De danske folkebiblioteker er med til at understøtte flere forskellige indvandrergrupper og deres modersmål via udlån af tilsvarende materialer. Men enkelte sproggrupper behandles forskelligt. Hypotesen bag undersøgelsen er, at de danske folkebiblioteker ikke lever op til den russiske diasporas forventninger. For at bevise dette er der foretaget en række interview med repræsentanter fra den russiske diaspora og repræsentanter fra den danske bibliotekssektor. Den teoretiske viden bygger på teorier indenfor lingvistik, socio-og etnolingvistik, diskursen om nationalisme m. m. Både teorien og empirien beviser, at der er sammenhæng mellem modersmål, nationale litteratur og ens identitet. Hovedkonklusionen er, at selvom der sker store forandringer med ens identitet, når man immigrerer til et andet land, så bibeholder man som russer sin sproglig identitet bl. a. via modersmålslæsning. Men fordi folkebibliotekernes tilbud ikke er tilfredsstillende, må man benytte sig af andre alternativer (Internettet, udveksling af bøger i vennekredsen osv.).