Signe Foght Hansen og Line Westerdahl redegør i to dele for deres socialentreprenørielle projekt: at etablere en fortællerkreds på asylområdet. Projektideen ”Tag stemme – En fortællerkreds for Kvindelige Asylansøgere” er opstået ud fra et ønske om at forandre en social og diskursiv disharmoni i den danske asyldebat gennem fokus på nye muligheder for at give en tavs befolkningsgruppe en stemme i samfundet. De overordnede mål for projektet er et nyt fællesskab, hvor den mundtlige fortælling lader kvinderne komme til orde med hver deres stemme. På videre sigt kan fortællerkredsen fungere som dynamo for social mobilitet og forandring.
Artikler