Et tidsskrift om kulturel mangfoldighed
15. februar 2020
af Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)Kampen for de svage grupper i samfundet er aldrig forgæves!
De umulige unge er ikke født som umulige!
Afvisning kan vendes til respekt!
Disse tre kernesætninger er den indsigt, som Ahmet Demir har taget til sig i forbindelse med en nær vens død. Vennens engagement i livet og hans kamp for retfærdighed er det, der viser ud over hans død.
15. november 2019
af Julie Damlund (Præst, Taksigelseskirken & Lundehus Kirke)Gå ud og sig det – overskriften af dette bidrag indeholder et tydeligt og klart budskab: Folkekirken som kulturinstitution er ikke tjent med at skifte forkyndelse ud med formidling. Det potentiale, som forkyndelsesbegrebet rummer, og den tradition, som begrebet er indlejret i, skal der ikke gives afkald på, når kirkens kulturelle aktiviteter gøres mere synlige – gennem formidling og strategisk kommunikation. Det er den universelle tanke, der er grundlag for al forkyndelse. Tankens styrke og robusthed består således i at skabe samling på tværs af oplevet og faktisk forskellighed. Tab af en samlende rummelighed anses for et problem i hele samfundet. Er der ikke noget fælles, man kan trække på, som overskrider de forskelle, der giver sig til kende i den enkeltes livserfaringer? Hvordan giver fællesskabet plads og stemme til det partikulære uden at miste sig selv som fællesskab?
31. oktober 2019
af Peter Brandt-Henriksen (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)Artiklens forfatter ser ret bekymret på den udefra kommende indflydelse og påvirkning, som kulturlivet og kulturinstitutioner i dag og i stigende grad er udsat for. Institutionernes gode hensigter bliver sat på prøve, når konkurrencestatens økonomiske og teknokratiske dagsorden rulles ud og begynder at dominere kulturpolitikken og institutionernes selvforståelse.
Denne bekymring er ikke et ukendt fænomen. Den tyske sociolog Georg Simmel f.eks. ytrer omkring 1910 en lignende tanke. Han peger på, at kulturen opløser sig i autonome værdisfærer og derved mister sin evne til at samle og integrere. Når grøften mellem den objektive kultur og den enkeltes livsverden næsten per automatik bliver større, så har vi ifølge Simmel med en tragisk udvikling at gøre – tragisk, fordi afstanden mellem objektiv og subjektiv kultur ikke en gang ved hjælp af god kulturformidling lader sig mindske i nævneværdigt omfang.
Artiklens forfatter plæderer for, at man i højere grad burde sætte følelserne i centrum for kulturformidlingen. Det er de følelsesmæssige aspekter i formidlingsprocessen, der for ham er med til at anlægge gangbare stige og veje i nutidens labyrintiske verden. Det levede og det levende liv fungerer som vidensbyrd og autentisk vejviser. Forkynderen og entreprenøren bruges som rollemodeller.
24. oktober 2019
af Peter Brandt-Henriksen (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)I en lille artikelserie udforskes formidling og forkyndelse – som centrale identitetsskabende begreber inden for specifikke institutioner. Serien prøver at bidrage til bevidstheden om folkekirken som kulturinstitution med formidlingsopgaver; samtidigt forsøger den også at afklare, hvad formidling og forkyndelse i forskellige institutionelle kontekster dækker over. Det kunne jo være, institutionerne kunne lære noget af hinanden og være sammen om nogle fælles udfordringer.
12. september 2019
af Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)Ahmet Demir peger i sit indlæg på, at børn ofte kommer i klemme, mister omsorg og opmærksomhed eller udviser dårlig trivsel, når deres forældre er ved at gå fra hinanden eller er blevet skilt. At skilsmissetiden er en hård tid for børn er ikke et ukendt fænomen i det danske samfund. Ahmet Demir antyder dog, at børn fra etniske minoritetsgrupper har det ekstra svært. Derfor kommer hans appel til fagfolk ikke som en overraskelse: fagfolk skal være børnenes advokat. Man kunne diskutere om og hvordan kulturinstitutioner heriblandt biblioteker kan tage denne udfordring op. En foredragsrække om skilsmissekulturer og -erfaringer i Danmark sammenlignet med andre landes praksis omkring skilsmisse kunne være en nyttig begyndelse.
23. maj 2019
af Ahmad Joumaa (Iværksætter og foredragsholder, Integration360º)Folkebiblioteket er udfordret på mange niveauer. Besparelser på kulturområdet, faldende udlånstal, oplevelsesøkonomiens indflydelse og internettets mange søgemaskiner. Det er nødvendigt med en ny rolle i et samfund, der i stigende grad adskiller sig fra det samfund, der gav anledning til bibliotekernes etablering. Denne konstatering får debatindlæggets forfatter, Ahmad Joumaa, til på det kraftigste at minde folkebibliotekerne om deres rødder. Find et et overbevisende svar på spørgsmålet: Hvordan bør vi som vigtig kulturinstitution løfte vores dannelses- og oplysningsopgaver i det 21. århundreds videnssamfund? – sådan lyder hans opfordring.
12. maj 2019
af Peter Brandt-Henriksen (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)Dette er en anmeldelse af bogen “Mens du venter”; bogen er skrevet af iværksætter og foredragsholder Ahmad Joumaa. “Mens du venter” er et samarbejde mellem Tønder Bibliotek og beboere i AsylSyd,
28. januar 2019
af Hans Elbeshausen (Lektor, Institut for Kommunikation/Københavns Universitet)Forbindelser.dk har snart kørt i 20 år. Der er kommet mange spændende og gode artikler ud af et intenst samarbejde med de danske folkebiblioteker. Men der er også brug for fornyelse. Derfor indtræder Peter Brandt-Henriksen i redaktørgruppen. Peter er cand.scient.bibl. og har hovedsageligt koncentreret sig om formidlingsbegrebet i kulturinstitutionerne. Det er et godt udgangspunkt for at skabe en skarpere profil. Her kommer Peters visitkort.
27. august 2018
af Signe Foght Hansen (Bibliotekar, Rødovre Bibliotek) og Martin Hartmann (Litteraturformidler, Rødovre Bibliotek)Hvordan åbner man bibliotekets døre og litteraturens verden for kursister på HF og VUC, når flere forbinder biblioteket, bøger og læsning med noget dødkedeligt og uoverkommeligt? Det spørgsmål blev starten på udviklingsprojektet LITTLAB – et litteraturlaboratorium. I laboratoriet blev der i tæt samskabelse med dansklærere og -kursister afprøvet og udviklet forskellige sjove og alternative litteraturformidlingsformer og -metoder. De viste litteraturen fra en mere underholdende og overkommelig, men samtidig lærerige side. Det fælles laboratoriearbejde har bl.a. resulteret i udviklingen af en innovativ Virtual Reality-platform til klasseundervisning og litteraturhistorisk Virtual Reality-indhold. Det har desuden styrket sammenhængen mellem Vestegnes HF & VUC, Rødovre og Rødovre Bibliotek og skabt grobunden for en spændende fælles fremtid omkring virtuel undervisning og litteratur, der nu gås i møde.
15. august 2018
af Ahmet Demir (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)Biblioteker i Danmark har haft fokus på mental sundhed og har hjulpet brugere med psykiske lidelser at få et godt liv . Ahmet Demir har i samarbejde med Bedre Psykiatri etableret et netværk for forældre med minoritetsbaggrund for at bidrage til afstigmatisering af psykiske lidelser og for at øge vidensniveauet i etniske netværk. Læs i forbindelser.dk om hans erfaringer.