Forbindelser

Et tidsskrift om kulturel mangfoldighed

Unge drømme – om biblioteksudvikling og transformativ læring

20. november 2017

af (tidl. Bibliotekschef, Selvstændig)

I Unge drømme udforsker bibliotekschef fra Glostrup, Frank Nørregaard, ’det femte ungesegment – og det er de oversete og usynlige unge, som aldrig kommer på biblioteket af egen drift. Hans spørgsmål er: Hvilke samskabelsesprocesser kan det moderne folkebibliotek bidrage til, således at oplysning og dannelse bliver til konkret bibliotekspraksis i forhold til de usynlige unge? Det er oplagt at læse indledningen i ’Unge drømme’. Nærværende artikel må ses som et langt efterord til ’Unge drømme’. Pjecen er redigeret af Bibliotekschef Frank Nørregaard og udgivet af Glostrup Bibliotek i maj 2017.  Den kan enten rekvireres hos Glostrup Bibliotek eller downloades fra https://issuu.com/glostrupbib/docs/unge-droemme-web

Måltidet og fællesskabet

28. september 2017

af (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)

En formidlingsstrategi med inspiration fra SKAM og nadveren

Denne artikel undersøger måltidet som fællesskab i den norske ungdomsserie SKAM. Måltidet som rituelt fællesskab sættes i relation til nadverritualet i Den Danske Folkekirke og stilles som rituel handling over for modernitetens individualisme. En refleksion over modernitetens individualisme sker med reference til bl.a. Haidt (2012), Bauman (2002; 2015) og Durkheim (2001). Der argumenteres for, at kulturinstitutioner kan lade sig inspirere af denne tanke om fællesskab i deres formidling. I en deltagelseskultur skabes der mulighed for, at menneskers ytringer bliver hørt og taget alvorligt.

Unge drømme: Hvad er nu det?

15. juni 2017

af (Lektor, Institut for Kommunikation/Københavns Universitet)

Jeg holder en lille pjece i hænderne. Den er blevet trykt i ikke mindre end 2000 eksemplarer. Dette er bemærkelsesværdigt i sig selv. Pjecen er udgivet af “Glostrup Bibliotek” i 2017, hvilket gør én lidt nysgerrig. Dens overskrift – “Unge Drømme” – kan betyde hvad som helst: en lille og lækker invitation til en ungdomsfestival […]

Samskabelse på Glostrup bibliotek – en case

20. marts 2017

af (tidl. Bibliotekschef, Selvstændig)

Folkebiblioteket skal aktivt nå biblioteksfremmede grupper. Dette er i tråd med det moderne folkebiblioteks demokratiske projekt fra 1945 og frem – hvis man følger i sporet på lovkilder og debatten især mellem 1960-1980. Dette er forfatterens tese og han udfolder den i forhold til samskabelse – den nye sort i samspil mellem borgere og offentlige institutioner. Projektet samskabelse er dog ikke uden udfordringer, og faren for at gå på grund er absolut til stede. Men Danmark er en søfartsnation, så skulle vi ikke turde vise godt sømandsskab, når folkebiblioteker søsætter samskabelsesprojekter

The new human landscapes of Iceland

27. februar 2017

af (Intercultural project manager, Reykjavik City Library)

Siden 2008 har Reykjaviks Biblioteker gennemført mange interkulturelle programmer. Hensigten med programmerne har været at skabe forbindelser mellem mennesker fra forskellige lande og kulturer. Ved at bruge kunst som sprog og medium lykkedes det at opdage og styrke fællesheden i diversiteten. I artiklen konkluderer projektmanager Kristin Vilhjálmsdóttir, at Reykjaviks biblioteker fungerer både som kulturelt og socialt kompas for nytilkommende borgere og som platform for det kulturelle møde mellem forskellige verdener.

