Sprogrenserens limpind

De uskyldige ord

Det sker med jævne mellemrum; men når det sker, er det forbundet med store armbevægelser, med alvor i stemmen og et stift blik direkte mod fjenden. Fjenden er uskyldige ord eller ord, der virker uskyldige – uskyldige, fordi man er fortrolig med dem. De bruges i den daglige kommunikation og er knyttet til brugerens sproglige selvforståelse, udtryksevne og erfaring.

Tag følgende to eksempler:
1. I de pænere villakvarterer spises frikadeller med persillesovs normalt aldrig om søndagen. I denne sætning er, om man vil eller ej, næsten lige så mange ord af “udenlandsk” som af dansk oprindelse. Alene ordet frikadelle rummer en sand sproglig polyfoni; ifølge Den Danske Ordbog stammer ordet fra italiensk fritella, er via tysk kommet til Danmark, men blev undervejs påvirket af fransk fricandeau. Lignende kan siges om persillesovs og villakvarter. Hverken sovs, persille, kvarter eller villa er af ren dansk oprindelse.

2. Synes I, det er dobbelt moralsk, at I er så optaget af jeres børns skærm, samtidigt med at i selv doom scroller? Sætningen stammer fra særudstillingen Den Fucking Mobil på Museum Enigma i København. Den er fra maj 2026; den synliggjorde de unges tanker om deres brug af mobilen og tydeliggør samtidigt en generationskløft i brug af teknik og ord. Når sproget bliver til en markør af brugerens identitet, er konflikter uundgåelige. Hvad betyder doomscrolling? Og menes med fucking ‘satans’, ‘skide’ eller ‘forbandede’ mobil’? Hvem bruger ordet fucking, og i hvilke kontekster uden at tabe ansigt? Er det mere alarmerende at censurere skærmtid og skærmbrug end at føle sig stødt over de unges sprog?

Ordene i begge eksempler findes i Den Danske Ordbog. Om sætningerne også er forståelige, er nok et generationsspørgsmål. Om man kan lide ordvalget – et spørgsmål om stilistiske præferencer. Begge eksempler indholder en hel del ord af fremmed oprindelse. Forskellen imellem dem er, at ord som frikadeller og persillesovs er kendte og virker fortrolige. De opfattes i dag oven i købet som symboler på ‘ægte danskhed’. Doomscrolling og fucking mobil er i visse øren fremmede ord og desuden et tegn på, at det danske sprogfællesskab er ved at miste sin sproglige selvbestemmelse.

Hvad skal man stille op med disse fremmede og ukurante ord? Skal de tvinges ud af den daglige kommunikation og sættes øverst på den sprogpolitiske dagsorden?

• For eksempel kunne man vælge at glæde sig over den kreativitet i sprogbrugen, der fører til en udvidelse af det gængse sproglige repertoire. At doomscrolle forklarer ret eksplicit og specifikt de tvangsprægede impulser, hvormed negative nyheder konsumeres, og fremhæver, at fænomenet er specifikt knyttet til de sociale medier.

• Man kunne forholde sig afventende og regne med, at ord, der viser sig at være lige så nyttige som frikadelle eller villa, vinder indpas i sproget; og hvis de ikke gør, forsvinder de nok igen! Som modefænomen glider de fremmede ord lige så hurtigt ud af sproget, som de har vundet indpas. Hvem bruger i 2026 ord som fjong, 10-4 eller nice, som var ret udbredte i 1990-erne?

• Men ord kan også sendes til det nationale sprogrenseri, hvis opgave er at ordne, sortere og rense sproget for alle de underlødige ord. Efter en tur forbi renseriet, sådan er håbet, vil der være et sprog tilbage, som sprogfællesskabet taler og forstår og ikke mindst er stolt af. Sprogrenseriets mission-statement er: som nationens klenodie skal sproget beskyttes; den sløsede sprogbrug skal minimeres.

Om der ses smilende, afventende eller aktivistisk på fremmede sprogelementer afhænger ikke kun af ens temperament. Parolen ‘Tal dansk!’ er lige som ‘Køb dansk!’ eller for den sags skyld tysk del af en national vækkelse i en verden med globale kriser og tiltagende indbyrdes fremmedhed. Fokus i dette essay ligger på sprogpleje og sprogrensning. Spørgsmålene er: Hvad er der på spil? Hvor omfattende er de aktiviteter, der er forbundet med sprogrensning eller sprogpleje?

