Sproget er nøglen

 

Jeg skal her fortælle Jer om to projekter, som jeg har lavet i kunstsammenhæng. Det første projekt hedder ”Vollsmoses Vuggevise” og er fra år 2000. Jeg blev inviteret til at bo i en lejlighed i hjertet af Vollsmose i 6 uger, og lave et projekt efter eget valg som involverede lokalområdet. I lejligheden boede der to kunstnere – Lasse Lau og Lise Skou – og de var værter for en hel række gæsteprojekter, som blev afviklet der i løbet af et år. De kaldte sig for C.U.D.I. – Center for Urbanitet, Dialog og Information. Hvis I husker tilbage, var det tidspunktet, hvor det stod allerværst til i Vollsmose. I de dage jeg skrev projektbeskrivelsen, blev den lokale politistation påsat af ild af lokale ungdomsbander og medierne var meget ”på”, og med til at piske stemningen yderligere op. Jeg boede selv i Odense på det tidspunkt, og mente ikke at det kunne være så slemt som medierne beskrev det. Derfor besluttede jeg, at lave en event, der skulle skabe et modbillede til det gængse i medierne. Jeg ville give beboerne en chance for at vise et andet billede af Vollsmose. Det var motivationen og intensionen, der lagde grund for projektet. Det I ser her, er en illustration af projektet som dels fungerede som plakat og Cd-omslag for eventen. Den var foldet sammen til et kvadrat med forsiden oppe i venstre hjørne. Så hvis vi starter der, ser I at det handler om kvinder der synger for deres børn. Sangene blev optaget på en Cd. Cd’en blev afspillet gennem en pude med en indbygget højtaler, som blev syet af kvinder. Puden blev udstillet i C.U.D.I. lejligheden, Egeparken 22, 2 tv. Der ud over blev Cd’en afspillet fra biler tre aftner i træk, i de tre boligparker som Vollsmose består af. Dette var information, der blev delt ud til folk. Jeg valgte denne tegnede form for kommunikation, for at gøre den så alment tilgængelig som muligt. På tværs af sprog og læsefærdigheder, så både børn og analfabeter var lige stillet. Det man normalt gør i Vollsmose, er at lave alt information på syv forskellige sprog, som skal nå ud til de ca. 70 sprog som er i området.

Mit mål var at gennemføre denne event. Først skulle jeg finde nogle kvinder der ville synge. Den store frustration og barriere var kommunikationen. Hvis man ikke helt forstår hvad det handler om, er det altid nemmere at sige nej, – hvilket er helt forståeligt. Det vigtige ved et sådan projekt er at have en klar og enkel ide. En anden vigtig faktor er at man er tilstede og har tid til at vinde tillid. Derfor var det uhyre vigtigt, at jeg boede i Egeparken og handlede ind i centret hver dag. Ad den vej fik jeg nogle af mine kontakter. Men jeg havde ikke klaret det på så kort tid, hvis ikke jeg havde fået kontakt til ”Multikulturel kvindegruppe”, som påtog sig opgaven både at synge og sy ”Den syngende hovedpude”. Kvindegruppen er et offentligt aktivitets- og undervisningstilbud i Odense Kommune, til de svageste kvinder. Gruppen er ledet af en irakisk kvinde ved navn Pashang som i ser på billedet med ryggen til sammen med kvinderne. Til højre ser i ”Den syngende hovedpude” i udstillingsrummet/stuen i lejligheden. Min ide med at lave puden var, at jeg ville se resultatet af et tværkulturelsamarbejde. En slags utæmmet kreativproces. Det eneste jeg sagde til dem var, at de skulle lave en stor patchwork. Der var bare een af dem, der viste hvad ”patchwork” gik ud på, og det sjove var, at ingen i processen rigtig troede på, at den skulle blive flot, mig selv inklusiv. Men den blev både unik og flot, og de beholdte den bagefter, selv om der var en køber til den. Det var lidt det samme med Cd’en, der endte op med at have 14 sange, hvoraf de fleste kom fra kvindegruppen. Mit budget var meget beskedent, så jeg optog sangene hjemme hos kvinderne med min minidisk, og brændte det antal Cd’er vi skulle bruge direkte fra min computer. Jeg stillede ikke nogle deltagerkrav til sangerne. Der var ingen censur på hverken kvalitet eller indhold. Mit succeskriterium var selve gennemførelsen af eventen, som kunne vidne om deltagernes velvilje og åbenhed. Det var en chance for dem, at vende den stereotype kritik, der angreb kvinderne for ikke at integrere sig i samfundet, p.g.a. deres indadvendthed mod familielivet. Netop denne kritik ville jeg vende til en kvalitet gennem vuggevisesangene, der repræsenterer en moderlig, alt-omfavnende, trøstende og beroligende resurse. Her skal det tilføjes, at de fleste af dem faktisk var tilbagetrukket fra deltagelse i samfundet til daglig, og det krævede ikke så lidt mod og åbenhed for dem at deltage. Man skal være opmærksom på, at det er uacceptabelt for muslimske kvinder at synge offentligt. Alle sangerne forblev af denne grund anonyme.

