Betty Rosenfeld – mellem Davidsstjerne og Rødt Flag er livshistorien om den tysk fødte sygeplejerske Betty Rosenfeld, der kæmpede mod nazismen, der emigrerede til Palæstina, der aktivt deltog i den spanske borgerkrig, der blev interneret i Frankrig og der endte sine dage i de tyske KZ-lejre. Biografien er skrevet af Michael Uhl. I denne omtale har jeg valgt overskriften At leve er at kunne starte forfra – igen og igen for at sætte fokus på overgange og afgørende vendepunkter i Betty Rosenfelds liv. Psykologisk spænder livshistorien fra et dybt politisk engagement og levende erfaringer til eksistentiel forladthed og erfaringsmæssig tomhed.
At leve er at kunne starte forfra – igen og igen
14. juni 2024
af Hans Elbeshausen (Lektor emeritus, Institut for Kommunikation/Københavns Universitet)