Indledning
Folkebibliotekernes fornemste opgave er, at understøtte selvstændig meningsdannelse med henblik på, at det enkelte individ kan deltage i samfundets demokratiske processer som myndige borgere med kritisk sans og personlig dømmekraft. Selvstændig meningsdannelse har været hovednerven i fortællingen om de moderne folkebiblioteker, når formålet med de danske folkebiblioteker skulle fortælles (1).
Et er fortælling et andet er virkeligheden som den finder sted. En stigende del af befolkningen opsøger ikke længere folkebiblioteket og specielt dem med ringe eller slet ingen uddannelse udebliver helt eller delvist. Specielt udsatte unge. En stor gruppe samfundsborgere bliver ikke en del af fortællingen om den myndige borger, der tager aktiv part i skabelsen af det demokratiske Danmark.
De ser heller ikke folkebiblioteket som et sted der har noget vigtigt at tilføre dem. Spørgsmålet er, om det grundlæggende er godt for samfundet, at en større del af udsatte unge ikke bliver en integreret del af det danske samfund. Vi har valgt, at gå ind i problemstillingen og gøre os erfaringer med nogle af dilemmaerne.
Baggrund
Odense Bibliotekerne har i flere omgange arbejdet med problemstillingen non-users. Odense indsendte de projektforslag til Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker under Slots- og Kulturstyrelsen og modtog støtte til projektet. I den sammenhæng inviterede de Thisted bibliotek og Glostrup bibliotek til at være meddeltagende biblioteker under en paraply med titlen Ta’ nu stilling – meningsdannelse på bibliotekerne. Projektets overordnede formål var, at synliggøre og praktisere kulturinstitutionernes værdi i forhold til, at de udsatte unge tager aktivt del i demokratiet. Desuden styrkes målgruppens oplevelse af, at det nytter at deltage i demokratiet og have en mening. Udsatte unge defineres i denne sammenhæng som unge mellem 15-29 år i uddannelse på grundskoleniveau med fokus på nydanskere.
Case Glostrup
Glostrup bibliotek valgte at samarbejde med Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Biblioteket vidste fra et tidligere samarbejde med Produktionshøjskolen, at elevgrundlaget ville falde ind under betegnelsen udsatte unge. De befinder sig aldersmæssigt mellem 17-24 år. Særlige kendetegn for Produktionshøjskolen og dens elever er, at de unge ikke har nogen ungdomsuddannelse, at de indgår i et afklaringsforløb af deres kompetencer med henblik på at komme videre i et uddannelses- eller arbejdsmarkedsforløb.
Tænketanken Fremtidens Biblioteker har produceret en rapport Fremtidens Biblioteker – målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling (2). Her er der et særligt fokus på unge for som rapporten skriver:
For det første er der i dag en forholdsvis stor nedgang i brugerandel blandt de unge. For det andet er de unge den kommende generation af biblioteksbrugere. Sidst men ikke mindst opdeler man oftest den yngre del af befolkningen i én målgruppegruppe som 15-29 år.
Rapporten arbejder med 10 målgrupper med særlige kendetegn fremfor, at arbejde med en dikotomien brugere kontra ikke-brugere. Rapporten opererer med hele fire ungegrupper. Jeg synes rapporten repræsenterer et fremskridt i forhold til de kendte metoder til biblioteksudvikling, men noget mangler stadig.
Direkte adspurgt, var det ikke muligt for Torben Graff og Sanne Jessen forstander og viceforstander for Produktionshøjskolen, at finde deres egen elevgruppe under en af de fire ungegrupper. Den unge arbejder kommer tættest på: ”… er 20-29 år, og er det unge segment, hvor færrest er under uddannelse, flest i beskæftigelse og særligt mange, som er faglært eller ufaglært arbejder”, men det dækker stadig ikke den gruppe der både står både uden ungdomsuddannelse og arbejde som omfatter produktionshøjskolens elever.
Vi har i en vis forstand, at gøre med en gruppe der både er usynlige og oversete. Ifølge Torben Graff vil mellem 15-20 % af denne gruppe aldrig få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har at gøre med en gruppe af unge der ikke er gearet til det normale uddannelsessystem, hvilket ifølge en artikel i Politiken 26. februar 2016 er gældende for 27% af eleverne i folkeskolens 8. klasser (3).
