Beboerrådgivning i Vollsmose
Fritidsbutikken i Vollsmose hører under Odense Kommunes Fritidsafdeling. Nogle af ´butikkens´ kærneområder er at hjælpe og vejlede områdets foreninger samt videreformidle fritidsaktiviteter til børn og unge. Fritidsbutikken huser også Den Frie Rådgivning, en frivillig social forening, der rådgiver Vollsmoses beboere i forhold til hverdagsmæssige problemstillinger, socialloven og udlændingeloven. Kort sagt – alt det, der har med rudekuverter at gøre.
Det overordnede formål for Fritidsbutikkens og Den Frie Rådgivnings arbejde er, at mennesker i Vollsmose gennem oplysning og vejledning må kunne tage de samme muligheder, rettigheder og pligter i brug som resten af befolkningen. Vejen dertil er imidlertid indlejret i forskellige kulturelle og historiske forudsætninger for den måde, vi har indrettet os på i Danmark i forhold til fritids- og foreningsliv, sociallov og samfundsstrukturen som sådan. Den viden vi har, som vi gennem vores arbejde ønsker at videregive til målgruppen, er altså ikke objektiv og uforanderlig men konstrueret og fuld af kulturel kompleksitet. Ligeledes er den enkelte modtager ikke et uskrevet blad, men selv bærer af komplekse kulturelle forhold, der påvirker den måde vedkommende modtager og omsætter den nye viden på. Skal Fritidsbutikkens og Den Frie Rådgivnings formål opfyldes i mødet med de etniske minoriteter, må der derfor finde en form for kulturel læring sted.
Demokrati på mikroniveau
Danmark benævnes ofte foreningernes land. For en stor del af befolkningen er det at være med i en forening noget helt naturligt og har måske været det siden barnsben. Måske har vores forældre eller vi selv været nogle af de frivillige kræfter, der gjorde en ekstra indsats eksempelvis i bestyrelsesarbejdet. Vi har erfaret fordelene ved at organisere sig med vedtægter, generalforsamling og bestyrelse og har herigennem indgået i et demokrati på mikroniveau. Omvendt har foreningstanken for mange af de etniske minoriteter været ukendt land forud for deres ankomst til Danmark. Først og fremmest kan mødet med ’system Danmark’ synes noget uoverskueligt for en gruppe med etnisk minoritetsbaggrund, der har set ideen ved at lave en forening. For hvordan stifter man en forening, afholder en generalforsamling, konstituerer en bestyrelse, laver mødereferater, aktivitetsplaner mm. – som alt sammen er påkrævet for at blive en tilskudsberettiget forening? Og hvordan får man svar på disse spørgsmål, hvis man endnu ikke er fortrolig med dansk paragrafsprog? Det kan Fritidsbutikken blandt andet være behjælpelig med. Men herfra kan det stadig være en udfordring at se nødvendigheden af al denne organiseren. Ligeledes kan der hos nogle af de såkaldt etniske foreninger være en tendens til, at en enkelt person styrer foreningen på egen hånd frem for at inddrage flest mulige og herigennem sikre bredt ejerskab til foreningen og dens aktiviteter. Ideen med et demokrati på mikroniveau går dermed tabt. Skal den viden Fritidsbutikken ønsker at videregive blive til kulturel læring og ikke blot spildt information, kræver det, udover modtagerens åbenhed, god tid til den enkelte forening, gentagne besøg og forklaringer, evt. indsigt i medlemmernes kulturelle baggrund, gode eksempler og forsat støtte under processen. Nogle foreninger klarer sig fint, andre mindre fint. Dette vil formentlig ændre sig efter en generations tid, hvor flere efterkommere af etniske minoriteter er vokset op med foreningstanken som en mere naturlig del af hverdagen.
Den kulturelle læring og tillid
Arbejdet i Den Frie Rådgivning er i høj grad præget af brugernes møde med det danske velfærdssystem. Her kommer den kulturelle læring ligeledes i spil. Velfærdssystemet, der også er et udtryk for en kulturel konstellation, hviler på en uskreven social kontrakt borgerne og staten imellem. Hertil knyttes værdier som solidaritet, lighed, sociale forventninger og tillid til velfærdsstaten samtidig med, at staten tillades en væsentlig grad af regulering og indblanding i det sociale domæne. Dette system er så indlejret i danskernes selvforståelse, at de færreste sætter spørgsmålstegn ved dets eksistensberettigelse. Omvendt er de etniske minoriteter ikke vokset op med den sociale kontrakt som en naturlig del af livet, mange er endog fra samfund med autoritære styrere, hvor mistillid og frygt præger dagligdagen. Mødet med velfærdssystemet handler således både om konkret at forstå, hvordan skattesystemet hænger sammen med fri adgang til uddannelse og sygehus, hvordan offentlige ydelser reguleres i forhold til indkomst, eller hvornår man er berettiget til boligsikring for blot at nævne nogle få eksempler. Men det handler også om at indgå i et fællesskab baseret på gensidig tillid til og forpligtelse over for staten og ens medborgere. Det forudsætter erfaringen af, at dette forhold betaler sig – et forhold der vanskeliggøres af, at mange med etnisk minoritetsbaggrund langt fra oplever sig mødt med tillid fra statens eller fra samfundets side.
Skal den kulturelle læring lykkes, er det nødvendigt at inddrage et væsentligt anerkendelses- og tillidsaspekt. Hvis man ikke oplever sig anerkendt og accepteret, er det så overhovedet muligt at indgå i en læringsproces? Det er vores ønske med arbejdet i Fritidsbutikken og Den Frie Rådgivning, at den enkelte bruger oplever sig anerkendt som menneske i den situation, vedkommende befinder sig i. Det er frivillige, der bemander rådgivningen, hvilket er med til at gøre Den Frie Rådgivning til et neutralt sted, der ikke repræsenterer ’systemet’. Vi er ingen myndighedsinstans, og man skal ikke opgive sit cpr. nr. for at komme til at tale med os. At vores brugere føler sig imødekommet, oplever vi blandt andet ved, at de uhyre sjældent bliver vrede på os, selv hvis de befinder sig i en meget vanskelig situation, og vi måske har formidlet et negativt svar fra myndighederne. En anden måde, vi forsøger at komme borgerne i møde på, er gennem tilstedeværelsen af kulturelle mediatorer fra Odense Universitetshospital i rådgivningen et par gange om måneden. Formålet er at lette de etniske minoriteters adgang til sundhedsvæsenet gennem vejledning fra personale, der er særlig uddannet til dette arbejde. Den kulturelle mediator funktion kan også bruges til at beskrive Fritidsbutikkens og Den Frie Rådgivnings rolle over for brugerne. Forhåbentlig kan vi med denne funktion være med til at lette den kulturelle læringsproces i den etniske minoritets møde med det danske samfund.
Link til: Den Frie Rådgivning/Fritidsbutikken
http://www.vollsmose.dk/De%20findes/Vejledning%20og%20raadgivning/Den%20frie%20raadgivning.aspx
Skriv et svar