Sprogrenserens limpind er en essayrække med fokus på spørgsmålet: bør nationale sprog og fællesskaber føle sig truet af fremmede tungemål? Interessen for emnet blev vækket af Eduard Engels “Entwelschung – Verdeutschungswörterbuch für Amt, Schule, Haus und Leben”. Titlen er vanskelig at gengive på dansk, Engels intention står dog klart: gloser af fremmed herkomst bør erstattes med gode tyske ord ellers vil det nationale sprogfællesskab gå til grunde. Bogen udkom 1918. Dens kulturhistoriske baggrund og Engels sprogpolitiske engagement skal ses i sammenhæng med, at nationalkonservative kredse i Tyskland prøvede at rense ud i det tyske sprog (igen). Sprogpleje og Sprogrensning står også øverst på den danske kulturministers dagsorden i 2026.

Frygten for sprogets afmægtighed over for fremmed indflydelse har med jævne mellemrum trængt sig på i offentligheden – især i brydningstider, så som i oplysningstiden, ved nationalstatsdannelsen eller som konsekvens af den øgede globalisering. Brug af engelske gloser og udtryk i dansk eller tysk tale har nu om stunder ført til kritik og en henstilling til, at talen skal være dansk eller tysk. Men er det nu også rigtigt, at nationens sprog, kulturarv og folkelige særpræg er truet, når der i flere domæner side om side med det nationale sprog bruges andre sprog? I det første af i alt fire essays er der fokus på sprogpleje og sprogrensning. Der bliver spurgt, hvad består sprogrenserens normative dagsorden i og er den ikke mere skadelig end gloser af fremmed herkomst.