Et tidsskrift om kulturel mangfoldighed
17. juni 2020
af Redaktionen (, )På forbindelser.dk har vi i en årrække udgivet artikler, som belyser, kommenterer og udvikler måden, kulturinstitutionerne fungerer, formidler og kommunikerer på. Det har altid været hensigten at bidrage til dialog og til nye kulturforbindelser og møder. Det har vi f.eks. gjort gennem videnskabelige artikler, anmeldelser og faktiske beretninger fra det store kulturområde, og det har […]
3. juni 2020
af Frank Nørregaard (tidl. Bibliotekschef, Selvstændig)I den følgende artikel, der består af tre dele, udfoldes den tanke, at offentlige biblioteker i dag har den samme dannelsesopgave som før, men at metoder og forretningsforståelse må ændre radikal karakter. Der er nye vilkår i tiden, der kalder på andre måder at sikre og fremtidssikre offentlige organisationers forretning på. I første del bliver konceptet om Kulturelt entreprenørskab som en nødvendig forudsætning for moderne biblioteksudvikling udfoldet.
19. april 2020
af Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent) og Hans Elbeshausen (Lektor, Institut for Kommunikation/Københavns Universitet)Coronaviruskrisen rammer udsatte grupper særlig hårdt. I denne artikel er der fokus på børn og unge fra etniske minoritetsfamilier, hvor familiens sociale kontrol føles som ekstra tung i disse krisetider.
18. februar 2020
af Peter Brandt Baumgartner (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)Hvad sker der med kulturinstitutioner, når individualisering og markedsorientering truer traditionens autoritet? Et eksemplarisk svar findes i bogen:
Individualisation, Marketisation and Social Capital in a Cultural Institution – The Case of the Danish Folk Church. Syddansk Universitetsforlag (2019). 362 sider.
15. februar 2020
af Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)Kampen for de svage grupper i samfundet er aldrig forgæves!
De umulige unge er ikke født som umulige!
Afvisning kan vendes til respekt!
Disse tre kernesætninger er den indsigt, som Ahmet Demir har taget til sig i forbindelse med en nær vens død. Vennens engagement i livet og hans kamp for retfærdighed er det, der viser ud over hans død.
15. november 2019
af Julie Damlund (Præst, Taksigelseskirken & Lundehus Kirke)Gå ud og sig det – overskriften af dette bidrag indeholder et tydeligt og klart budskab: Folkekirken som kulturinstitution er ikke tjent med at skifte forkyndelse ud med formidling. Det potentiale, som forkyndelsesbegrebet rummer, og den tradition, som begrebet er indlejret i, skal der ikke gives afkald på, når kirkens kulturelle aktiviteter gøres mere synlige – gennem formidling og strategisk kommunikation. Det er den universelle tanke, der er grundlag for al forkyndelse. Tankens styrke og robusthed består således i at skabe samling på tværs af oplevet og faktisk forskellighed. Tab af en samlende rummelighed anses for et problem i hele samfundet. Er der ikke noget fælles, man kan trække på, som overskrider de forskelle, der giver sig til kende i den enkeltes livserfaringer? Hvordan giver fællesskabet plads og stemme til det partikulære uden at miste sig selv som fællesskab?
31. oktober 2019
af Peter Brandt Baumgartner (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)Artiklens forfatter ser ret bekymret på den udefra kommende indflydelse og påvirkning, som kulturlivet og kulturinstitutioner i dag og i stigende grad er udsat for. Institutionernes gode hensigter bliver sat på prøve, når konkurrencestatens økonomiske og teknokratiske dagsorden rulles ud og begynder at dominere kulturpolitikken og institutionernes selvforståelse.
Denne bekymring er ikke et ukendt fænomen. Den tyske sociolog Georg Simmel f.eks. ytrer omkring 1910 en lignende tanke. Han peger på, at kulturen opløser sig i autonome værdisfærer og derved mister sin evne til at samle og integrere. Når grøften mellem den objektive kultur og den enkeltes livsverden næsten per automatik bliver større, så har vi ifølge Simmel med en tragisk udvikling at gøre – tragisk, fordi afstanden mellem objektiv og subjektiv kultur ikke en gang ved hjælp af god kulturformidling lader sig mindske i nævneværdigt omfang.
Artiklens forfatter plæderer for, at man i højere grad burde sætte følelserne i centrum for kulturformidlingen. Det er de følelsesmæssige aspekter i formidlingsprocessen, der for ham er med til at anlægge gangbare stige og veje i nutidens labyrintiske verden. Det levede og det levende liv fungerer som vidensbyrd og autentisk vejviser. Forkynderen og entreprenøren bruges som rollemodeller.
24. oktober 2019
af Peter Brandt Baumgartner (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)I en lille artikelserie udforskes formidling og forkyndelse – som centrale identitetsskabende begreber inden for specifikke institutioner. Serien prøver at bidrage til bevidstheden om folkekirken som kulturinstitution med formidlingsopgaver; samtidigt forsøger den også at afklare, hvad formidling og forkyndelse i forskellige institutionelle kontekster dækker over. Det kunne jo være, institutionerne kunne lære noget af hinanden og være sammen om nogle fælles udfordringer.
12. september 2019
af Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)Ahmet Demir peger i sit indlæg på, at børn ofte kommer i klemme, mister omsorg og opmærksomhed eller udviser dårlig trivsel, når deres forældre er ved at gå fra hinanden eller er blevet skilt. At skilsmissetiden er en hård tid for børn er ikke et ukendt fænomen i det danske samfund. Ahmet Demir antyder dog, at børn fra etniske minoritetsgrupper har det ekstra svært. Derfor kommer hans appel til fagfolk ikke som en overraskelse: fagfolk skal være børnenes advokat. Man kunne diskutere om og hvordan kulturinstitutioner heriblandt biblioteker kan tage denne udfordring op. En foredragsrække om skilsmissekulturer og -erfaringer i Danmark sammenlignet med andre landes praksis omkring skilsmisse kunne være en nyttig begyndelse.
23. maj 2019
af Ahmad Joumaa (Iværksætter og foredragsholder, Integration360º)Folkebiblioteket er udfordret på mange niveauer. Besparelser på kulturområdet, faldende udlånstal, oplevelsesøkonomiens indflydelse og internettets mange søgemaskiner. Det er nødvendigt med en ny rolle i et samfund, der i stigende grad adskiller sig fra det samfund, der gav anledning til bibliotekernes etablering. Denne konstatering får debatindlæggets forfatter, Ahmad Joumaa, til på det kraftigste at minde folkebibliotekerne om deres rødder. Find et et overbevisende svar på spørgsmålet: Hvordan bør vi som vigtig kulturinstitution løfte vores dannelses- og oplysningsopgaver i det 21. århundreds videnssamfund? – sådan lyder hans opfordring.