier har det i dagens Danmark. Når jeg ser på den etniske familie, så sammenligner jeg idealtyper; den patriarkalske familie stilles over for den individualistiske; den unge generation ses i forhold til den ældre. Idealtyper gør det muligt at fokusere på det centrale; nuancerne træder derfor lidt i baggrunden.

Artikler

Hvad gør, at medier, politikere og intellektuelle etniske muslimer bliver ved med at diskutere muslimernes religion?

Der er – ifølge Ahmet Demir – en uheldig tendens til lejrtænkning, hvor hver lejr ihærdigt forsøger at sikre sig den størst mulige loyalitet blandt egne medlemmer.

Religion er blevet til et rusmiddel, der afholder os fra at diskutere andre relevante emner og sociale problemstillinger.

Debat

Når man læser eller hører om æresdrab, så tænker man på en grufuld fortid, som vi forlængst har lagt bag os – i vort civiliserede samfund. Det er kun utidssvarende kulturer med barbariske skikke, der vedkender sig denne form for konfliktløsning.

Men er drabshandlinger, der udføres for at redde familiens ære, et kulturelt fænomen? Ahmet Demir kommer med en anden, mere enkel og muligvis mere korrekt forklaring.

Debat

I denne artikel argumenteres for at alle har brug for supervision. Supervision beskrives som en problemorienteret proces, hvor der kræves personlig stillingtagen fra både supervisoren og dem, der deltager i supervisionsforløbet. Kernen i supervisionskonceptet er, at konflikter altid er konkrete. Derfor kan sandheden også kun komme frem, når den enkelte er konkret i sine udsagn om, hvad han eller hun oplever som problem. Hensigten med supervisionen er at bane vejen for en fornuftig konfliktløsning, at skabe en dynamisk arbejdsplads og en god service for organisationens brugere.

Artikler

I dette debatoplæg understreger jeg, at biblioteket ikke skal være et værested, men at bibliotekarer skal være med til at sprede oplysninger om lokale pædagogiske tilbud til børn og unge. For etniske voksne, der bruger biblioteket som værested, er kommunen opfordret til at støtte dem i at finde andre steder – klubber, tehuse eller lignende.

Debat