Forbindelser

Rødovre Hovedbibliotek er velbesøgt af alle befolkningsgrupper desværre med deraf følgende uroproblemer. Med henblik på at mindske problemerne og samtidig leve op til Rødovre Kommunes Børnekulturpolitik blev der gennem netværkssamarbejde skabt alternative ferietilbud konkret rettet mod børnebibliotekets brugere. Erfaringer og resultater videregives i denne artikel.

Beretninger

Biblioteksbetjening af etniske minoriteter er et komplekst område, indeholdende mange problemstillinger. Denne artikel opsamler resultater af en brugerundersøgelse fra et lille filialbibliotek i Gladsaxe Kommune. Undersøgelsen søgte bl.a. at afklare årsagen til den manglende dialog mellem de etniske biblioteksbrugere og personalet. Desuden sigtede undersøgelsen på at afklare brugergruppens vurdering af bibliotekets nuværende prioriteringer mht. materialer og ydelser, samt evt. fremtidige ønsker. Undersøgelsens konklusioner munder ud i anbefalinger vedr. bibliotekets fremtidige omprioriteringer mht. brugergruppen.

Artikler

Bibliotekerne Gellerup/Hasle i Århus har gennemført projektet Gratis IT for alle i Urban-området. Til projektet har man rekrutteret ca. 20 frivillige mænd og kvinder med tosproglig baggrund. Disse frivillige skal tage ansvaret for at videreudvikle en IT-strategi i Urban-området. Nøglebegrebet er empowerment, dvs. myndiggørelse og hjælp til selvhjælp.

Artikler

Odense Centralbibliotek har det sidste halve år og i samarbejde med Odense kommunes skoleafdeling og daginstitutionsafdeling gennemført et læringsforløb, der specielt henvendte sig til tokulturelle småbørn i 4 – 7 års alderen.

Tilbagemeldinger fra børn og samarbejdspartnere viser, at projektet har været ret udbytterigt – for alle aktører, men specielt for børnene. For bibliotekets vedkommende lægger projektet også op til en diskussion, hvilken rolle bibliotekarer kan spille i tværfaglige læringsforløb og hvordan vi bedst arbejder sammen med andre fag.

Beretninger

Forestil dig at biblioteket ikke kun er et sted, hvor mennesker møder op, når de søger information, oplysning, underholdning eller bare vil være sammen med andre. Forestil dig, at biblioteket ikke kun er en institution, der drager ud til andre, når de ikke selv formår at opsøge biblioteket. Forestil dig at biblioteket ikke kun er i kontakt med andre afdelinger i den offentlige forvaltning for at samordne hinandens arbejdsopgaver.

Artikler

Det var en onsdag formiddag. Klokken nærmede sig 10. Bogbussen svingede væk fra vejen og ind på en brandvej, og fortsatte ind mellem karreerne, ind mellem sandkasser og tørrestativer. Her hvor der normalt ikke kommer biler, fik Poul Erik bakket ind på en plads midt i Løget, hvor vi havde fået lov til at holde. Antennen gik til vejrs – kontakten til omverdenen via internettet var etableret, spørgsmålet var blot, om kontakten til området var det. Det var den første dag i vores nye integrationsbus.

Beretninger

De danske folkebiblioteker er med til at understøtte flere forskellige indvandrergrupper og deres modersmål via udlån af tilsvarende materialer. Men enkelte sproggrupper behandles forskelligt. Hypotesen bag undersøgelsen er, at de danske folkebiblioteker ikke lever op til den russiske diasporas forventninger. For at bevise dette er der foretaget en række interview med repræsentanter fra den russiske diaspora og repræsentanter fra den danske bibliotekssektor. Den teoretiske viden bygger på teorier indenfor lingvistik, socio-og etnolingvistik, diskursen om nationalisme m. m. Både teorien og empirien beviser, at der er sammenhæng mellem modersmål, nationale litteratur og ens identitet. Hovedkonklusionen er, at selvom der sker store forandringer med ens identitet, når man immigrerer til et andet land, så bibeholder man som russer sin sproglig identitet bl. a. via modersmålslæsning. Men fordi folkebibliotekernes tilbud ikke er tilfredsstillende, må man benytte sig af andre alternativer (Internettet, udveksling af bøger i vennekredsen osv.).

Artikler

Multidansk – en hjemmeside om sprogstimulering – er et klart signal og et godt samarbejdsprojekt. Der skulle signaleres, at brugerne kommer mange steder fra, men skal blive danske på en eller anden måde. Men før signalet kunne komme ud, skulle der samles på ideer, ressourcer og god vilje. Det lykkedes – se selv!

Beretninger

I den globale informationskultur er det først og fremmest adgang til information der afgør, om den enkelte sikrer sig en tilfredsstillende social position i samfundet. Mennesker der befinder sig i døde informationszoner vil i større grad opleve sociale nedture end mennesker der befinder sig i levende informationszoner. Social ulighed er således ikke et spørgsmål om den sociale arv, men om den enkeltes forankring i og tilkobling til de globale informationsstrømme.

Med udgangspunkt i denne tese, spørger Jytte Christensen, om bibliotekerne har taget de udfordringer op, der følger i kølvandet af den globale informationskultur. Specielt efterlyses et formidlingskoncept, der ikke kun tager udgangspunkt i brugerens individuelle informationsbehov, men hvor der også tages hensyn til brugerens sociale status og kollektive informationsbehov. For hverken biblioteket eller samfundet har råd til, at biblioteket ikke bruges af alle.

Debat

I denne artikel argumenteres for at alle har brug for supervision. Supervision beskrives som en problemorienteret proces, hvor der kræves personlig stillingtagen fra både supervisoren og dem, der deltager i supervisionsforløbet. Kernen i supervisionskonceptet er, at konflikter altid er konkrete. Derfor kan sandheden også kun komme frem, når den enkelte er konkret i sine udsagn om, hvad han eller hun oplever som problem. Hensigten med supervisionen er at bane vejen for en fornuftig konfliktløsning, at skabe en dynamisk arbejdsplads og en god service for organisationens brugere.

Artikler