Forbindelser

Overskriften på denne artikel er en sætning, jeg tit hører fra voksne og børn – specielt fra forældre, der arbejder sammen med mig. De bruger ofte denne sætning til at berette om tilstanden i etniske familier. Jeg skriver denne artikel, fordi jeg gerne vil give mit bud på, hvordan etniske familier har det i dagens Danmark. Når jeg ser på den etniske familie, så sammenligner jeg idealtyper; den patriarkalske familie stilles over for den individualistiske; den unge generation ses i forhold til den ældre. Idealtyper gør det muligt at fokusere på det centrale; nuancerne træder derfor lidt i baggrunden.

Artikler

En styrket formidling af bibliotekets materialesamling og af bibliotekets tilbud til målgruppen, vil bidrage til, at målgruppen af læsesvage i højere grad vil blive opmærksom på de muligheder biblioteket tilbyder. Idekataloget er tænkt som inspiration og er oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Haderslev Bibliotek.

Hvis biblioteket samtidig fokuserer på en større grad af opsøgende samarbejde med centrale, lokale foreninger og undervisningsinstitutioner, kan biblioteket medvirke til at få flere ikke-brugere ind på biblioteket, fordi målgruppen af læsesvage voksne vil opleve at de får et fornuftigt bibliotekstilbud på lige vilkår med bibliotekets øvrige brugere.

Artikler

Institutional racism consists of the collective failure of an organisation to provide an appropriate and professional service to people because of their colour, culture or ethnic origin. It can be seen or detected in processes, attitudes and behaviour which amount to discrimination through unwitting prejudice, ignorance, thoughtlessness and racist stereotyping which disadvantage minority ethnic people.

The Stephen Lawrence Inquiry/1999 Macpherson Report

Beretninger

I mange år har læsesvaghed været et tabuiseret problem for den enkelte, men siden OECD-rapporten i 2000 fremlagde et alarmerende højt tal på læsesvage borgere i de Vesteuropæiske lande, (deriblandt Danmark), har der været stort politisk fokus på problemet.

Staten har iværksat landsdækkende undervisningstilbud og uddannet undervisere specielt med henblik på læsesvages behov. Biblioteker har, som vidensformidlende institution, en lovmæssig, demokratisk forpligtelse til at formidle overfor alle i det lokale samfund og det bør derfor tilbyde et varieret, bredt tilbud om formidling, vejledning og undervisning, så den enkelte borgers informationskompetence får mulighed for at forøges.

Forbindelser.dk udgiver to adskilte artikler: én om læsesvage voksne og én idekatalog til inspiration for biblioteker, der ønsker at øge den læsesvage brugers informationskompetence. Begge artikler er skrevet af Gitte Hørup.

Artikler

Denne artikel omhandler, hvordan ordblinde biblioteksbetjenes af folke- og forskningsbiblioteker. Artiklen baserer sig på bacheloropgaven med ovenstående titel, som blev skrevet i foråret 2006 af Anja Nielsen og Pia Fuglsang Hansen. I artiklen gennemgås, hvad ordblindhed er, og hvad dette udmønter sig i set i forhold til ordblindes behov på bibliotekerne. Til sidst ser vi på, hvilke tiltag hhv. folke- og forskningsbibliotekerne har foretaget for at imødekomme de ordblindes behov, og hvad der yderligere kan gøres for at lette de ordblindes adgang til informationer.

Artikler

Der annonceres to rapporter, der omhandler samme emne: Biblioteker som læringscentre i flerkulturelle lokalsamfund.

Desuden annoncerer redaktionen for forbindelser.dk, at der i den kommende tid offentliggøres en række artikler, der har læring og undervisning på biblioteket som indhold. Formålet med artiklerne er at uddybe de læringsbegreber, som man på de tre læringscentre har arbejdet med.

Den første artikel vil omhandle det konstruktivistiske læringsbegreb, som IT-biblioteket Blågården brugte.

Beretning

Den tidligere artikel om Multidansk i ”forbindelser.dk” sluttede med udsigten til en indvielse i januar 2005. Denne spådom gik i opfyldelse. Siden har det at lave multidansk været et permanent kursus. Resultatet er blevet godt modtaget og har fået megen positiv omtale.

Bertninger

Hvad gør, at medier, politikere og intellektuelle etniske muslimer bliver ved med at diskutere muslimernes religion?

Der er – ifølge Ahmet Demir – en uheldig tendens til lejrtænkning, hvor hver lejr ihærdigt forsøger at sikre sig den størst mulige loyalitet blandt egne medlemmer.

Religion er blevet til et rusmiddel, der afholder os fra at diskutere andre relevante emner og sociale problemstillinger.

Debat

Når man læser eller hører om æresdrab, så tænker man på en grufuld fortid, som vi forlængst har lagt bag os – i vort civiliserede samfund. Det er kun utidssvarende kulturer med barbariske skikke, der vedkender sig denne form for konfliktløsning.

Men er drabshandlinger, der udføres for at redde familiens ære, et kulturelt fænomen? Ahmet Demir kommer med en anden, mere enkel og muligvis mere korrekt forklaring.

Debat

“Jeg går på arbejde med både bukser og tørklæde på.” (Ung muslimsk kvinde af somalisk herkomst)

Højrefløjen har valgt sin ideologisk linje: Tørklædet personificerer “islamismen som politisk ideologi” og er derved “en trussel mod demokratiet, kristendommen og kønsligestilingen.” Der kaldes derfor til kvindekamp. Venstrefløjen har valgt en humanistisk linje. Den er imod tørklædeforbud: “Vores ærinde er ikke at argumentere for et tørklædeforbud, som det er sket i Frankrig og Tyrkiet. Det ville være en voldsom krænkelse af den personlige frihed.”

Debat

I artiklen søges efter en udvej. Forfatteren argumenterer for: social og kulturel anerkendelse af den anden bygger på, at tørklædet som signifikant symbol bliver afmystificeret.