Tilbage til normaliteten
Tysklands eliterække i fodbold hedder Bundesliga, og den nye sæson blev skudt i gang i uge 34. Sædvanen tro, er det sidste sæsons mesterhold, der har privilegiet at lægge for. Mesterholdet hed for en gangs skyld ikke Bayern München, men Bayer Leverkusen. Leverkusen, der tæt er knyttet til kemikoncernen BASF, har i sidste sæson faktisk ikke tabt en eneste af deres 34 kampe, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt – også på europæisk plan. Med til historien hører, at Leverkusen først afgjorde en del af deres kampe i sidste øjeblik. Mange spurgte sig selv, om det var ren og skær held eller udtryk for holdets mentale overskud. Det ser ud til, at Leverkusen fortsætter på samme facon. I kampen mod Borussia Mönchengladbach, der endte 3 – 2, blev det afgørende mål scoret langt ind i den forlængede spilletid. Så langt, så godt.
Oprør i Hoffenheim
Mere bemærkelsesværdigt end Leverkusens magtpræstation er dog en anden omstændighed. Sæsonen startede med, at tyske fodboldfans protesterede højlydt mod, at deres klubber ikke har opført sig fodboldpolitisk korrekt. Allerede sæsonen før lykkedes det for de protesterende fans at sætte en stopper for en yderligere kommercialisering af tysk fodbold. Med tennisbolde og chokolademønter blev nogle kampe midlertidigt afbrudt – med det resultat, at der blev stukket en kæp i hjulet for, at en stor investor købte sig ind i Bundesliga.
De protester, der blev synlige ved opstarten af sæsonen 24/25, var især rettet mod to klubbers ledelse. TSG Hoffenheim er et hold, der hører hjemme i Baden-Württemberg og som spiller i den tyske eliterække siden Dietmar Hopp, grundlægger af softwarekoncernen SAP, for godt og vel 15 år siden investerede stort i provinsklubben Hoffenheim. Det hører med til tysk fodboldkultur, at man som fan skal kunne identificere sig med sin klub, at klubbens historie rummer en fortælling om nærhed og tradition og at penge ikke kommer i første række. Fordi man mente, at Hoffenheim blev dannet og holdt oven vande af Hopps pengemaskine, var det først og fremmest de tilrejsende fans, der protesterede mod klubben og især dens finansielle ophavsmand – nogle gang med ret ulækre metoder.
Men den her gang var det fansene fra Hoffenheim, der protesterede mod klubben og dens mæcen. På store bannere kunne man læse: Jeres tid er løbet ud. Baggrunden for protesterne er, at klubben er ved at blive reorganiseret fra oven. Fansene frygter nu, at nærhed og identifikation går tabt, at deres indflydelse bliver svækket og mæcenens magt styrket. Hvad opgøret ender med og hvordan konflikten bliver løst, er noget uvist. Fra tidligere fanprotester ved man, at klubbens ledelse hurtigt slår ind på juraens vej og truer med sagsanlæg. Meget kommer dog an på, om protesterne vokser sig store og om de bliver vedvarende. Sidste lørdag var fanscenen i Hoffenheim i oprør, og den offentlige omtale er ret så omfattende. Om dette er nok og om oprøret vil blive en succes, ligesom protesterne mod kommercialiseringen af Bundesliga, eller om det lykkes for Hoffenheims ledelse at reducere fansenes rettigheder, bliver spændende at følge med i. TSG Hoffenheim vandt sin første kamp mod oprykkeren Holstein Kiel med 3 – 2.
Ballade i Dortmund
Nu kommer vi til Dortmund, hvor den lokale klub Borussia Dortmund i lørdags spillede på hjemmebane mod Frankfurt og hvor en del af fanscenen gav udtryk for deres vrede mod klubbens sponsoraftale med firmaet Rheinmetall. Aftalen blev indgået i foråret 24 og blev offentliggjort lige før Dortmund skulle spille Champions-League-Finale mod Real Madrid. Allerede på det tidspunkt kunne man se utilfredse fans at brokke sig højlydt. Protesterne blev gentaget i lørdags.
Ved første øjekast følger protesterne i Dortmund samme mønster som kan ses i de førhen nævnte eksempler: utilfredshed med ledelsen, fodbold som gigantisk pengemaskine, fremmedgørelsen af klubbens tilhængere, tabt nærhed og identifikation. Men i dette tilfælde står der dog mere på spil, og man kan med rette sige, at sponsoraftalen med Rheinmetall signalerer et skift, måske et brud i den politiske kultur i Tyskland. På medieplatformen X postede klubbens administrerende direktør Hans-Joachim Watzke følgende meddelelse:
Sikkerhed og forsvar er fundamentale grundpiller i vores demokrati. Derfor mener vi, at det er den rigtige beslutning at se nærmere på, hvordan vi beskytter disse grundpiller. Netop i dag, hvor vi hver dag oplever, hvordan denne frihed i Europa skal forsvares. Vi bør forholde os til denne nye normalitet. Vi ser frem til partnerskabet med Rheinmetall og åbner som Borussia Dortmund bevidst op for en dialog. https://x.com/BVB/status/1795733916302655618
Dette er sandelig store ord, der bliver brugt på til at italesætte en sponsoraftale, hvis værdi anslås til kun at ligge på omkring 55 millioner kroner: sikkerhed, demokrati, frihed og europæiske værdier. Den nye normalitet, der indirekte henvises til, er Ruslands krig i Ukraine og muligvis de tiltagende spændinger i Europa og Mellemøsten.
Hvem er så Rheinmetall?
