Overskriften på denne artikel er en sætning, jeg tit hører fra voksne og børn – specielt fra forældre, der arbejder sammen med mig. De bruger ofte denne sætning til at berette om tilstanden i etniske familier. Jeg skriver denne artikel, fordi jeg gerne vil give mit bud på, hvordan etniske familier har det i dagens Danmark. Når jeg ser på den etniske familie, så sammenligner jeg idealtyper; den patriarkalske familie stilles over for den individualistiske; den unge generation ses i forhold til den ældre. Idealtyper gør det muligt at fokusere på det centrale; nuancerne træder derfor lidt i baggrunden.

I denne artikel argumenteres for at alle har brug for supervision. Supervision beskrives som en problemorienteret proces, hvor der kræves personlig stillingtagen fra både supervisoren og dem, der deltager i supervisionsforløbet. Kernen i supervisionskonceptet er, at konflikter altid er konkrete. Derfor kan sandheden også kun komme frem, når den enkelte er konkret i sine udsagn om, hvad han eller hun oplever som problem. Hensigten med supervisionen er at bane vejen for en fornuftig konfliktløsning, at skabe en dynamisk arbejdsplads og en god service for organisationens brugere.