Den følgende case beskriver, hvordan vi lokalt, valgte at gribe det overordnede projekt an: Ta nu stilling – meningsdannelse på bibliotekerne.
Ind i processen
Idégenerering og planlægning startede maj 2015, hvor biblioteket tog kontakt til Produktionshøjskolen. Bibliotekschef og to projektmedarbejdere mødtes med forstander og viceforstander fra Produktionshøjskolen. Bibliotekets projektgruppe havde allerede drøftet en løs skitse til hvordan det overordnede projekt kunne omsættes til praktisk forsøg. Vores antagelse var, at gamification kunne være det praktiske greb der måske ville flytte opmærksomheden for denne gruppe til at tage stilling via en spilorienteret indgang Formodningen var, at det havde appel til de unge, fordi spil er noget de sandsynligvis havde rigtig mange gode erfaringer med. Det var vigtigt at fjerne så meget modstand fra starten som muligt ved at arbejde i øjenhøjde og undgå et læringsforløb med for høj abstraktionsgrad.
Plan A
Det første møde i august 2015 mellem biblioteket og produktionshøjskolen tog afsæt i et tre siders papir med spilleregler for, hvordan et forløb kunne tage sig ud, hvor eleverne skulle repræsentere forskellige politiske grupperinger ex. Demokratisk Forum eller Ret Rabiat Parti og battle på forskellige holdninger. Det var vigtigt, at eleverne fik muligheden for selv at oprette partidannelser som de kunne knytte an til egne erfaringer. Spillereglerne rummede en frihed til at formulere sig på egne betingelser frem for at være bundet af et eksisterende vidensystem. Vi ville fra bibliotekets side ikke at binde for store krav om faktuel viden til processen. Vi antog, at det meget hurtigt kunne få motivationen til at dø ud, inden vi rigtig var kommet i gang. Hvis vi kunne involvere eleverne til at tage stilling ved at give plads gennem egne erfaringer og sprog, så ville de lettere kunne opnå en relaterbarhed til processen og stoffet og dermed større personlig relevans.
Vi oprettede et Google Docs med udgangspunkt i de nævnte tre siders spilleregler, som den fælles projektgruppe kunne skrive i og tilføre nye elementer. Det voksede hurtigt til fem sider og en skærpet konkretisering især fra Produktionshøjskolens side.
Plan B
Et møde december 2015 mellem produktionshøjskolen og biblioteket indbefattede to af skolens synlige elever. Sammen med eleverne gik vi ind i en fælles formuleringsproces af spørgsmål og emner der kunne være relevante at arbejde med for den samlede elevgruppe senere. En første sortering gav 10-12 emner blandt andet kriminel lavalder, dyrevelfærd, myndighedsalder og bæredygtig produktion.
Allerede på dette tidspunkt stod det klart at de oprindelige spilleregler fra Google Docs blev stærkt korrigeret. Det ville blive for svært at folde ud i hel skala i forhold til en lavpraktisk hverdag med 130 elever fordelt på mellem 10-12 hold og 15-20 lærere. Det ville være en for stram og ufleksibel ramme og kræve uhyre mængder koordinering.
En afgørende grundpræmis var stadig, at elevinvolvering skulle bæres af direkte deltagelse i planlægningsprocessen, hvis projektet skulle være anderledes end hvad de sædvanligvis var vant til.
Pædagogisk dag
1. februar 2016 blev det afgørende sættemøde for det der blev til Demokratiuge i uge 9 – 29. februar-4. marts. Produktionshøjskolen mente fra start, at det skulle være et relativt kort og intensivt forløb, hvis der skulle være en nogenlunde chance for at fastholde elevernes opmærksomhed og interesse, så det var den løsning vi i fællesskab valgte.Pædagogisk dag var en hel planlægningsdag, hvor elever og lærere var fordelt i 12 udvalgsgrupper inden for 12 forskellige emneoverskrifter.
