Forbindelser

Multidansk – en hjemmeside om sprogstimulering – er et klart signal og et godt samarbejdsprojekt. Der skulle signaleres, at brugerne kommer mange steder fra, men skal blive danske på en eller anden måde. Men før signalet kunne komme ud, skulle der samles på ideer, ressourcer og god vilje. Det lykkedes – se selv!

Beretninger

I den globale informationskultur er det først og fremmest adgang til information der afgør, om den enkelte sikrer sig en tilfredsstillende social position i samfundet. Mennesker der befinder sig i døde informationszoner vil i større grad opleve sociale nedture end mennesker der befinder sig i levende informationszoner. Social ulighed er således ikke et spørgsmål om den sociale arv, men om den enkeltes forankring i og tilkobling til de globale informationsstrømme.

Med udgangspunkt i denne tese, spørger Jytte Christensen, om bibliotekerne har taget de udfordringer op, der følger i kølvandet af den globale informationskultur. Specielt efterlyses et formidlingskoncept, der ikke kun tager udgangspunkt i brugerens individuelle informationsbehov, men hvor der også tages hensyn til brugerens sociale status og kollektive informationsbehov. For hverken biblioteket eller samfundet har råd til, at biblioteket ikke bruges af alle.

Debat

I denne artikel argumenteres for at alle har brug for supervision. Supervision beskrives som en problemorienteret proces, hvor der kræves personlig stillingtagen fra både supervisoren og dem, der deltager i supervisionsforløbet. Kernen i supervisionskonceptet er, at konflikter altid er konkrete. Derfor kan sandheden også kun komme frem, når den enkelte er konkret i sine udsagn om, hvad han eller hun oplever som problem. Hensigten med supervisionen er at bane vejen for en fornuftig konfliktløsning, at skabe en dynamisk arbejdsplads og en god service for organisationens brugere.

Artikler

I sit svar på Ahmet Demirs artikel “Gade, klub, tehus eller bibliotek — etniske gruppers møde med biblioteket” siger Bo Skøtt, at biblioteker godt kan og gerne må være multikulturelle væresteder og at biblioteker må tilpasse deres virksomhed til borgernes og samfundets behov.

Debat

I dette debatoplæg understreger jeg, at biblioteket ikke skal være et værested, men at bibliotekarer skal være med til at sprede oplysninger om lokale pædagogiske tilbud til børn og unge. For etniske voksne, der bruger biblioteket som værested, er kommunen opfordret til at støtte dem i at finde andre steder – klubber, tehuse eller lignende.

Debat

Stigende uroproblemer på biblioteker med mange etniske minoriteter skulle løses ved hjælp af et supervisionsprojekt. Projektet blev sat i gang af etnisk konsulent i Københavnsområdet. 11 biblioteksansatte deltog. Den efterfølgende evaluering viste at supervision er et nyttigt og givtigt værktøj, når personalet ønsker at øge deres handlekompetence.

Beretninger

Der er i de senere år kommet forskellige rapporter fra Bertelsmann foundation. Den nyeste i rækken er Cultural diversity; how public libraries can serve the diversity in the community, udarbejdet af Deborah Jacobs, Jens Ingemann Larsen og Ton van Vlimmeren. (Bertelsmann Stiftung, 2004)

Anmeldelser

Etniske kvinder bruger folkebiblioteket i langt mindre grad både i forhold til lånere med dansk baggrund og i forhold til mænd, der tilhører etniske minoriteter. Denne artikel tager udgangspunkt i min undersøgelse hvor jeg undersøgte, hvilken betydning biblioteket har for etniske kvinder, og hvad biblioteket kan gøre for at flere kvinder benytter sig af biblioteket i højere grad og dermed bliver mønsterbrydere.

Artikler

Uro på biblioteket fremstår for tiden som noget helt centralt i bibliotekarens, brugerens og offentlighedens bevidsthed. Uro er blevet til fællesnævneren for alt det, der forstyrrer os, der færdes på biblioteket. Uro kan imidlertid være mange ting; og ro er ikke uroens mest oplagte antonym.

Beretninger