Nu hvor sangene var i hus, skulle jeg finde nogle unge fyre, som ville spille denne Cd ude i området fra deres biler. De biler jeg var ude efter, var udstyret med rigtig store stereoanlæg der fyldte hele bagagerummet. Deres chance var at vise sig fra en lidt blødere side, end deres bande-image. Desperat som jeg var, gik jeg rundt om aftenen og snakkede med de unge. Og det lykkedes mig at skaffe tre forskellige biler til de tre annoncerede aftener. Og med polititilladelse gennemførte vi afspilningerne. Som i ser her er de store drenge rollemodeller for de små, og bilerne var noget af et trækplaster. Dvs. at missionen lykkedes, – at få sunget området til ro med godnatsange, som resultat af et generøst samarbejde udelukkende baseret på iboende frivillige resurser i området. Vi fik skabt et positivt mediebillede, som ganske vist ikke fortalte hele sandheden om Vollsmose, men som var lige så positivt som pressen var negativ. Jeg er godt klar over at et projekt som dette ikke løser Vollsmoses tunge problemer, men det blev et pusterum i alt det alvorlige, og en oprejsning og en stemme til den menige Vollsmose-indbygger.

---

A ja dila jå dahalay

Somalisk mundtligt overleveret folkevise

Oversætter og sanger: Anonym kvinde

Boede i Odense i 2000. Siden hen tilbagevendt til Afrika

 

Hvem har slået barnet?

Hvem har gjort barnet fortræd?

Der er krig mellem mig

og den, der har gjort barnet fortræd

En ny måned er begyndt

Vi håber, den har noget godt med sig

Der har været tørke og mangel på vand

fra den dag, de begyndte at bombe Burao

Hjælp kan bruges

Hjælp, som kan berolige mit hjerte

Er det kamelerne, der har samlet sig?

Det tog sin tid… Hvorfor tog det så langt tid?

Mine bryster er ømme

så ømme at jeg ikke kan amme

Far har vandret meget

så meget, at han er blevet træt

Der er nogen, som henter hjælp

---

Her har i en af sangene fra Cd’en. Hver sang rummer en kulturskat fra det pågældende land, som jeg synes danner et spændende sammenligningsgrundlag og stof til eftertanke. Teksten her åbnede mine øjne for den dobbelthed der er i sangene. Den dramatiske tekst mod den blide sang, hvilket går igen i mange af de andre sange. I Vollsmose var der ikke tid til at arbejde med teksterne, men denne sang inspirerede mig til at arbejde videre med vuggeviserne i det næste projekt jeg nu skal fortælle om.

