Artikler – Forbindelser

Gå ud og sig det

15. november 2019

af Julie Damlund (Præst, Taksigelseskirken & Lundehus Kirke)

Gå ud og sig det – overskriften af dette bidrag indeholder et tydeligt og klart budskab: Folkekirken som kulturinstitution er ikke tjent med at skifte forkyndelse ud med formidling. Det potentiale, som forkyndelsesbegrebet rummer, og den tradition, som begrebet er indlejret i, skal der ikke gives afkald på, når kirkens kulturelle aktiviteter gøres mere synlige – gennem formidling og strategisk kommunikation. Det er den universelle tanke, der er grundlag for al forkyndelse. Tankens styrke og robusthed består således i at skabe samling på tværs af oplevet og faktisk forskellighed. Tab af en samlende rummelighed anses for et problem i hele samfundet. Er der ikke noget fælles, man kan trække på, som overskrider de forskelle, der giver sig til kende i den enkeltes livserfaringer? Hvordan giver fællesskabet plads og stemme til det partikulære uden at miste sig selv som fællesskab?

Om det følelsesmæssige engagement i kulturformidlingen

31. oktober 2019

af Peter Brandt-Henriksen (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)

Artiklens forfatter ser ret bekymret på den udefra kommende indflydelse og påvirkning, som kulturlivet og kulturinstitutioner i dag og i stigende grad er udsat for. Institutionernes gode hensigter bliver sat på prøve, når konkurrencestatens økonomiske og teknokratiske dagsorden rulles ud og begynder at dominere kulturpolitikken og institutionernes selvforståelse.

Denne bekymring er ikke et ukendt fænomen. Den tyske sociolog Georg Simmel f.eks. ytrer omkring 1910 en lignende tanke. Han peger på, at kulturen opløser sig i autonome værdisfærer og derved mister sin evne til at samle og integrere. Når grøften mellem den objektive kultur og den enkeltes livsverden næsten per automatik bliver større, så har vi ifølge Simmel med en tragisk udvikling at gøre – tragisk, fordi afstanden mellem objektiv og subjektiv kultur ikke en gang ved hjælp af god kulturformidling lader sig mindske i nævneværdigt omfang.

Artiklens forfatter plæderer for, at man i højere grad burde sætte følelserne i centrum for kulturformidlingen. Det er de følelsesmæssige aspekter i formidlingsprocessen, der for ham er med til at anlægge gangbare stige og veje i nutidens labyrintiske verden. Det levede og det levende liv fungerer som vidensbyrd og autentisk vejviser. Forkynderen og entreprenøren bruges som rollemodeller.

Sammen om litteraturen

27. august 2018

af Signe Foght Hansen (Bibliotekar, Rødovre Bibliotek) og Martin Hartmann (Litteraturformidler, Rødovre Bibliotek)

Hvordan åbner man bibliotekets døre og litteraturens verden for kursister på HF og VUC, når flere forbinder biblioteket, bøger og læsning med noget dødkedeligt og uoverkommeligt? Det spørgsmål blev starten på udviklingsprojektet LITTLAB – et litteraturlaboratorium. I laboratoriet blev der i tæt samskabelse med dansklærere og -kursister afprøvet og udviklet forskellige sjove og alternative litteraturformidlingsformer og -metoder. De viste litteraturen fra en mere underholdende og overkommelig, men samtidig lærerige side. Det fælles laboratoriearbejde har bl.a. resulteret i udviklingen af en innovativ Virtual Reality-platform til klasseundervisning og litteraturhistorisk Virtual Reality-indhold. Det har desuden styrket sammenhængen mellem Vestegnes HF & VUC, Rødovre og Rødovre Bibliotek og skabt grobunden for en spændende fælles fremtid omkring virtuel undervisning og litteratur, der nu gås i møde.

Folkebiblioteket i Den Åbne Skole

16. december 2017

af Tine Daugberg Jespersen (stud.scient.bibl., Institut for Informationsstudier; Københavns Universitet)

Folkebiblioteket har i de seneste år haft ekstra fokus på læring. Det er fra politisk side bestemt, at alle kulturinstitutioner skal samarbejde med folkeskolen. Denne del af folkeskolen kaldes for Åben Skole. Tine Daugberg Jespersen ser nærmere på mulige udfordringer og mulige fordele, når kulturinstitutioner bidrager til børns læring og samtidigt skal følge folkeskolens præmisser for målstyret læring. Konklusionen er: når mødet med litteratur, kunst og kultur bliver målstyret, gives der for lidt plads til den eksperimenterende leg og børns æstetisk selvudfoldelse.