Sprogpleje og sprogrensning

Der er en tydelig forskel mellem sprogkritik og sprogpleje på den ene side og sprogkritik og sprogrensning på den anden side. Problematiske er imidlertid begge former for kritik – hver på sin måde. Sprogpleje er kendetegnet ved, at der ses kritisk på rigtigheden af sproget og på dets elegance i tale og skrift. Overholdelsen af sproglige normer tager sprognævn, akademier og dansklærere sig af. Sproglig elokvens, den skønne tale, rytme, ordvalg, høj og lav stil, retoriske figurer er i dag en opgave for taleskrivere, kommunikationsrådgivere og sprogkonsulenter. Sproget som organisme bruges som grundlæggende metafor. Som alle levende organismer behøver også sproget pleje og omsorg; ellers vil det blive sygt, gå i stå i sin udvikling og langsomt dø hen.

Ved sprogrensning har man til gengæld et kritisk øje på al ekstern indflydelse, som ethvert sprog bliver udsat for. Her gælder det: Ord, udtale eller talemåder skal erstattes, når de virker fremmede. Sproget er et fællesgode og en fælles forpligtelse. At holde sproget rent kræver både kollektiv bevidsthed og individuel handling. Parolen er her: sprogets liv, vitalitet og udvikling sikres ved, at man værner om dets genkendelighed og styrker de kulturelle bånd mellem folket og sproget. Sproget tilskrives særegne og iboende kvaliteter, et specifikt verdenssyn eller en kollektiv moral.

Sprogrensning er akkurat som værnepligten en form for kollektivt selvforsvar. Det danske sprog er vores fælles ejendom, og vi er alle med til at påvirke udviklingen af det. Sådan lyder det, når Modersmål-Selskabet i 2026 lancerer en nyudgivelse af Kirsten Rasks ordbog for sprogrensere fra 2000; bogens oprindelige titel er Sprogrenserordbog: Tal Dansk! Ved sprogrensning er rumlige eller territoriale metaforer på spil: Sproget som fælles hus, som fælles ejendom eller domæne. Ligesom i ens eget hus skal der også i sproget ryddes op. Ellers ophober sig alskens ragelse, og til sidst har man svært ved at finde rundt og snubler over fremmede ord og talemåder, som man selv har budt indenfor.

Et første skridt på vejen mod sprogets død er, at der tabes sproglige domæner. Om domænetab taler man, når et fremherskende flertalssprog over tid ved flere lejligheder og i flere sociale sfærer erstattes af andre sprog – nu om stunder i Danmark eller Tyskland typisk af engelsk. Knytter man desuden fællesskabets kulturelle og etniske selvforståelse til sproget, er domænetab lig med sprogdøden, og sprogdøden lig med tab af folkelighed og fælles kulturarv. Blandt andet derfor er den nye kulturminister fornylig kommet med et opråb om, at det danske sprog skal plejes og beskyttes.

Sprogrensningens omfang

Men hvor omfattende er de aktiviteter, der kategoriseres som sprogpleje eller sprogrensning? Meget kommer i den forbindelse an på, om ens modersmål først og fremmest opfattes som lokalt, regionalt eller nationalt forankret, og om den sprogpolitiske dagsorden forfølger et nationalistisk eller emancipatorisk sigte. Da man i begyndelsen af det 19. århundrede i Norge begyndte at løsne de kulturelle og politiske forbindelser til Danmark, kæmpede en bred sprognational bevægelse for et selvstændigt norsk. At rense det i Norge brugte sprog for dansk gik på den ene side ud på at skabe et nyt og frisat norsk. På den anden side var der imidlertid sprogaktivister, der stadig ville bruge det danske sprog som et pejlemærke; det skulle blot tilpasses de lokale sprogvarianter: bevægelsen havde et emancipatorisk sigte; resultatet blev rent faktisk et kompromis, hvor landsmål og bokmål stod side om side – også frem til i dag.