Rheinmetall blev grundlagt i slutningen af i 18 hundredtallet, og firmaet fremstillede fra begyndelsen af også militært udstyr. I første verdenskrig var Rheinmetall blandt de største våbenproducenter i Tyskland, før og i anden verdenskrig fortsatte koncernen med at producere militært udstyr som del af Reichswerke Hermann Göring. Efter at Forbundsrepublikken blev en del af NATO i slutningen af halvtresserne, kunne firmaet også genoptage den hidtil forbudte produktion af våben og ammunition. Fra omkring 2000 koncentrerede koncernen sig mere og mere om fremstilling af våben og udvikling af våbenteknologier. Krigen i Ukraine sætter yderligere skub i koncernens omsætning. I juni 24 bestilte Bundeswehr, de tyske væbnede styrker, artilleriammunition til en værdi af ca. 8,5 milliarder euro. Meningen med ordren er at sørge for, at Bundeswehrs og de allieredes våbenlagre er fyldte samt at Ukraine bliver støttet i dens kamp mod Rusland.
Sportswashing
Vreden over netop denne sponsoraftale er stor, fordi der er tale om sportswashing, som fanscenen ikke ønsker at bidrage til. Og det, der kunne læses på de gul-sorte bannere, tydeliggør en mere grundlæggende konflikt mellem klubben og fanscenen. Fansene er ikke bare forarget over, at de ikke blev hørt og inddraget, da aftalen skulle forhandles på plads. De er grundlæggende imod, at der er blevet indgået en aftale med Rheinmetall. Paroler som ”Ingen værdier – ingen samvittighed”; ”Penge i første række – værdier i anden række”; ”20 millioner – fulde af blod” eller ”Samfundsmæssigt ansvar” taler et tydeligt sprog. En dummy-tank i sort og gult, klubbens farver, ved en af indgangene til stadion med en fan udklædt som Armin Papperger, chefen for Rheinmetall” understregede yderligere, at fanscenen klart tog afstand fra sponsoratet og fra klubbens framing af dette samarbejde med Rheinmetall: den nye sikkerhedspolitiske normalitet vil man ikke finde sig i, lige så lidt vil man bidrage til sportswashing. (https://www1.wdr.de/sport/fussball/erste-bundesliga/fussball-borussia-dortmund-fanproteste-rheinmetall-100.html)
Konflikten i Dortmund blev ikke kun omtalt nationalt; selve The Washington Post (Democracy Dies in Darkness) berettede om begivenhederne. Men hvad siger repræsentanter fra tysk politik? Nu er det svært at afgøre, om sponsoraftalen som sådan markerer et nybrud og en ændring af de gængse konflikt- og værdigrænser. Med til virkeligheden og konteksten hører, at den tyske forbundskansler Olaf Schulz kort efter Ruslands invasion i Ukraine kommer med sin berømte tale om en ny sikkerhedspolitisk konstellation i Europa. “Tidehverv” (Zeitenwende) og en særlig fond på 100 millarder Euro (Sondervermögen) skulle sikre, at Tyskland bliver forsvarsdygtig. Midlerne vil blive brugt til nødvendige investeringer og forsvarsprojekter, som det hedder. Talen er fra februar 2022. Robert Habeck, økonomiminister og vicekansler, anser Rheinmetalls sponsering af Borussia Dortmund som et usædvanligt skridt, men samtidig også som skridt i den rette retning. I et interview fra maj 24 siger han følgende:
Vi ved det og må desværre indrømme, at vi befinder os i en anden, mere truende verden, og derfor er den praktiserede og så forståelige tilbageholdenhed med ikke at tale om våbenindustrien, med ikke at ville være politisk synlig sammen (med våbenindustrien), med at lægge låg på det hele, ikke længere gangbar og heller ikke længere korrekt. I den henseende er dette sponsorat bestemt også en del af realiteten efter tidehvervet. (https://geld-anlagen.eu/rheinmetall-sponsert-bvb-neue-normalitaet/ https://www.kicker.de/bvb-und-rheinmetall-nrw-wirtschaftsministerin-versteht-gemischte-gefuehle-1028431/artikel)
Det er sandelig en anden tone end den, som man er vant til fra repræsentanter af et politisk parti, der finder sig godt tilpas mellem pacifister, militærnægtere og antimilitarister. Habeck er frontmand for De Grønne. Men disse toner er sandelig også nye i den politiske kultur i Tyskland, hvor læren fra anden verdenskrigen blandt andet bestod i at være tilbageholdende på det militære og militærindustrielle område.
Naivitet, symbolske grænser eller usamtidighed
Tja, hvad nu med det oprør mod sponsoratet med Rheinmetall, som fansene fra Borussia Dortmund har sat i gang. Er deres ønske om en ren fodboldkultur ikke andet end naivitet i en verden, hvor alt er politisk og økonomisk iklædt? Og er den ene sponsor ikke lige så god som alle de andre? Eller skulle man hellere sige, at protesterne markerer en symbolsk grænse: fodbold er godt nok en kampsport; men modstandere er og forbliver modstandere. Her er der trods alt ikke tale om en eksistentiel konfrontation imellem venner og fjender. Sponsoratet med Rheinmetall ville, kunne man frygte, udviske denne grænsedragning. Der kunne desuden være tale om en slags usamtidighed, hvor klubbens bestyrelse sammen med landets politiske ledelse er forud deres tid, mens fanscenen halter efter. Virkeligheden i det store tidehverv er med andre ord endnu ikke fanscenens virkelighed. Og hvem ved, om det altid er til det gode at være forud sin tid?
Man kan bare håbe, at protesterne ikke bliver instrumentaliseret. Og for ikke at glemme det; der blev også spillet fodbold og Dortmund vandt med 2 – 0 over Frankfurt.
Sidste weekend skete der sandelig en del i den tyske Bundeslige: Længe leve fankulturen!
Oversættelsen af de tyske tekster: Hans Elbeshausen
Skriv et svar