Artikler – Forbindelser

Samskabelse på Glostrup bibliotek – en case

20. marts 2017

af Frank Nørregaard (Bibliotekschef, Glostrup Bibliotek)

Folkebiblioteket skal aktivt nå biblioteksfremmede grupper. Dette er i tråd med det moderne folkebiblioteks demokratiske projekt fra 1945 og frem – hvis man følger i sporet på lovkilder og debatten især mellem 1960-1980. Dette er forfatterens tese og han udfolder den i forhold til samskabelse – den nye sort i samspil mellem borgere og offentlige institutioner. Projektet samskabelse er dog ikke uden udfordringer, og faren for at gå på grund er absolut til stede. Men Danmark er en søfartsnation, så skulle vi ikke turde vise godt sømandsskab, når folkebiblioteker søsætter samskabelsesprojekter

The new human landscapes of Iceland

27. februar 2017

af Kristin Vilhjálmsdóttir (Intercultural project manager, Reykjavik City Library)

Siden 2008 har Reykjaviks Biblioteker gennemført mange interkulturelle programmer. Hensigten med programmerne har været at skabe forbindelser mellem mennesker fra forskellige lande og kulturer. Ved at bruge kunst som sprog og medium lykkedes det at opdage og styrke fællesheden i diversiteten. I artiklen konkluderer projektmanager Kristin Vilhjálmsdóttir, at Reykjaviks biblioteker fungerer både som kulturelt og socialt kompas for nytilkommende borgere og som platform for det kulturelle møde mellem forskellige verdener.

At begribe kompleksitet og foregribe udviklingen

20. oktober 2016

af Frank Nørregaard (Bibliotekschef, Glostrup Bibliotek)

Firefelts-modellen er en kommunikativ model, som bruges internt i organisationen, når bibliotekets fremtidige udvikling skal analyseres, afstemmes og vurderes. Den bruges opadtil i den politisk-administrative kæde, når der skal forklares, udvælges og prioriteres. Der er tale om en samlet og komprimeret fortælling, der fortløbende kan korrigeres og synkroniseres. Alle kan få indsigt i bibliotekets udvikling, uanset hvor man befinder sig i det samlede system. Modellen skaber fokus på de særlige opmærksomhedspunker i en dynamisk og politisk styret udviklingsproces. Den tilgodeser og styrker ude-fra-og-ind og inde-fra-og-ud perspektivet. Og den hjælper med at begribe omverdenens kompleksitet og overskue det mylder af information om, hvor verden og institutionen bevæger sig hen.

Hvordan udvikler biblioteket erfaringsgrundlaget hos udsatte unge gennem usædvanlige læreprocesser?

9. maj 2016

af Frank Nørregaard (Bibliotekschef, Glostrup Bibliotek)

I fortællingen om det moderne folkebibliotek er der fokus på dannelse, fri adgang til informationer og selvstændig meningsdannelse. Men en stigende del af befolkningen opsøger ikke længere folkebiblioteket; og specielt dem med ringe eller slet ingen uddannelse udebliver helt eller delvist. Udsatte unge bliver ikke en del af fortællingen om den myndige borger, der tager aktiv part i skabelsen af et demokratisk Danmark. Glostrup Bibliotek forsøgte i samarbejde med Glostrup Albertslund Produktionshøjskole at ændre disse triste kendsgerninger. Bestræbelserne mundede ud i en demokratiuge, hvor 120 elever i en hel uge diskuterede for dem relevante emner. Projektet kørte under paraplyen Ta nu stilling – meningsdannelse på bibliotekerne – som Odense Bibliotekerne havde ansvaret for og Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre har givet penge til. Casen præsenteres af Bibliotekschef for Glostrup Bibliotek Frank Nørregaard.