Ankomstbyer

16. januar 2017

af (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)

Denne artikel bygger på en genlæsning af Doug Saunders bog “Arrival City – How the largest migration in history is reshaping our world” og er et indlæg i en debat om det rette syn på integration. Saunders bog udkom for første i gang i 2010, men fik – på grund af den historisk store tilstrømning af flygtninge til Europa – fornyet opmærksom i 2015/16. Dens indhold udgør på en måde en provokation for alle, der ser integration som en kulturel og værdimæssig udfordring. Ifølge Saunders er integration først og fremmest et spørgsmål om en god nok og tæt nok infrastruktur, om selvorganisering og social mobilitet.

At begribe kompleksitet og foregribe udviklingen

20. oktober 2016

af (tidl. Bibliotekschef, Selvstændig)

Firefelts-modellen er en kommunikativ model, som bruges internt i organisationen, når bibliotekets fremtidige udvikling skal analyseres, afstemmes og vurderes. Den bruges opadtil i den politisk-administrative kæde, når der skal forklares, udvælges og prioriteres. Der er tale om en samlet og komprimeret fortælling, der fortløbende kan korrigeres og synkroniseres. Alle kan få indsigt i bibliotekets udvikling, uanset hvor man befinder sig i det samlede system. Modellen skaber fokus på de særlige opmærksomhedspunker i en dynamisk og politisk styret udviklingsproces. Den tilgodeser og styrker ude-fra-og-ind og inde-fra-og-ud perspektivet. Og den hjælper med at begribe omverdenens kompleksitet og  overskue det mylder af information om, hvor verden og institutionen bevæger sig hen.

Usædvanlige læreprocesser – sædvanlige samarbejder

6. juni 2016

af (Lektor, Institut for Kommunikation/Københavns Universitet)

Bibliotekerne i Odense, Glostrup og Thisted har sammen med produktionshøjskoler i Odense, Thisted og Glostrup samt VUC Fyn og Odense Dramaskole i femten måneder arbejdet med et usædvanligt emne: udsatte unge, demokrati, læring og biblioteker. Projektets overskrift er: Ta´nu stilling! – Meningsdannelse på bibliotekerne. Målet med projektet var at formidle viden om demokratiske institutioner og processer og, hvad der var endnu mere vigtigt, demokrati som livsform skulle opleves og praktiseres.

Skilsmisser i tyrkiske og kurdiske familier

27. maj 2016

af (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)

I denne debatartikel tager Ahmet Demir en problemstilling op, som har påkaldt sig voksende opmærksomhed både i de tyrkiske og kurdiske fællesskaber i Danmark og fra tyrkisk side: det stigende antal skilsmisser i tyrkiske ægteskaber i Danmark. Kort sagt har tyrkiske ægteskaber i Danmark, der er indgået før året 2000, haft en opløsningsrate, man kender fra Tyrkiet. Efter året 2000 stiger skilsmissehyppigheden og nærmer sig den danske opløsningsrate. Den tyrkiske side har reageret alarmeret på udviklingen i Danmark. Se for eksempel Kristeligt Dagblad.

 

Hvordan udvikler biblioteket erfaringsgrundlaget hos udsatte unge gennem usædvanlige læreprocesser?

9. maj 2016

af (tidl. Bibliotekschef, Selvstændig)

I fortællingen om det moderne folkebibliotek er der fokus på dannelse, fri adgang til informationer og selvstændig meningsdannelse. Men en stigende del af befolkningen opsøger ikke længere folkebiblioteket; og specielt dem med ringe eller slet ingen uddannelse udebliver helt eller delvist. Udsatte unge bliver ikke en del af fortællingen om den myndige borger, der tager aktiv part i skabelsen af et demokratisk Danmark. Glostrup Bibliotek forsøgte i samarbejde med Glostrup Albertslund Produktionshøjskole at ændre disse triste kendsgerninger. Bestræbelserne mundede ud i en demokratiuge, hvor 120 elever i en hel uge diskuterede for dem relevante emner. Projektet kørte under paraplyen Ta nu stilling – meningsdannelse på bibliotekerne – som Odense Bibliotekerne havde ansvaret for og Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre har givet penge til. Casen præsenteres af Bibliotekschef for Glostrup Bibliotek Frank Nørregaard.