Forbindelser

Et tidsskrift om kulturel mangfoldighed

Tilbage til rødderne: folkebiblioteket og dannelsesopgaven

23. maj 2019

af (Iværksætter og foredragsholder, Integration360º)

Folkebiblioteket er udfordret på mange niveauer. Besparelser på kulturområdet, faldende udlånstal, oplevelsesøkonomiens indflydelse og internettets mange søgemaskiner. Det er nødvendigt med en ny rolle i et samfund, der i stigende grad adskiller sig fra det samfund, der gav anledning til bibliotekernes etablering. Denne konstatering får debatindlæggets forfatter, Ahmad Joumaa, til på det kraftigste at minde folkebibliotekerne om deres rødder. Find et et overbevisende svar på spørgsmålet: Hvordan bør vi som vigtig kulturinstitution løfte vores dannelses- og oplysningsopgaver i det 21. århundreds videnssamfund? – sådan lyder hans opfordring.

Nyt medlem i redaktørgruppen

28. januar 2019

af (Lektor, Institut for Kommunikation/Københavns Universitet)

Forbindelser.dk har snart kørt i 20 år. Der er kommet mange spændende og gode artikler ud af et intenst samarbejde med de danske folkebiblioteker. Men der er også brug for fornyelse. Derfor indtræder Peter Brandt-Henriksen i redaktørgruppen. Peter er cand.scient.bibl. og har hovedsageligt koncentreret sig om formidlingsbegrebet i kulturinstitutionerne. Det er et godt udgangspunkt for at skabe en skarpere profil. Her kommer Peters visitkort.

Sammen om litteraturen

27. august 2018

af (Bibliotekar, Rødovre Bibliotek) og (Litteraturformidler, Rødovre Bibliotek)

Hvordan åbner man bibliotekets døre og litteraturens verden for kursister på HF og VUC, når flere forbinder biblioteket, bøger og læsning med noget dødkedeligt og uoverkommeligt? Det spørgsmål blev starten på udviklingsprojektet LITTLAB – et litteraturlaboratorium. I laboratoriet blev der i tæt samskabelse med dansklærere og -kursister afprøvet og udviklet forskellige sjove og alternative litteraturformidlingsformer og -metoder. De viste litteraturen fra en mere underholdende og overkommelig, men samtidig lærerige side. Det fælles laboratoriearbejde har bl.a. resulteret i udviklingen af en innovativ Virtual Reality-platform til klasseundervisning og litteraturhistorisk Virtual Reality-indhold. Det har desuden styrket sammenhængen mellem Vestegnes HF & VUC, Rødovre og Rødovre Bibliotek og skabt grobunden for en spændende fælles fremtid omkring virtuel undervisning og litteratur, der nu gås i møde.

Etniske minoriteter – forældrenetværk -psykiske lidelser

15. august 2018

af (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)

Biblioteker i Danmark har haft fokus på mental sundhed og har hjulpet brugere med psykiske lidelser at få et godt liv . Ahmet Demir har i samarbejde med Bedre Psykiatri etableret et netværk for forældre med minoritetsbaggrund for at bidrage til afstigmatisering af psykiske lidelser og for at øge vidensniveauet i etniske netværk. Læs i forbindelser.dk om hans erfaringer.

SHERPA – om folkebibliotekernes internationale samarbejde – en evaluering

9. juli 2018

af (Lektor, Institut for Kommunikation/Københavns Universitet)

Sherpa er et udviklingsprojekt, der handler om folkebibliotekernes internationale samarbejde. Projektet kørte i godt to år og blev afsluttet i foråret 2018. Det der gør Sherpa til et specielt og nyt projekt er, at man har sat en parentes om konceptet best practice. I stedet for har hensigten været at understøtte biblioteker i at lære af og i deres organisation. Projektet ønskede at facilitere den læring, der starter med de erfaringer og den viden, som biblioteker har høstet ved at organisere samarbejdet med andre kulturinstitutioner på tværs af landegrænser, at engagere sig i internationale biblioteksorganisationer eller at få et interkulturelt arrangement op at stå.

At insistere på betydningen af egne erfaringer – det har været et kendetegn for projektet. Gennem gentaget læring er der blevet udviklet værktøjer, der skal til, når bibliotekernes internationale samarbejde ønskes styrket. Denne evaluering handler om Sherpas egen læring.

Ansvaret for dynamisk samarbejde mellem forældre og professionelle

18. april 2018

af (Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent)

Ahmet Demir undrer sig over den holdning, som udsatte etniske minoritetsforældre har, når det gælder børnenes skolegang. Forældrene mener: at når de har afleveret børnene i skolen, så har de også afleveret ansvaret for deres børn til skolen. Det er således skolen, der skal sørge for alt. På denne baggrund spørger han: Hvordan kan et mere dynamisk samarbejde mellem skole og hjem udvikles?

Folkebiblioteket i Den Åbne Skole

16. december 2017

af (stud.scient.bibl., Institut for Informationsstudier; Københavns Universitet)

Folkebiblioteket har i de seneste år haft ekstra fokus på læring. Det er fra politisk side bestemt, at alle kulturinstitutioner skal samarbejde med folkeskolen. Denne del af folkeskolen kaldes for Åben Skole. Tine Daugberg Jespersen ser nærmere på mulige udfordringer og mulige fordele, når kulturinstitutioner bidrager til børns læring og samtidigt skal følge folkeskolens præmisser for målstyret læring. Konklusionen er: når mødet med litteratur, kunst og kultur bliver målstyret, gives der for lidt plads til den eksperimenterende leg og børns æstetisk selvudfoldelse.

 

Unge drømme – om biblioteksudvikling og transformativ læring

20. november 2017

af (tidl. Bibliotekschef, Selvstændig)

I Unge drømme udforsker bibliotekschef fra Glostrup, Frank Nørregaard, ’det femte ungesegment – og det er de oversete og usynlige unge, som aldrig kommer på biblioteket af egen drift. Hans spørgsmål er: Hvilke samskabelsesprocesser kan det moderne folkebibliotek bidrage til, således at oplysning og dannelse bliver til konkret bibliotekspraksis i forhold til de usynlige unge? Det er oplagt at læse indledningen i ’Unge drømme’. Nærværende artikel må ses som et langt efterord til ’Unge drømme’. Pjecen er redigeret af Bibliotekschef Frank Nørregaard og udgivet af Glostrup Bibliotek i maj 2017.  Den kan enten rekvireres hos Glostrup Bibliotek eller downloades fra https://issuu.com/glostrupbib/docs/unge-droemme-web

Måltidet og fællesskabet

28. september 2017

af (Kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke)

En formidlingsstrategi med inspiration fra SKAM og nadveren

Denne artikel undersøger måltidet som fællesskab i den norske ungdomsserie SKAM. Måltidet som rituelt fællesskab sættes i relation til nadverritualet i Den Danske Folkekirke og stilles som rituel handling over for modernitetens individualisme. En refleksion over modernitetens individualisme sker med reference til bl.a. Haidt (2012), Bauman (2002; 2015) og Durkheim (2001). Der argumenteres for, at kulturinstitutioner kan lade sig inspirere af denne tanke om fællesskab i deres formidling. I en deltagelseskultur skabes der mulighed for, at menneskers ytringer bliver hørt og taget alvorligt.