Der er lige udgivet en rapport, der omhandler biblioteker som læringscentre i flerkulturelle lokalsamfund. Rapporten er udarbejdet af Hans Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole på baggrund af en undersøgelse af læringsmiljøer på bibliotekerne i Vollsmose (Odense), Gellerup/Hasle (Århus) og på Blågårdens Plads (Indre Nørrebro). Rapporten har fået titlen Viden i dialog – empowerment i bibliotekets åbne og lukkede læringsrum.
Desuden har styregruppen bag undersøgelsen Læringscentre i flerkulturelle lokalsamfund udarbejdet en kortere udgave med samme titel som hovedrapporten. Styregruppen for Læringscentre i flerkulturelle lokalsamfund består af Jytte Christensen/Odense Centralbibliotek, Birgit Lind og Lone Hedelund/Århus Kommunes Biblioteker, Ågot Berger/Københavns Biblioteker. Ågot Berger har haft det redaktionelle ansvar for udarbejdelsen af kortudgaven.
Rapporten kan læses som en opdagelsesrejse. Formålet med denne rejse er at genopdage et fænomen, som på en og samme tid er nyt og gammelt: undervisning og læring i det bibliotekariske rum. De klassiske biblioteksfunktioner har været tæt knyttet til forskning og dannelse samt undervisning og formidling. Også de danske folkebiblioteker har i starten af det 20. århundrede betragtet sig som steder for både opbyggelig læsning og forøgelse af kundskab og viden.
Mange lidenskabelige diskussioner vidner om, at balancen med den opbyggelige og den målrettede læring og undervisning har været skrøbelig. Folkebibliotekerne deltog aktivt i studiekredsbevægelsen, som i 20-erne og 30-erne var et yndet forum for selvorganiseret oplysning. De tidlige børnebiblioteker tjente til skoleformål og til børnenes udvikling. Med tiden gik undervisning og læring langsomt i den professionelle bibliotekars glemmebog.
Indtil 1990 var bibliotekernes formidlingsarbejde brugerorienteret. Det har det vel altid været. Men siden 60-erne har dette arbejde været præget af en fornem tilbageholdenhed. Biblioteker så en ære i at stille til rådighed, fordi brugeren kunne selv. Den aktive formidling eller ligefrem tilrettelæggelsen af brugerens tilegnelse af viden og kundskab var gået af mode.
Informationsteknologien og nye brugergrupper førte folkebiblioteket tilbage til kendte opgaver og en glemt selvforståelse. Informationsteknologien krævede større informationskompetence; her kommer folkebibliotekerne som undervisningssteder på banen igen. Hvad angår de nye brugergrupper, så var det slet ikke læring og undervisning, men empowerment, som man var optaget af. Empowerment og medborgerskab blev genvejen til læring og undervisning.
Viden i dialog fokuserer på tre læringsmiljøer: IT-Biblioteket Blågården, Community Center Gellerup og Læringscenter Vollsmose. I undersøgelsen tages udgangspunkt i empowerment, fordi man på de tre steder mener, at empowerment er en væsentlig del af deres fælles selvforståelse. Læring og formidling ses i relation til empowerment.
I kortudgaven formidles hovedrapportens vigtigste resultater, herunder de centrale erfaringer, når det gælder bibliotekets rolle som læringscenter, samt brugernes og omverdenens vurderinger af læringscentrernes tilbud. Styregruppen bag projektet har herudover formuleret nogle anbefalinger til overvejelse for de biblioteker, der ønsker at oprette et læringscenter.
Der vil i den kommende tid blive udarbejdet en række artikler, der har læring og undervisning på biblioteket som indhold. Formålet med artiklerne er at uddybe de læringsbegreber, som man på de tre læringscentre har arbejdet med. Den første artikel omhandler det konstruktivistiske læringsperspektiv, som IT-biblioteket Blågården brugte. Artiklen forventes at udkomme i løbet af februar måned.
Hovedrapporten Viden i dialog foreligger som pdf-fil og kan downloades fra følgende link: VideniDialog
Kortudgaven bliver trykt i 1000 eksemplarer og kan rekvireres på Odense Centralbibliotek (adm-bib@odense.dk; tlf. 65 51 44 06) eller downloades fra: www.aakb.dk/videnidialog og forbindelser.dk.
Det er vores håb, at bibliotekerne på baggrund af Viden i dialog vil få en større forståelse for bibliotekernes rolle som læringscentre og for nødvendigheden af at styrke denne rolle fremover.
Skriv et svar