20 elever havde meldt sig frivilligt til at indgå i udvalgsgrupper sammen med lærerne og formulere spørgsmål til hver af de overordnede emner. Spørgsmålsformuleringen i udvalgsgrupperne var de afgørende drivere i de respektive gruppers planlægning af Demokratiugen. Det var vigtigt, at lærerne ikke var for styrende, men stimulerede eleverne til i så høj grad som muligt selv at formulere spørgsmålene.
I løbet af pædagogisk dag blev der også planlagt ekskursioner der knyttede sig til udvalgsgruppernes emne. Der blev ydermere indgået aftale med folk udefra om at holde oplæg på skolen. Det blev til et sted mellem 46-48 arrangementer ud over de enkelte udvalgsgruppers selvstændige fordybelsesarbejde. Alle udvalgsgrupper skulle levere en præsentation over for hele skolen på demokratiugens sidste dag.
Optakt og opvarmning til demokratiuge
I uge 7 blev alle elever og lærere inviteret på biblioteket, hvor en af projektmedarbejderne ved hjælp af primært visuel præsentation viste korte film som biblioteket havde produceret. De havde til hensigt, at give et anderledes og nutidssvarende billede af et bibliotek som andet og mere end bogbiblioteket.
I uge 8 var hele Produktionshøjskolen inviteret på biblioteket for at opleve debatteater om flygtningestrømmen ved Odense Dramaskole, der tidligere var havde været vist i Odense og Thisted.
Demokratiugen
Uge 9 startede med et kick-off møde for hele skolen. Biblioteket havde inviteret en ung politiker og stand-up komiker til at fortælle om sine personlige grunde til at melde sig ind i et politisk parti. Midt på ugen havde vi en ung lokal kommunalpolitiker, der gennem eget eksempel viste hvordan man i en ung alder kan have relativ stor indflydelse på det nære. På sidste dagen havde biblioteket inviteret en stadig relativt ung foredragsholder til gennem en række livssituationer at anskueliggøre, hvordan holdning og livsperspektiv kan flytte sig over et 20 årigt livsforløb med udgangspunkt i sit eget liv.
Hver dag var der morgensamling med sms-afstemninger om tre forskellige spørgsmål som de respektive udvalgsgrupper var forpligtet til at byde ind med. De kunne lyde således: 1) Skal uddannelse fortsat være gratis i Danmark? 2) Er det i orden ikke at følge alle krav, hvis dyret stadig har det godt? 3) Skal mænd have mulighed for juridisk abort?.
Hver morgen forelå afstemningsresultaterne i GAP avisen, hvor der var journalistiske indslag fra de andre gruppers arbejde, en quiz eller en Voxpop, hvor spørgsmålet kunne lyde: Skal cannabis legaliseres? Basalt udfoldede aktiviteterne sig i det program for ugen, der var tilrettelagt for hver af de 12 emnegrupper på pædagogisk dag.
Debatspil på GAP
Et kriterium for at vælge gruppe var interesse i prioriteret rækkefølge, dog således, at der skulle være lige mange elever i hver emnegruppe. Det betød selvfølgelig, at ikke alle fik deres førsteprioritet opfyldt eller vigtigere endnu, ikke kunne følges med de faste venner. Det gav en del frustration og mange forhandlinger på førstedagen om at blive forflyttet til andre grupper.
Hele bibliotekets projektgruppe var tilstede på Produktionsskolen i det meste af demokratiugen, for at deltage og være involveret i forløbet uden på nogen måde at styre processen, men mest for at bidrage hvor det gav mening, observere og dokumentere læreprocesserne.
Evaluering
Et sted mellem 80-85 af skolens elever deltog i løbet af demokratiugen. Den sidste dag var der omtrent 70-75 elever tilstede. Det var ifølge Torben Graff et almindeligt billede som har gentaget sig tidligere, når der har været på temauge på produktionshøjskolen. Der sker et frafald, når skolen arbejder tematisk.
Produktionshøjskolen havde udarbejdet et spørgeskema som blev udleveret på sidste dagen; en optælling viser en svarprocent omkring de 80-85%:
- 60% svarer ja eller nogenlunde på, at det var godt med en daglig avis
- 68% at de tog stilling
- 77% at de selv var med til at bestemme
- 81% at de lærte noget nyt
- 85% at emnet var interessant
- 88% at de var aktive
- 90% at de havde en god uge
I flere af de interviews vi lavede med et udpluk af eleverne, gav de udtryk for, at arbejdsformen også havde medvirket til at de havde fået nye venner.
