Betjening af etniske minoriteter indgår i det daglige arbejde på mange af landets biblioteker, og gennem dette arbejde skabes løbende ny viden; viden som forbedrer betjeningen og bidrager til integrationen. Men hvis denne nye viden skal udnyttes optimalt vil det være en fordel, hvis den deles mellem de lokale biblioteker, hvor den skabes. Spørgsmålet er blot, hvilken form for viden, der vil blive delt. Vil man sikre en optimal udnyttelse af den nye viden er det væsentligt, at man får en øget bevidsthed om karakteren af denne viden, og hvordan videndelingen indrettes optimalt. Artiklen tager udgangspunkt i det netop afsluttede projekt Konsulenter for betjening af etniske minoriteter og beskæftiger sig først og fremmest med deling af den tavse viden.