Forbindelser

Hvad gør, at medier, politikere og intellektuelle etniske muslimer bliver ved med at diskutere muslimernes religion?

Der er – ifølge Ahmet Demir – en uheldig tendens til lejrtænkning, hvor hver lejr ihærdigt forsøger at sikre sig den størst mulige loyalitet blandt egne medlemmer.

Religion er blevet til et rusmiddel, der afholder os fra at diskutere andre relevante emner og sociale problemstillinger.

Debat

Når man læser eller hører om æresdrab, så tænker man på en grufuld fortid, som vi forlængst har lagt bag os – i vort civiliserede samfund. Det er kun utidssvarende kulturer med barbariske skikke, der vedkender sig denne form for konfliktløsning.

Men er drabshandlinger, der udføres for at redde familiens ære, et kulturelt fænomen? Ahmet Demir kommer med en anden, mere enkel og muligvis mere korrekt forklaring.

Debat

“Jeg går på arbejde med både bukser og tørklæde på.” (Ung muslimsk kvinde af somalisk herkomst)

Højrefløjen har valgt sin ideologisk linje: Tørklædet personificerer “islamismen som politisk ideologi” og er derved “en trussel mod demokratiet, kristendommen og kønsligestilingen.” Der kaldes derfor til kvindekamp. Venstrefløjen har valgt en humanistisk linje. Den er imod tørklædeforbud: “Vores ærinde er ikke at argumentere for et tørklædeforbud, som det er sket i Frankrig og Tyrkiet. Det ville være en voldsom krænkelse af den personlige frihed.”

Debat

I artiklen søges efter en udvej. Forfatteren argumenterer for: social og kulturel anerkendelse af den anden bygger på, at tørklædet som signifikant symbol bliver afmystificeret.

Kendskab til informationsteknologien er en vigtig forudsætning for aktivt at kunne deltage i det danske samfund. I Århus Vestby hjælper en gruppe frivillige IT-guider Vestbyens beboere med at bruge computeren og internettet til informationssøgning og læring. De frivillige har dannet en forening, der har vundet to priser. IT-undervisningen foregår på bibliotekerne i Århus Vestby.

Beretninger

Kombinationen af internetadgang og mange børn med anden etnisk baggrund end dansk, er en udfordring for det traditionelle børnebibliotek.

Som universel kultur- og vidensportal kan biblioteket bidrage med en særlig form for støtte og opmuntring i børnenes udviklingsproces. Men det kræver personalets aktive nærvær. Med udgangspunkt i Lonnie Borgstrøms coaching-model undersøges bibliotekets rolle og muligheder som coach.

Artikler

En homogeniserende og statisk forståelse af kultur har i den senere tid været årsagen til en heftig debat om mødomsoperationer. Der diskuteres, i hvilket omfang disse operationer er kvindeundertrykkende. Debatten er ikke den første af sin art i Danmark.

Debat

Betjening af etniske minoriteter indgår i det daglige arbejde på mange af landets biblioteker, og gennem dette arbejde skabes løbende ny viden; viden som forbedrer betjeningen og bidrager til integrationen. Men hvis denne nye viden skal udnyttes optimalt vil det være en fordel, hvis den deles mellem de lokale biblioteker, hvor den skabes. Spørgsmålet er blot, hvilken form for viden, der vil blive delt. Vil man sikre en optimal udnyttelse af den nye viden er det væsentligt, at man får en øget bevidsthed om karakteren af denne viden, og hvordan videndelingen indrettes optimalt. Artiklen tager udgangspunkt i det netop afsluttede projekt Konsulenter for betjening af etniske minoriteter og beskæftiger sig først og fremmest med deling af den tavse viden.

Artikler

Artiklen tager udgangspunkt i kendsgerningen, at mange mandlige tyrkiske efterkommere ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen. I kølvandet på en undersøgelse, fortaget at analyseinstituttet LG Insights, udtalte nogle mandlige repræsentanter fra denne indvandrergruppe sig til pressen. Udtalelserne virker umiddelbart indlysende, men ser man lidt nærmere på de antagelser, der ligger bag de fremsatte ytringer og forklaringer, så får man øje på en desillusionerende og på sin vis skræmmende logik.

Debat

Sprogstimulering og integration som kunstnerisk projekt. Vollsmoses vuggevise udfordrede Vollsmoses beboere til samarbejde. Kvinderne i området indspillede en CD, hvor de sang vuggeviser på deres modersmål.

Beretninger

Avislæsning som målgrupperelateret kulturarbejde

På baggrund af et konkret eksempel Vi læser avisen – SAMMEN gøres rede for, hvordan folkebibliotekerne kan støtte målgrupper med ringe informationskompetence i at finde rundt i det danske samfund. I centrum for vores redegørelse står to spørgsmål:

Hvordan ser et lærings- og tilegnelseskoncept ud, der – set med majoritetssamfundets øjne – formidler relevant kulturel viden?

Hvordan sikrer man, at de etniske minoritetsgrupper tilegner sig denne viden på deres egen måde og kobler den til deres specifikke erfaringsbaggrund?

Det er samspillet mellem viden, læring og kulturspecifikke tilegnelsesformer, vi ønsker at undersøge lidt nærmere.

Artikler