Ganske anderledes og mere rabiat gik det til i regionen mellem Hamborg i syd og Kolding i nord. I dette område taltes udover dansk og tysk også dialekter som nordfrisisk, nedertysk og sønderjysk. Kampen om politisk magt og kulturel indflydelse blev til en kamp om, hvilket eller hvilke modersmål der blev accepteret som officielt sprog i denne multilinguale region. Konflikten stod således ikke kun mellem rigsdansk og højtysk, men også mellem nationale sprog og regionale dialekter.

Danmark har ved flere lejligheder forsøgt at øge sin sproglige og kulturelle indflydelse i dette område; sidst i perioden op til 1864. Derefter blev det Preussen, der op til 1918 stod for en ret så rigoristisk sprogpolitik. Især på skoleområdet – men ikke kun i dette domæne – blev tysk dekreteret som officielt sprog. Efter 1888 skulle der undervises på tysk – undtaget var kun eleverne i første klasse, som godt måtte undervises på dansk. De sprogrensende aktiviteter blev retfærdiggjort med henvisning til, at det tyske sprog er symbolet på nationens samling. Sprogrensning havde i den henseende udelukkende et nationalistisk sigte. Især familiernes og hverdagens sprog (sønderjysk, nordfrisisk, nedertysk) var ofrene i dette magtspil om sproget.

Det mest bizarre aktuelle eksempel på den slags diskriminerede sprogrensning stammer fra Tyskland. I byen Halle skal alle, der ønsker at tage sig en dukkert i det lokale friluftsbad, dokumentere, at de taler og forstår tysk; hvis ikke, bliver de nægtet adgang. I eksemplet er sproget blevet til en social og kulturel sorteringsmekanisme, ikke et kommunikationsmedium. Sprogkontrol skulle sikre, at det gode nationale sprog ikke forurenes af dårlige fremmede sprog. Dette foregik i det herrens år 2026.
Sprogrensning udfolder sig som vekselvirkning mellem emancipatoriske og repressive aktiviteter. Det er ikke altid nemt at afgøre, hvor grænsen går mellem de progressive og de bagstræberiske intentioner – især ikke, når der fokuseres på enkelte ord eller specifikke formuleringer og ikke på hele sprog. Ord kan virke både ukonventionelle og fremmede, men også anstødelige og moralsk forkastelige. Det er i sidste ende ikke ordene, men deres brug, der røber de bagvedliggende intentioner.

Tag følgende programerklæring fra dagbladet Information (14.05.26): Kampen mod moralsk forkastelige amerikanske ord er en kamp for vores selvbestemmelse.
Avisens argument er, at sproget er det rum eller medium, som vi har skabt i fællesskab og som gengiver vores syn på verden. Hvis der af tvang eller letsindighed overtages ord og formuleringer, der er os, vores moral og tænkning, imod, bliver vi indspundet i et perfidt og menneskefjendsk meningsunivers. Vi inficeres med et sprog fuldt af had og foragt. Som eksempel bruges Elon Musk og udtrykket ‘NPC’ eller Non Playable Character. ‘NPC’ står for et menneske, der er tarveligt og så uinteressant, at man ikke behøver at tage vedkommende alvorlig. For at værne om vores moral og sikre vores nationale selvbestemmelse, er det nødvendigt, at sproget bliver renset. Sprogrensning er en slags modstandskamp i det kulturelle domæne. Det er Dansk Sprognævn, der bør føre an i denne kamp ved at finde gode og sjove danske ord som erstatning.

I det tyske tilfælde er sprogrensning et diskriminerende og stivsindet foretagende i dens yderste potens. Sprogbrugere af anden sproglig herkomst udlukkes fra det offentlige rum. I det danske eksempel peges til gengæld på en særlig politisk moral og ordentlighed, som det danske folk vedkender sig. Derfor ønskes moralsk forkastelige ord fjernet. I begge tilfælde består antagelsen dog i, at sprog som sådan har unikke iboende kvaliteter: nationale og moralske. Set fra dette perspektiv kan ord, formuleringer eller fremmede sprog være i konflikt med modersmålets unikke beskaffenhed. Væsensfremmede ord afspejler brugerens sindelag, moralske hensigter eller politisk kultur, og de smitter af, hvis de overtages ubeset og ureflekteret. At rense ud i sproget bliver til et moralsk og/eller nationalt projekt; dets opdrag baserer sig på et koncept, hvor der fokuseres på sproget i sig selv, og hvor der ses bort fra taleanledninger, kommunikative kontekster og den konkrete sprogbrug.