Fire år efter i 2004 bød lejligheden sig til at lave en rigtig CD. Denne gang brugte jeg et halvt år på projektet, og var i modsætning til forrige gang fokuseret på Cd’en som produkt. Her ser I Cd-omslaget med alle 31 sangere, der bidrager med hver sin Vuggevise. Der mangler bare et billede, og det er billedet af den somaliske sangerinde som I lige har hørt synge. Hun var i mellemtiden flyttet tilbage til Afrika. Hun og den vietnamesiske sanger er de eneste gengangere fra det første projekt. Denne gang er det nemlig udvalgte sangere, der synger. Halvdelen af sangerne er amatører og resten professionelle. Og så fik mænd lov at deltage. De blev bedt om at synge en sang efter eget valg. De skulle synge den, som for et barn, der skulle sove. Sprogene repræsenterer de nordiske lande, vores nabolande og de hyppigste indvandrere og flygtninge nationer som forekommer i Danmark. Altså de kulturelle islæt som tilsammen tegner et billede af det multikulturelle Danmarks bestanddele. Sangene er bevist blandet geografisk, kønnene imellem og aldersmæssigt.

Cd’en er tænkt som en barselsgave. Ikke bare til babyer, men generelt til det danske multikulturelle samfund. Jeg opfordrer derfor folk til at lytte til denne Cd som et barn, der møder omverdenen for første gang, som et sprogkursus for begyndere. Cd’en blev lavet i forbindelse med udstillingen ”Instant Herlev”, som var en gruppeudstilling med forskellige offentlige kunstprojekter rundt om i Herlev. Jeg udstillede på Herlev Amtssygehus. Her ser i de to installationer på sygehuset. En forgyldt hængesofa i forhallen med to CD afspillere og hovedtelefoner. På barselsgangen var der en gyngestol med Cd’afspiller. Jeg havde valgt disse møbler, der passede ind i vugge-tematikken. Alle børn der blev født i de tre uger, hvor udstillingen varede, fik Cd’en i barselsgave. Det drejede sig om ca. 300 børn. Københavns Kommune, der sammen med Brændstof har sponsoreret projektet, har desuden fået 200 Cd’er, til uddeling i kommunens børneinstitutioner. Derudover er jeg meget glad for at have solgt Cd’en til mange biblioteker, som for mig er det perfekte ”udstillingsrum”.

---

Sofdu unga ástin min

Islandsk folkemelodi

Sanger: Sigriqur Eyporsdottir

Kordirigent ved ’Det Islandske kvindekor´

Bosat: i DK siden 1985

Tekst: Jóhann Sigurjóhansson

Oversætter: Sigriqur Eyporsdottir

 

Sov min unge elskling

Regnen græder udenfor

Mor passer på dine skatte

gamle ben og knogleting

Lad os ikke holde os vågne i den mørke nat

Der er meget mørket ved

mit sind er tungt

ofte har jeg set det sorte sand

overdække det saftige græs

i jøkulen skriger de dødsensdybe sprækker

Sov nu længe, sov nu godt

Det er også godt at vågne sent

du skal tids nok få lært

mens dagen går på hæld

at menneskene elsker, taber, græder og savner

---

I Cd hæftet er alle sangerne præsenteret med lidt info om dem selv og et billede, så de kan bruge det som et kunstnerkatalog. De fik tilbud om at få deres e-mail eller telefonnummer med i hæftet. Jeg skrev også hvor langt tid sangeren havde boet i Danmark, for at understrege deres tilhørsforhold til Danmark, hvilket er en vigtig pointe for mig.

Jeg lagde stor vægt på, at teksterne blev gennemarbejdet og oversat til dansk i teksthæftet. Teksterne er nøglen til afkodning af kulturelle forskelle og ligheder. Hvor den somaliske sang handlede om kameler og tørke handler denne islandske sang om ”jøkulen” og vulkaner. Det de har til fælles er frygten, der trænger sig på, når mørket sænker sig, hvilket er typisk for mange af vuggeviserne. Jeg har ladet teksterne tale for sig selv, men det næste skridt kunne være, at lave et undervisningsmateriale ud af dette. Så hvis der er nogen, der har en god ide til hvordan man gør det, er der måske stof til et fremtidigt samarbejde. Med denne bold i luften, vil jeg takke for Jeres opmærksomhed og byder kommentarer varmt velkommen.