Måltidet og fællesskabet

28. september 2017

af Peter Brandt-Henriksen (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)

En formidlingsstrategi med inspiration fra SKAM og nadveren

Denne artikel undersøger måltidet som fællesskab i den norske ungdomsserie SKAM. Måltidet som rituelt fællesskab sættes i relation til nadverritualet i Den Danske Folkekirke og stilles som rituel handling over for modernitetens individualisme. En refleksion over modernitetens individualisme sker med reference til bl.a. Haidt (2012), Bauman (2002; 2015) og Durkheim (2001). Der argumenteres for, at kulturinstitutioner kan lade sig inspirere af denne tanke om fællesskab i deres formidling. I en deltagelseskultur skabes der mulighed for, at menneskers ytringer bliver hørt og taget alvorligt.

Samskabelse på Glostrup bibliotek – en case

20. marts 2017

af Frank Nørregaard (Bibliotekschef, Glostrup Bibliotek)

Folkebiblioteket skal aktivt nå biblioteksfremmede grupper. Dette er i tråd med det moderne folkebiblioteks demokratiske projekt fra 1945 og frem – hvis man følger i sporet på lovkilder og debatten især mellem 1960-1980. Dette er forfatterens tese og han udfolder den i forhold til samskabelse – den nye sort i samspil mellem borgere og offentlige institutioner. Projektet samskabelse er dog ikke uden udfordringer, og faren for at gå på grund er absolut til stede. Men Danmark er en søfartsnation, så skulle vi ikke turde vise godt sømandsskab, når folkebiblioteker søsætter samskabelsesprojekter

The new human landscapes of Iceland

27. februar 2017

af Kristin Vilhjálmsdóttir (Intercultural project manager, Reykjavik City Library)

Siden 2008 har Reykjaviks Biblioteker gennemført mange interkulturelle programmer. Hensigten med programmerne har været at skabe forbindelser mellem mennesker fra forskellige lande og kulturer. Ved at bruge kunst som sprog og medium lykkedes det at opdage og styrke fællesheden i diversiteten. I artiklen konkluderer projektmanager Kristin Vilhjálmsdóttir, at Reykjaviks biblioteker fungerer både som kulturelt og socialt kompas for nytilkommende borgere og som platform for det kulturelle møde mellem forskellige verdener.

At begribe kompleksitet og foregribe udviklingen

20. oktober 2016

af Frank Nørregaard (Bibliotekschef, Glostrup Bibliotek)

Firefelts-modellen er en kommunikativ model, som bruges internt i organisationen, når bibliotekets fremtidige udvikling skal analyseres, afstemmes og vurderes. Den bruges opadtil i den politisk-administrative kæde, når der skal forklares, udvælges og prioriteres. Der er tale om en samlet og komprimeret fortælling, der fortløbende kan korrigeres og synkroniseres. Alle kan få indsigt i bibliotekets udvikling, uanset hvor man befinder sig i det samlede system. Modellen skaber fokus på de særlige opmærksomhedspunker i en dynamisk og politisk styret udviklingsproces. Den tilgodeser og styrker ude-fra-og-ind og inde-fra-og-ud perspektivet. Og den hjælper med at begribe omverdenens kompleksitet og overskue det mylder af information om, hvor verden og institutionen bevæger sig hen.

Hvordan udvikler biblioteket erfaringsgrundlaget hos udsatte unge gennem usædvanlige læreprocesser?

9. maj 2016

af Frank Nørregaard (Bibliotekschef, Glostrup Bibliotek)

I fortællingen om det moderne folkebibliotek er der fokus på dannelse, fri adgang til informationer og selvstændig meningsdannelse. Men en stigende del af befolkningen opsøger ikke længere folkebiblioteket; og specielt dem med ringe eller slet ingen uddannelse udebliver helt eller delvist. Udsatte unge bliver ikke en del af fortællingen om den myndige borger, der tager aktiv part i skabelsen af et demokratisk Danmark. Glostrup Bibliotek forsøgte i samarbejde med Glostrup Albertslund Produktionshøjskole at ændre disse triste kendsgerninger. Bestræbelserne mundede ud i en demokratiuge, hvor 120 elever i en hel uge diskuterede for dem relevante emner. Projektet kørte under paraplyen Ta nu stilling – meningsdannelse på bibliotekerne – som Odense Bibliotekerne havde ansvaret for og Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre har givet penge til. Casen præsenteres af Bibliotekschef for Glostrup Bibliotek Frank Nørregaard.