Eksperimentarium for integration: nytænkning, samarbejde og kreativitet
Integration af etniske minoritetsgrupper har været og er stadig en udfordring – ikke kun for det danske samfund, men også for kulturinstitutioner så som folkebiblioteker. Integrationsområdet har fortløbende forandret sig; strukturelle og politiske skift samt behovsændringer har været årsagen til, at kompetencer og kvalifikationer, viden og færdigheder skulle udvikles og højnes. Institutionernes integrationskoncepter skulle med regelmæssige mellemrum nyfortolkes.
Tidligere projekter har hver på sin måde bidraget til at ajourføre bibliotekernes kompetenceprofil. Et stort nordisk projekt ”ABM-institusjonene i Norden” (2002 – 2004) har styrket det tværsektorielle samarbejde ved at udvikle et fælles curriculum for det interkulturelle møde. Et lige så stort dansk projekt ”Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter” (2002 -2005) har udlignet kompetenceforskelle bibliotekerne imellem. To lokale projekter har styrket bibliotekernes specifikke kompetencer især inden for empowerment, lærings samt social og kulturel inklusion. Erfaringerne fra Vollsmose projektet ”Bibliotekets offentlige rum som empowerments- og læringscenter” og ”Community Center Gellerup” viste tydeligt, at man kan skabe større synergi i integrationsarbejdet ved at samle institutionernes aktiviteter i et funktionsopdelt rum. Erfaringerne var så opløftende, at de blev startskuddet til udviklingen af medborgerhuse. Her koordineres de integrationsrelaterede aktiviteter, der afspejler lokale behov. Eksperimentarium for Integration byggede på erfaringer og resultater fra disse projekter.
Kompetenceudvikling i udvidet perspektiv
Eksperimentarium for Integration startede som et integrationsprojekt i 2007 og blev afsluttet i efteråret 2009. Odense Centralbibliotek og Danmarks Biblioteksskole har været fælles om planlægningen og gennemførslen af aktiviteterne. Vollsmose Bibliotek og Læringscenter samt det nye Kulturhus var rammen for 3 års intensiv formidling af viden om integration, empowerment, aktivt medborgerskab og kulturel læring.
Erfaringerne fra Vollsmoses projekt- og iværksætterkultur har været platformen for Eksperimentarium for Integration. Det var hensigten at højne kvaliteten i det lokale integrationsarbejde via videndeling og refleksiv læring. Empowerment, aktivt medborgerskab og publikumsudvikling (New Audience Development) har været ankerpunkterne i projektet. Bibliotekssektoren har været initiativtager og Styrelsen for Bibliotek og Medier har støttet projektet.
Kompetencer skaber handlemuligheder; de er samtidig en bemyndigelse til at skride til handling. Dette gælder både enkeltpersoner og organisationer. Succesfuld kompetenceudvikling vil øge handlemulighederne og udvide bemyndigelsen. Enhver ændring af eksisterende kompetenceprofiler baserer sig på en vurdering af de individuelle kvalifikationer og deres optimale sammensætninger i forhold til en kompetent varetagelse af opgaven. Kompetencer omfatter faglige, metodiske, relationelle og personlige kompetencer. Kompetenceudviklingen har et kortsigtet og et langsigtet perspektiv.
Organisationens nuværende kompetenceprofil udvikles og sættes i relation til aktuelle og fremtidige udfordringer. Kortsigtede udviklingstiltag har til hensigt at skabe større overensstemmelse mellem nuværende kompetencer og aktuelle krav og udfordringer. I det langsigtede perspektiv udvikles nye profiler, der sikrer, at organisationen om tre eller fem år kan være en kompetent medspiller i dens domæne. Der skelnes således mellem tilpasning til aktuelle kvalifikationsbehov og udvikling af ny viden, færdigheder og kvalifikationer.
Hensigten med Eksperimentarium for Integration var at højne kvaliteten i integrationsarbejdet. To aspekter var centrale: projektet skulle bidrage til udviklingen af en eksperimenterende og innovationsfremmende læringskultur; man inviterede til Vollsmose for at give inspiration til nye ideer i det daglige integrationsarbejde eller hjælpe med at undersøge, hvordan nye ideer bedst nyttiggøres i praksis. Dernæst ønskede man at bidrage til udvikling af samarbejdsrelationer i lokale integrationsnetværk. Andre faggrupper end bibliotekarer var derfor meget velkomne. Eksperimentarium for Integration var med andre ord ikke kun et rent biblioteksanliggende, til trods for at biblioteksvæsenet tog initiativ til projektet.
Referencepunktet for projektet var den videnspraksis, der bestemte de etniske minoriteters livsverden. Bibliotekers og andre lokale institutioners kompetenceprofil skulle udvikles for bedre at kunne imødekomme de etniske minoriteters behov for en god og selvstyret integrationspraksis. Der blev valgt et helhedsperspektiv. Livsverdenen opleves som sammenhængende helhed; derfor har det været oplagt også at anskue det professionelle integrationsarbejde som et netværk af sammenhængende aktiviteter. Selvom det havde været nærliggende, tog man i projektet ikke kun udgangspunkt i de enkelte domæners kompetencebehov. Netværk er aktivitetssystemer, der samordner professionernes kompetencer og de skaber, når systemerne er velfungerende, synergi mellem faggruppernes specifikke færdigheder.
I Eksperimentarium for Integration tog man højde for de kort- og de langsigtede behov for kompetenceudvikling. På kort sigt ønskede man at understøtte organisatorisk læring gennem videndeling. På langt sigt har hensigten været at fremme og styrke en innovativ læringskultur i lokale integrationsnetværk. De langsigtede udfordringer, f.eks. opbygning af læringscentre, medborgerhuse eller integrationsnetværk – blev hjulpet på vej via en ekspansiv udforskning af fremtidige udviklingsmuligheder.
I denne evaluering ses nærmere på, hvordan målsætninger og hensigter er blevet realiseret. Processen beskrives og effekten af de forskellige lærings- og udviklingstiltag vurderes. Vurderingen af effekten sker først og fremmest i forhold til den relevans, som deltagerne tillægger projektet. Oplysningerne fra interviewene, spørgeskemaerne, dokumenterne og observationerne sættes i en teoretisk ramme. Teorier om videndeling, praksislæring og samproduktion af viden underbygger de empiriske oplysninger og sikrer derved, at resultater og anbefalinger bidrager til fremtidig udvikling på området.
Skriv et svar