Forbindelser

Der drives tilbud om lektielæsning for tosprogede mange steder – Vollsmose Bibliotek har haft et sådant tilbud i 3 år -, men på det sidste er en lidt ny stil begyndt at tegne sig. Muligheden for at tilbyde denne lektiehjælp udover folkeskoleniveau er kommet til veje på to måder: Dels har vi været usædvanligt heldige med nogle gode og stabile frivillige – vi kan for øvrig sagtens bruge flere, men hvem kan ikke det? -, som blandt andet tæller pensionerede lærere, en biokemiker, en teknikumstuderende og en mediestuderende, altså folk med stor faglig baggrund og bredde. Dels har biblioteket åbnet dørene for en tidligere folke- og teknisk skolelærer med en meget bred faglig baggrund

Beretninger

Der står en gruppe kvinder i alle aldre foran indgangen til det nye Kulturhus. De snakker og griner og solen brager ned på dem fra en smuk dansk sommerhimmel. Det er der i sig selv ikke noget særligt i. Det, der er det særlige denne dag er, at kvinderne, der kalder sig Mosekonerne, har fundet sammen som gruppe og har knyttet venskaber på kryds og tværs af alder og etnisk oprindelse. Her skeles der ikke til, om du hedder Karen, Fatima, Tien eller noget helt andet. For denne gruppe kvinder er det vigtige nemlig ikke, hvad du hedder. Nej, det vigtige er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet. Men hvem er Mosekonerne og hvad er det, de går og laver?

Beretninger

Den efterfølgende tekst er den skriftlige udgave af det foredrag, der blev holdt på åbningskonferencen i Vollsmose i efteråret 2007. Der gøres rede for de tanker og ideer, der er knyttet til folkebiblioteket som sted for praksislæring i kulturelt mangfoldige omgivelser. Hensigten med Eksperimentarium for Integration er at fremme det kreative entreprenørskab (Kupferberg) i bibliotekerne, hvad angår betjening af nydanskere. Jeg kommer ind på: 1. Bibliotek som læringsrum; 2. Kreativt entreprenørskab; 3. Hvad er nyt?; 4. Eksempler; 5. Den hermeneutisk bevidste aktør; 6. Sammenfatning.

Artikler

Nu findes der internationale børnebiblioteker i Danmark, men kan de rent faktisk bidrage til fred og mellemfolkelig forståelse? Artiklen påpeger, at selve folkebibliotekets natur synes at åbne op for muligheden. Desuden beskrives et konkret – men pladskrævende – forslag til børnebibliotekets formidling af ”verden som skatkammer”.

Debat

Statens Institut for Folkesundhed har i 2007 udgivet rapporten Psykisk Trivsel. Psykisk Sygdom – Etniske forskelle blandt unge i Danmark. Rapporten bygger blandt andet på en større undersøgelse, som Videnscenter for Transkulturel Psykiatri medvirkede i. Hensigten med undersøgelsen var at fremme forebyggelse af psykisk sygdom og trivselsproblemer blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen viser, at unge indvandrere oftere er psykisk syge end unge etniske danskere.

Hvad kan bibliotekerne gøre? Bibliotekarstøtte i form af oplysning er en nødvendighed – også når det gælder psykiske sygdomme blandt unge med indvandrebaggrund.Oplysning og information kan fremme viden om, indsigt i og forståelse for, hvordan psykiske syge med indvandrerbaggrund trives i Danmark. Men det er ikke nok med pjecer om eksisterende behandlingstilbud. Tillid skabes gennem dialog, og den skabes i de miljøer, som den informationssøgende – de pårørende eller den syge – er knyttet til. Derfor burde bibliotekarens arbejde være opsøgende.

Debat

Overskriften på denne artikel er en sætning, jeg tit hører fra voksne og børn – specielt fra forældre, der arbejder sammen med mig. De bruger ofte denne sætning til at berette om tilstanden i etniske familier. Jeg skriver denne artikel, fordi jeg gerne vil give mit bud på, hvordan etniske familier har det i dagens Danmark. Når jeg ser på den etniske familie, så sammenligner jeg idealtyper; den patriarkalske familie stilles over for den individualistiske; den unge generation ses i forhold til den ældre. Idealtyper gør det muligt at fokusere på det centrale; nuancerne træder derfor lidt i baggrunden.

Artikler

En styrket formidling af bibliotekets materialesamling og af bibliotekets tilbud til målgruppen, vil bidrage til, at målgruppen af læsesvage i højere grad vil blive opmærksom på de muligheder biblioteket tilbyder. Idekataloget er tænkt som inspiration og er oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Haderslev Bibliotek.

Hvis biblioteket samtidig fokuserer på en større grad af opsøgende samarbejde med centrale, lokale foreninger og undervisningsinstitutioner, kan biblioteket medvirke til at få flere ikke-brugere ind på biblioteket, fordi målgruppen af læsesvage voksne vil opleve at de får et fornuftigt bibliotekstilbud på lige vilkår med bibliotekets øvrige brugere.

Artikler

Institutional racism consists of the collective failure of an organisation to provide an appropriate and professional service to people because of their colour, culture or ethnic origin. It can be seen or detected in processes, attitudes and behaviour which amount to discrimination through unwitting prejudice, ignorance, thoughtlessness and racist stereotyping which disadvantage minority ethnic people.

The Stephen Lawrence Inquiry/1999 Macpherson Report

Beretninger

I mange år har læsesvaghed været et tabuiseret problem for den enkelte, men siden OECD-rapporten i 2000 fremlagde et alarmerende højt tal på læsesvage borgere i de Vesteuropæiske lande, (deriblandt Danmark), har der været stort politisk fokus på problemet.

Staten har iværksat landsdækkende undervisningstilbud og uddannet undervisere specielt med henblik på læsesvages behov. Biblioteker har, som vidensformidlende institution, en lovmæssig, demokratisk forpligtelse til at formidle overfor alle i det lokale samfund og det bør derfor tilbyde et varieret, bredt tilbud om formidling, vejledning og undervisning, så den enkelte borgers informationskompetence får mulighed for at forøges.

Forbindelser.dk udgiver to adskilte artikler: én om læsesvage voksne og én idekatalog til inspiration for biblioteker, der ønsker at øge den læsesvage brugers informationskompetence. Begge artikler er skrevet af Gitte Hørup.

Artikler

Denne artikel omhandler, hvordan ordblinde biblioteksbetjenes af folke- og forskningsbiblioteker. Artiklen baserer sig på bacheloropgaven med ovenstående titel, som blev skrevet i foråret 2006 af Anja Nielsen og Pia Fuglsang Hansen. I artiklen gennemgås, hvad ordblindhed er, og hvad dette udmønter sig i set i forhold til ordblindes behov på bibliotekerne. Til sidst ser vi på, hvilke tiltag hhv. folke- og forskningsbibliotekerne har foretaget for at imødekomme de ordblindes behov, og hvad der yderligere kan gøres for at lette de ordblindes adgang til informationer.

Artikler