Folkebiblioteker i Danmark har siden 2000 set sig, hvad biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter angår, som et frirum til integration. Frirum-metaforen har givet bibliotekernes erfaringer retning og legitimitet. Artiklen spørger, om frirum-metaforen i 2015 stadig er en passende respons på de etniske udfordringer. Spørgsmål søges besvaret ved at spejle danske erfaringer i canadiske. Hvordan har det canadiske biblioteksvæsen reageret på den øgede tilflytning af etniske minoriteter? Hvilken samlende metafor har bibliotekerne i Canada skabt? Et svar på disse spørgsmål bruges til at se nærmere på de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til frirum-metaforen og at få et mere nuanceret billede af den multikulturelle udfordring. Artiklen udgives i to dele.
Artikler