Om fri-rum og med-rum: med Canada som spejl

30. marts 2015

af Hans Elbeshausen (Lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi/Københavns Universitet)

Folkebiblioteker i Danmark har siden 2000 set sig, hvad biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter angår, som et frirum til integration. Frirum-metaforen har givet bibliotekernes erfaringer retning og legitimitet. Artiklen spørger, om frirum-metaforen i 2015 stadig er en passende respons på de etniske udfordringer. Spørgsmål søges besvaret ved at spejle danske erfaringer i canadiske. Hvordan har det canadiske biblioteksvæsen reageret på den øgede tilflytning af etniske minoriteter? Hvilken samlende metafor har bibliotekerne i Canada skabt? Et svar på disse spørgsmål bruges til at se nærmere på de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til frirum-metaforen og at få et mere nuanceret billede af den multikulturelle udfordring. Artiklen udgives i to dele. Første del blev udgivet den 16. marts 2015.

Om fri-rum og med-rum: på jagt efter en samlende metafor

16. marts 2015

af Hans Elbeshausen (Lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi/Københavns Universitet)

Dansk på Biblioteket – frivillig sprogtræning på Vollsmose Bibliotek

23. februar 2015

af Jette Blåstedt (Specialkonsulent; Underviser i Dansk som Andetsprog for Voksne, Odense Centralbibliotek; Vollsmose Bibliotek)

Vollsmose Bibliotek tilbyder frivillig sprogtræning for voksne. I sprogtræningen fokuseres både på mundtlig kommunikation, udtale og læsetræning. Brugerne kan få hjælp til opgaver, forberede en prøve eller træne deres kommunikative færdigheder i almindelighed. Erfaringen fra Vollsmose Bibliotek viser, at biblioteket besidder de ressourcer og kompetencer, der skal til for at påtage sig rollen som signifikant medspiller inden for den frivillige sprogtræning.

Empowerment i Gellerup/Hasle bibliotekerne – et demokratisk laboratorium med en bred vifte af tilbud

4. februar 2015

af Kambiz Harmoozi (Projektkoordinator, Odense Centralbibliotek)

Biblioteker associeres med viden og kultur. Denne forestilling er og har været bibliotekernes grundlæggende byggesten siden tidernes morgen. Samfundsudviklingen har medført, at bibliotekerne i dag også arbejder med borgerinddragelse, hjælp til selvhjælp og bemyndigelse – eller med et andet ord: med empowerment. Hvordan folkebiblioteker har udviklet empowermentaktiviteter, vises i artiklen med udgangspunkt i Community Center Gellerup.

En fortællerkreds for kvindelige asylansøgere – Tag stemme II

16. december 2013

af Signe Foght Hansen (stud.scient.bibl., IVA Københavns Universitet) og Line Westerdahl (stud.scient.bibl., IVA Københavns Universitet)

Signe Foght Hansen og Line Westerdahl redegør i to dele for deres socialentreprenørielle projekt: at etablere en fortællerkreds på asylområdet. Projektideen ”Tag stemme – En fortællerkreds for Kvindelige Asylansøgere” er opstået ud fra et ønske om at forandre en social og diskursiv disharmoni i den danske asyldebat gennem fokus på nye muligheder for at give en tavs befolkningsgruppe en stemme i samfundet. De overordnede mål for projektet er et nyt fællesskab, hvor den mundtlige fortælling lader kvinderne komme til orde med hver deres stemme. På videre sigt kan fortællerkredsen fungere som dynamo for social mobilitet og forandring.

Tag stemme – en fortællerkreds for kvindelige asylansøgere I

16. december 2013

af Signe Foght Hansen (stud.scient.bibl., IVA Københavns Universitet) og Line Westerdahl (stud.scient.bibl., IVA Københavns Universitet)

Projektideen ”Tag stemme – En fortællerkreds for Kvindelige Asylansøgere” er opstået ud fra et ønske om at forandre en social og diskursiv disharmoni i den danske asyldebat gennem fokus på nye muligheder for at give en tavs befolkningsgruppe en stemme i samfundet. De overordnede mål for projektet er et nyt fællesskab, hvor den mundtlige fortælling lader kvinderne komme til orde med hver deres stemme. På videre sigt kan fortællerkredsen fungere som dynamo for social mobilitet og forandring. Signe Foght Hansen og Line Westerdahl redegør i to dele for deres socialentreprenørielle projekt: at etablere en fortællerkreds på asylområdet.