Denne artikel beskæftiger sig med selvskadende adfærd blandt etniske minoriteter. Udgangspunktet er et indslag i Danmarks Radio i efteråret 2010, hvor der berettes om en indvandrerkvinde, der flere gange har forsøgt sig med at tage eget liv. Motivet for hendes selvdestruktive handling har været at gøre opmærksom på hendes fortvivlende livssituation.

Hensigten med denne artikel er at tegne et nuanceret billede af fænomenet selvskadende adfærd. Vi vil se nærmere på, hvordan individuelle risikofaktorer, den sociokulturelle kontekst og beskyttende ressourcer spiller sammen og er til hinder for eller begunstiger selvskadende handlinger. I artiklen skelnes mellem sårbarhed og selvdestruktivitet; denne begrebslige skelnen giver os mulighed for at betragte selvskadende adfærd som en mulig, ikke som en nødvendig vej ud af en fortvivlende livssituation. Vi koncentrerer os om de 15 til 24-årige.

Artiklen består af to dele; i første del gengives og drøftes informationer om selvskadende adfærd generelt og i Danmark og forklaringen herom. I anden del ønsker vi at tager vi begrebet resiliens op og diskutere mulige koncepter for at mindske omfanget af selvskadende adfærd – også blandt etniske minoriteter. Her strejfer vi bibliotekets rolle i resiliensprocessen.

Artikler

Eksperimentarium for Integration er et treårig projekt, der skal bidrage til kompetenceudviklingen af de aktører, der arbejder med integration på civilsamfundsplan. Formålet med projektet er

•  at fremme og støtte udviklingsorienterede aktiviteter vedr. bibliotekernes betjening af etniske minoriteter
• at bidrage til implementeringen af koncepterne aktivt medborgerskab og New Audience Development på folkebiblioteksområdet
• at positionere de danske folkebiblioteker som værdifulde bidragsydere på integrationsområde
• at medvirke til udvikling af metoder for tværinstitutionelle partnerskaber
• at medvirke til et aktivt læringsmiljø på integrationsområdet.

Projektets primære målgruppe består af bibliotekarer.  Til projektets sekundære målgruppe hører medarbejdere i fritidsklubber, socialrådgivere, lektiehjælpere, lærere, børnehavepædagoger, boligsociale medarbejdere, frivillige og mange andre. Projektet er blevet evalueret.

Beretninger

I dette debatoplæg ønsker jeg at se nærmere på, hvad fagfolk mener om modstand mod nytænkning og forandring i forbindelse med deres terapeutiske arbejde. Jeg spørger tit mig selv, om modstand og lukkethed kan være et udtryk for manglende tillid til behandlersystemet. Det er for nemt, når oplevet modstand kun forklares med brugernes sociale, kulturelle og klassemæssige forskelle. Vores brugere har ofte gode grunde til at være afventende. Dem burde vi lytte til – for at undgå professionel vanetænkning.

Debat

Beskrivelserne og omtalen af etniske minoriteter i de danske medier er i det store hele ret skuffende. På trods af den kulturelle mangfoldighed og forskelle i race, religion samt social baggrund er forestillingerne om etniske minoriteter noget ensartede. I denne artikel analyseres, hvordan KVINFO præsenterer succesfulde etniske minoritetskvinders livshistorier – fordi man kan forvente, at denne præsentation vil føre til en mere nuanceret opfattelse af minoritetskvinder i det danske samfund. Derfor ser vi nærmere på, hvilken målestok der anvendes, når kvindernes succesrige livshistorier præsenteres.

Artikler

Demokrati på mikroniveau forudsætter lige adgang til foreningernes diskursive rum og respekten for de andres ord. Kulturelle værdier bag foreningsdemokratiet skal være kendte for at undgå, at ideen med et demokrati på mikroniveau tabes eller udhules. Dette kræver kulturel læring for dem, der ikke er opvokset med dansk dialogkultur. Fritidsbutikken ønsker at udbrede dialogkulturens værdier. For os er viden mere end information; skal den viden Fritidsbutikken ønsker at videregive blive til kulturel læring, kræver det, udover modtagerens åbenhed, god tid til den enkelte forening, gentagne besøg og forklaringer, evt. indsigt i medlemmernes kulturelle baggrund, gode eksempler og forsat støtte under processen.

Beretninger

Verden er under forandring – også i Danmark. I Ahmet Demir og Hanne Merete Pedersens lille, men vigtige bog Hjertet på rette sted – socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle tages nogle af de udfordringer op, som kulturelle forandringer på det socialpædagogiske felt har medført. Der fokuseres direkte på etniske familier i nød og indirekte på omsorgskulturens inerti. Bogen er en vejledning til en bedre familieterapi for etniske minoriteter i Danmark. Det er interessant læsning, også fordi man tit bliver overrasket. Det mest forbløffende for mig var at opdage, at behovet for en ændret socialpædagogisk praksis er stort, men lige så stor er inertien på dette område.

Anmeldelser

Når børnebibliotekets hverdag bliver globaliseret, stilles der nye krav til oplysnings- og informationsvirksomheden. Samtale og fantasi kan blive vigtige værktøjer for personalet, når børn søger information om følsomme emner.

Artikler

I den videnskabelige verden trives gamle teorier og forklaringsmodeller, indtil de lægges i graven sammen med deres fortalere. Hvad med lidt commonsense i videnskaben, kunne man spørge sig ind i mellem. Kun at forlade sig på den sunde fornuft er i sagens natur ikke forenelig med videnskabelig metodetænkning; dog kunne den pirre lidt til videnskaben og bringe lidt lys i den teoridunkle hule. To tyrkiske rapporter har for nylig kortlagt fænomenet ”æresdrab”. Resultaterne er overraskende. Vi må revidere flere af vores hidtidige forklaringsmodeller og opfattelser.

Debat

Der drives tilbud om lektielæsning for tosprogede mange steder – Vollsmose Bibliotek har haft et sådant tilbud i 3 år -, men på det sidste er en lidt ny stil begyndt at tegne sig. Muligheden for at tilbyde denne lektiehjælp udover folkeskoleniveau er kommet til veje på to måder: Dels har vi været usædvanligt heldige med nogle gode og stabile frivillige – vi kan for øvrig sagtens bruge flere, men hvem kan ikke det? -, som blandt andet tæller pensionerede lærere, en biokemiker, en teknikumstuderende og en mediestuderende, altså folk med stor faglig baggrund og bredde. Dels har biblioteket åbnet dørene for en tidligere folke- og teknisk skolelærer med en meget bred faglig baggrund

Beretninger

Der står en gruppe kvinder i alle aldre foran indgangen til det nye Kulturhus. De snakker og griner og solen brager ned på dem fra en smuk dansk sommerhimmel. Det er der i sig selv ikke noget særligt i. Det, der er det særlige denne dag er, at kvinderne, der kalder sig Mosekonerne, har fundet sammen som gruppe og har knyttet venskaber på kryds og tværs af alder og etnisk oprindelse. Her skeles der ikke til, om du hedder Karen, Fatima, Tien eller noget helt andet. For denne gruppe kvinder er det vigtige nemlig ikke, hvad du hedder. Nej, det vigtige er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet. Men hvem er Mosekonerne og hvad er det, de går og laver?

Beretninger