Er det virkelig sandt?
Tiderne skifter, men historierne fra Integrations-Danmark har været de samme i de sidste 15 til 20 år. Forandringsresistente historier i en hyperforanderlig tid – et højst besynderligt fænomen. Forstil dig en person, der var afkoblet fra danske informationsstrømme siden 1999. Hvad vil hun mon sige til de fortællinger, vi skulle lægge øre til i de sidste to uger i marts 2014?
Er tørklædet et tegn på social kontrol eller et frihedssymbol? Det er et rigtig godt spørgsmål – men vores fiktive person vil måske indvende, at hun allerede har svaret på dette spørgsmål i hendes niende klasses afgangsprøve i Tysk.
Så er der fortællingen om den hellige kriger; han forlader en lovende fremtid som pilot i Danmark for at hellige sig den sikre martyrdød i Syrien. Hellige krigere vil heller ikke kunne overraske vores hjemvendte dansker. I Libanon, Afghanistan og Irak har der været rigelig lejlighed til at kæmpe og fortælle historier herom.
Hvad så med gaderøverier? Vi bliver straks afbrudt med henvisning til at mønstret kendes: antallet af røverier er steget, politiet råber vagt i gevær, faren er dog drevet over, for gerningsmændene er blevet identificerede: the usual suspects – drenge fra Danmark med anden etnisk herkomst end dansk! Nu er det vores tur til at nikke genkendende.
Der må dog være bare en uhørt, en overraskende begivenhed. Vi er heldige. Tænk på historien om den mørkkrøllede Dansker, der vinder Dansk Melodi Grand Prix. Den historie kan hun da umuligt have hørt før og så er den oven i købet positiv. Ak nej, vi får historien serveret på samme måde som så mange andre historier: vinderen Bassim gøres til ”visible minority” og måtte svare på spørgsmål om sin danskhed. Heller ikke her er noget nyt under solen.
Vi har brug for reelle indvandrerhistorier
Med de anerkendende briller på så vi os om efter fortællinger, der synliggør de positive energier, der findes i Integrations-Danmark. Historierne var ikke en gang svære at finde. På vores søgen har vi mødt mennesker fra mange steder i verden med vidt forskellige kulturelle og religiøse baggrund. De har kæmpet deres kampe ofte i sammen med danske borgere. De har fundet deres rolle i og har afklaret deres holdning til det danske samfund.
Her er stemmen fra en folkeskolelærer, der også blev valgt til viceborgmester: ”Jeg er en del af samfundet… Min måde at tage ansvar og være aktiv samfundsborger er at tage en uddannelse og være politisk aktiv… Jeg oplever hverken i mit erhverv eller i det politiske arbejde, at nogen tænker over min etniske baggrund.”
At træffe gode valg og at møde de rette personer – det har givet vores samtalepartnere styrke i deres personlige liv, professionelle virke og offentlige engagement. At tilegne sig sproget samt at lære det danske samfunds spilleregler og kulturelle koder at kende har været uundværlige værktøjer til at fungere i et mangfoldigt land. Gensidig anerkendelse og åbenhed er de værdier, der ligger til grund for de positive fortællinger om Integrations-Danmark.
Hvad følger heraf?
Positive historier om mangfoldigheden i Danmark er oplysende, spændende og overraskende. Der er brug for flere af slagsen. Aktive og kritiske lyttere og nogen, der viderebringer fortællingerne er lige så vigtig. Kære læsere, hvad hvis du – ligesom os – begyndte at samle på historier fra Integrations-Danmark og hjalp os med at opbygge en samling af positive fortællinger?
Artiklen blev udgivet den 10. april 2014 i “Opinionen” Danmarks nye tværkulturelle medie.
Skriv et svar