Sprognormative idealer

Sprogpleje og -rensning kan i bedste fald være et opråb om større sproglig omhu; i værste fald er der tale om en indirekte diskriminering af den enkelte sprogbruger. Sprogrensning diskriminerer, enten fordi sprognormative idealer altid efterlader et stort flertal af sprogbrugere med en fornemmelse af, at deres sprog er mangelfuldt, eller fordi man får at vide, at ens ordvalg er kunstigt, elitært eller snørklet. Sprogrensning bygger på en fortælling om, at man bedst kan udtrykke sine følelser og tanker på sit modersmål uden indblanding af fremmedord. Bruges der imidlertid gloser og formuleringer fra andre sprog, beror dette på en moralsk brist som snobisme, dovenskab eller letfærdighed. Og det skal der helst sættes en stopper for.

Næste essay i serien Sprogrenserens limpind handler om et historisk eksempel fra Tyskland. Allgemeiner Deutscher Sprachverein (Den Almene Tyske Sprogforening) var en sammenslutning af sprogaktivister, der i perioden efter 1885 med almagt og med al magt forsøgte at rense det tyske sprog for fremmed indflydelse.

Note

Dette indlæg udkom i en ændret version som kronik på Flensborg Avis den 10.10.2026. Kronikkens overskrift er Frikadeller og persillesovs: Noget af det mest danske er slet ikke dansk. 

Anvendt litteratur

Haberland, H. (2005). Domains and domain loss. In B. Preisler, A. Fabricius, H. Haberland, S. Kjærbeck, & K. Risager (Eds.), The Consequences of Mobility: Linguistic and Sociocultural Contact Zones (pp. 227-237). Roskilde: Roskilde Universitet.

Maitz, P. (2010). Sprachpflege als Mythenwerkstatt und Diskriminierungspraktik. Aptum. Zeitschrift für Sprachkritik und Sprachkultur. 6. Jahrgang, 2010, Heft 01, (S. 1-19).

Schulz, N.H. (2011). Sprache als Werkzeug im nation-building: Die sprachnationalistischen Bewegungen Norwegens und Kataloniens in der zweiten Hälfte des 19. Jahrhunderts. Zeitschrift für Katalanistik 24, (S. 257–292).

Langer, N. (2020). Mehrsprachigkeit und Sprachenpolitik im preußischen Schleswig-Holstein. In Julia Liedtke & Rainer Hering (Hrsg.), „Die Schleswig-Holsteiner sind fortan Preußen.“ Schleswig-Holstein als preußische Provinz, (S. 86–96). Husum: Husum Verlag.

Engel, E. (1917). Sprich deutsch! Ein Buch zur Entwelschung. Leipzig: Hesse & Becker.

Engel, E. (1918). Entwelschung: Verdeutschungswörterbuch für Amt, Schule, Haus, Leben. Hesse & Becker.

Rask, K. (2000). Sprogrenserordbog – tal dansk! Odense: Forlaget Hestnes.

Rask, K. (2026). Sprogrenserordbog. Har du glemt hvad det hedder på dansk? Modersmål-Selskabet.

Lykkeberg, R. (2026). Kampen mod moralsk forkastelige amerikanske ord er en kamp for vores selvbestemmelse. Dagbladet Information. 14. maj 2026. Lokaliseret 20/7-2026. https://www.information.dk/debat/2026/05/kampen-moralsk-forkastelige-amerikanske-ord-kamp-vores-selvbestemmelse

Madsen, O. J. (2026). På ENIGMA taler skærmens børn: »Selv de klogeste voksne kan ikke sætte sig i vores sted. Dagbladet Information. 17. juni 2026. Lokaliseret 20/-2026. Information

Schubert, G. (2000). Sprache, Identität, Sprachwechsel. Sociolinguistica: Internationales Jahrbuch für Europäische Soziolinguistik. Nº. 14, 1, (S. 137-141).

Felhofer, L. (2023). Dialektik der Fremdwortkritik: Aufklärung und Nationalismus im Purismus. Jahrbuch der ungarischen Germanistik 2023, (S. 71–86).