På forbindelser.dk har vi i en årrække udgivet artikler, som belyser, kommenterer og udvikler måden, kulturinstitutionerne fungerer, formidler og kommunikerer på. Det har altid været hensigten at bidrage til dialog og til nye kulturforbindelser og møder. Det har vi f.eks. gjort gennem videnskabelige artikler, anmeldelser og faktiske beretninger fra det store kulturområde, og det har altid været en givende kommunikationsform for os.
Der har dog i en tid været behov for at udvikle forbindelser med en ny genre iblandt vores nuværende kategorier. Der er nemlig behov for en genre, som besidder en lidt løsere form end både artiklerne og anmeldelserne. En genre, som kan kaste et nyt lys over vores formål som tidsskrift. Dette er blevet til den nye kategori: refleksioner.
En refleksion er en bevægelse, der peger tilbage på en selv. Det kan være en solstråle, der rammer et vindue, men i denne sammenhæng kan det måske bedre beskrives som en tanke: en tanke, der peger tilbage på den skrivende. Refleksionen kan betragtes som en grundig eftertanke, og den skal som udgangspunkt bidrage med en mere essayistisk og fri form til forbindelser. Når tanken peger tilbage udspringer den ofte af den enkelte forfatters personlige engagement i emnet, forfatterens liv og hans/hendes refleksive karakter. Vores håb er, at refleksionerne på Forbindelser vil dække over en mere eksistensbaseret tekstrække, hvor de store spørgsmål i livet tages op.
Genren er ikke ny. Blandt renæssancehumanister som Erasmus af Rotterdam og særligt Michel de Montaigne var refleksionen – eller særligt essayet, der er mere jeg-inddragende end andre genrer – en efterstræbt udtryksform. Refleksionen og essayet skabte en ny dynamik, hvor menneskelige områder blev belyst og formidlet på en ny måde – som et frisk pust eller som en reflekterende solstråle.
Målet er stadig det samme for forbindelser: at inspirere til dialog, levende kulturformidling og rige kulturmøder. Men målet med refleksionerne er også at finde en ny måde at skrive om det menneskelige og det store kulturbegreb på. Måske kan refleksionerne være endnu et skridt på vejen i dette arbejde?
Den første refleksion er af Peter Brandt-Henriksen og hedder Kærligheden vil mig noget. Refleksionen tager det vigtige tema op; nemlig kærligheden som ustyrlig udfordring og rigdom i livet. Teksten tager sit udgangspunkt i Leonard Cohens tekst You Have Loved Enough, og den bevæger sig fra sangen over i en sproglig refleksion om det, vi ikke kan kontrollere som mennesker. Begrebet vederfarelse tages op som et eksempel på det, vi ikke kan styre, men som har den største betydning for os.
Skriv et svar