I en evaluering med skolens lærere på sidste dagen da eleverne var gået på weekend, vil jeg især fremdrage følgende udsagn: ”Der var en god og behagelig stemning blandt eleverne. Det var som noget særligt var sket”.
I et afsluttende møde i den fælles projektgruppe, spurgte jeg ind til hvad der gav særlig mening for ledelsen på Produktionshøjskolen i løbet af demokratiugen. Torben Graff lagde vægt på: at da den første skepsis havde lagt sig, så blomstrede eleverne op. Han oplevede, at de diskuterede emnerne på et indsigtsfuldt niveau og fortsatte diskussionerne i pausen. De har taget stilling. De er blevet engageret.
Sanne Jessen lagde vægt på: ”den tidlige inddragelse, at de var med til at komme med ideer og at vi brugte en hel dag på at planlægge demokratiugen”. Her kunne hun mærke, at ”okay – det her bliver anderledes”, nemlig en ”fælles proces om at skabe noget for hele skolen” for som hun sagde, ”de har også en stemme og en mening. De ved hvad der appellerer til dem”.
Endelig spurgte jeg, om det gav mening fra Produktionshøjskolens perspektiv, at samarbejde med biblioteket – Torben Graff:
Der kommer nogen udefra som ikke er en del af vores verden og reflekterer over vore praksis… Det gør at vi er nødt til at stille meget skarpt på, hvad vi vil planlægge og hvordan vi vil køre det. Vi skal forholde os til vores egen praksis og forsvare det… så jeg synes det har givet en rigtig god dynamik.
Sanne Jessen:
Det forener nogle tanker og ideer vi har for skolen om at gøre eleverne aktive i samfundsdebatten og måske er det ikke det der er vores styrke og kompetence i forvejen. Det er ikke det der ligger i vores skoleform. Det har været rigtig godt at have samspil og trække på hinanden og prøve at finde en form der appellerer mere til vores elever end en mere klassisk angriben også at opleve lærere og elever være nysgerrige sammen og ikke-vidende sammen.
Perspektivering
Så kan biblioteket udvikle erfaringsgrundlaget hos udsatte unge gennem usædvanlige læreprocesser?
Vi vil tillade den påstand, at produktionshøjskolen og biblioteket sammen har udviklet læreprocesser der har gjort en forskel for de elever der deltog. Det kan vi registrere ved at have været meget tæt på processen sammen med elever og lærere.
Hvad er usædvanlige læreprocesser så? – ja det frække svar er, at det er det modsatte af sædvanlige læreprocesser!
Jeg vil karakterisere sædvanlige læreprocesser ved, at læringen foregår oppefra og udefra elevens egenverden. Tavleundervisning og lærerstyring er midlerne. Oplevelsen hos eleverne er, at stoffet fjernt, dvs. anden-hånds-viden, abstrakt. De er placeret i en rolle som passiv modtager og tilskuer. Der er tale om undervisning styret af et centralperspektiv.
Modsat dette kendetegnes usædvanlige læreprocesser ved, at læringen foregår nedefra og indefra elevens egenverden. Erfaring og relaterbarhed er midlerne. Oplevelsen hos eleverne er, at stoffet er nært, dvs. første-hånds-viden, konkret. De er placeret i en rolle som aktivt involveret og deltager. Der er tale om læreprocesser tilvejebragt af et decentreret perspektiv (4).
Vi vil opsummere, at det er det særlige, det anderledes, egen-perspektivet, deltagelsen og medansvaret der har flyttet noget hos eleverne, men også hos lærerne. Det har tilført en ny dimension.
De usædvanlige læreprocesser opleves tydeligvis som gode og interessante. Eleverne giver udtryk for, at har lært noget nyt og taget stilling.Usædvanlige læreprocesser er ikke komplicerede at gennemføre. De er både velbeskrevet og velafprøvede. Det usædvanlige ligger måske mere i, at vi for sjældent bruger det som pædagogisk metode, men for ofte griber efter de sædvanlige metoder. Jeg vil ikke advokere for, at vi skal suspendere de sædvanlige metoder og kun udvikle på de usædvanlige læreprocesser, men en større grad af vekselvirkning og refleksion af valgte metoder og perspektiv kunne sandsynligvis gøre en vigtig forskel.
Afsluttende betragtninger
Biblioteket har fra begyndelsen haft en forestilling om, at vi måtte gå nye formidlingsveje, hvis vi skulle nærme os de udsatte unge.Første vigtige forudsætning var, at biblioteket måtte være den aktivt opsøgende part, hvis noget skulle flytte sig. Næste forudsætning var, at indkredse de udsatte unge gennem et flerfagligt institutionelt samarbejde. Det er ikke en realistisk mulighed at ramme dem som frie enkeltpersoner. Det kan kun ske gennem den nødvendige tilknytning til en bestemt institution og nogle bestemte procesforløb. Vi havde erfaringer med Produktionshøjskolen fra et tidligere forløb og det har vist sig at være et godt valg at arbejde videre med dem.
Glostrup Albertslund Produktionshøjskole og Glostrup bibliotek indgik i et åbent interagerende samarbejde om en proces og et produkt der endte et andet sted end hvor det begyndte. Resultatet af processen har været en
gamechanger for alle involverede og det er vel i grunden det bedste.
Når jeg som praktiker skal reflektere over egen praksis, ser jeg komplekse problemstillinger af samfundsmæssig betydning for mig som de enkelte institutioner, får svært ved at løse hver for sig. Jeg tror, at institutionerne i højere bør koble sig til hinanden og udfordre egen praksis i et tæt gitterværk af sammenknyttede institutioner med hver sin specifikke faglighed. Fokus er følgelig centreret om bestemte grupper af borgere og deres specifikke problemstillinger mere end en afgrænset faglig professionsforståelse, der i for ringe grad løser større problemer.
Denne case peger på, at noget anderledes og usædvanligt kan gøre en forskel, når fælles bestræbelser mødes om et bestemt perspektiv.
Det perspektiv var, at de unge skulle træde frem for hinanden – tage stilling og engagere sig. Opleve på egen krop, at de havde en værdifuld stemme andre gerne vil lytte til. – Løft hver en stemme!
Noter
(1) jf. Frank Nørregaard : På sporet af folkebibliotekernes ide – med særligt henblik på selvstændig meningsdannelse. – Danmarks Biblioteksskole 2006. –
I denne masterafhandling fremsættes påstanden, at biblioteksloven af 2000 knæsætter et nyt biblioteksbegreb, hvor folkebiblioteket bliver til passive formidlere af materialer i modsætning til det formelle lovgrundlag fra 1964 og op til 2000, der har et mere direkte og mere aktivt opsøgende formidlingsbegreb. Det betyder ikke, at folkebibliotekernes praksis nødvendigvis er væsensforskellig før og efter 2000, men det er lovgrundlaget til gengæld.
(2) Hovedresultater fra: Fremtidens Biblioteker – målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. – Tænketanken Fremtidens Biblioteker, 2014.
(3) Pernille Mainz : Hver fjerde elev i 8. Klasse er uegnet til uddannelse ; i ; Politiken 26. februar 2016.
(4) Begrebet usædvanlige læreprocesser henter sin inspiration hos Thomas Ziehe der skrev Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser sammen med Herbert Stubenrauch, på dansk første gang i 1983 og netop genoptrykt. Han arbejder videre med begrebet og taler i dag om ’god anderledeshed’.
Måden jeg bruger begrebet på flugter på en gang Ziehes udlægning og så alligevel ikke. Jeg foretager en fortolkning af Ziehe og selvstændiggør brugen af begrebet ved hjælp af dikotomien sædvanlige og usædvanlige læreprocesser. I praksis skal teorien helst kunne ligge på en flad hånd, så det er en forenkling fra min side. I praktisk anvendelse forsvinder meget af den teoretisk analytiske tilgang. Det betyder ikke, at teorien ikke gør sin indflydelse gældende. Den gør det bare i en anden form.
Fotografiet blev taget af Hamid Aminrezai; IT medarbejder på Odense Bibliotekerne
Skriv et svar